Et barnebarn (sønnesøn) af afdøde Gårdmand Niels Jørgensen på Strarupgaard i Sandager har begået mord. Niels Jørgensen er født i Lørup på en ejendom i byens østlige udkant, nu Mølledamsvej 6.

Vi er i året 1942, hvor 2. verdenskrig raser ude i Europa og hvor Danmark er besat af tyske tropper.

Så sker det her:

Dagbladet ”Demokraten Aarhus” skriver den 24. April 1942

22-aarig Kvinde paa Fyn myrdet

Hendes Kæreste anholdt sigtet for Forbrydelsen

KRIMINALPOLITIET i Odense Herred beskæftiger sig for Tiden med en mystisk Forsvindingsaffære.
For en Maaneds Tid siden blev en 22-aarig Kvinde af Mødrehjælpen i Odense anbragt i et Hjem i Skalbjerg udenfor Odense. Her var hun glad for at være, men Onsdag Aften modtog hun et Brev, som hun nervøst forsøgte at gemme. Torsdag Morgen var hun sporløst forsvundet, og siden har man ikke set noget til hende.
Ved 14-Tiden har man fundet Liget af den unge Pige, og derved blev det slaaet fast, at der forelaa et Mord. Den unge Piges Kæreste, som var til Afhøring i Aftes, men som blev dimitteret, blev straks derefter anholdt, og i Eftermiddags vil han blive fremstillet i et Grundlovsforhør.

De nærmere Enkeltheder om Udåden mangler endnu.
SIDSTE: Den anholdte Mejerist har nu tilstaaet.  Pigen hedder Irma Christiansen.

Morderen er den 22 årige mejerist Bernt Granhøj Jørgensen i Freltofte. Hans farfar Gårdmand Niels Jørgensen er født og opvokset i Lørup, som søn af Gårdejer Jørgen Hansen (Mølledamsvej 6)

Samme Dagblad følger op på sagen og skriver den følgende dag

Dræbte sin Kæreste og gravede hende ned i Skoven

Gerningsmanden hævder, at han handlede i Hidsighed

Som nævnt i en Del af Oplaget i Gaar har Odense Herreds Kriminalpoliti i Gaar Eftermiddags opklaret et uhyggeligt Morddrama. Den 22-aarige Mejerist Bernt Granhøj Jørgensen Freltofte, der i flere Aar har været Kæreste med den 22aarige Irma Christiansen, der er Datter af en Boelsmand i Gerskov paa Nordfyn, aflagde Tilstaaelse over-for Politiet om, at han i Hidsighed havde dræbt Irma Christiansen med en Granrafte og derefter begravet Liget i en lille Skov mellem Skalbjerg og Vissenbjerg. Her fandt Politiet kort efter Liget efter Jørgensens Anvisning.

Blev hidsig over Paterniteten

Irma Christiansen havde i flere Aar været Kæreste med den anholdte, og hun fødte i Sommeren 1940 et Barn, som han var Fader til; men Barnet døde kort efter. Nu var Irma Christiansen paany blevet gravid og var af Mødrehjælpen blevet anbragt hos en Familie i Skalbjerg.
Hendes Fader havde skrevet til Bernt Granhøj Jørgensen og havde i Brevet beskyldt ham for at være Fader til det Barn, der ventedes om et Par Maaneder. Efter dette havde Jørgensen skrevet til Irma og sat hende Stævne i onsdags, og siden da var hun sporløst forsvundet, hvorfor Familien, som hun var anbragt hos, henvendte sig til Politiet, der straks slog ned paa Jørgensen og anholdt ham. Først søgte han at lyve sig fra det hele, men da Politimændene i hans Logi fandt et Sæt blodplettede Klæder, gav han op og aflagde fuld Tilstaaelse.
Han paastod, at han i over et Aar havde haft afbrudt enhver Forbindelse med Irma, og han var derfor blevet meget vred over, at han blev beskyldt for at være Fader til det Barn, der ventedes. Da Irma fastholdt, at det var ham, blev han yderst opbragt. De var under deres Samtale naaet ind i Fuglebjerg Skov, og han greb i sit Raseri en Granrafte paa ca. en Meters Længde og slog hende i Hovedet, saa hun segnede om. Efter at hun var faldet om, vedblev han at slaa løs paa hende, indtil hun laa stille.

Liget laa i en halv Meters Dybde

Først nu gik det op for ham, at han var blevet Morder. Han listede sig ind i en nærliggende Villas Have, hvor han tog en Spade, og med denne begravede han Liget i ca. ½ Meters Dybde. Derefter dækkede han Graven med Granris. Ligeledes begravede han hendes Haandtaske.
Efter at have flakket om i lang Tid vendte han ved 8-Tiden om Morgenen hjem til sine Forældre og fortalte, at en planlagt Rejse til Sønderjylland var blevet opgivet paa Grund af, at Cyklen var punkteret.
Jørgensen gentog sin Forklaring i Retten i Odense og blev fængslet. Man vil nu søge at faa yderligere Klarhed over Forbrydelsen ved at undersøge den unge Piges Breve. De laa i hendes Haandtaske, som Jørgensen ogsaa har begravet i Skoven, men Tasken er endnu ikke bragt for Dagens Lys.

Fyns Social – Demokrat refererer den 25 april 1942 fra Grundlovsforhøret

Den myrdede unge Pige vilde med Morderen hjem

I Grundlovsforhøret over den 22-aarige Granhøj Jørgensen tilstod han paany sin frygtelige Gerning og fængsledes.
Gerningsmanden til det grufulde Mord i Vissenbjerg Skov paa den 20 aarige Irma Christiansen, den kun 22 aarige Mejerist Bernt Granhøj Jørgensen, blev sent i Gaar Eftermiddags fremstillet i et Grundlovsforhør i Odense Herreds Ret, hvor Dommer H a r p ø t h efter, at Granhøj Jørgensen havde tilstaaet sin Gerning afsagde Fængslings-kendelse over ham for 14 Dage.

Den myrdede unge Pige, Irma Christiansen, blev savnet Torsdag Morgen, og da hun stadig ikke kom hjem, blev hendes Forsvinden anmeldt til Politiassistent S c h w a r z  i Tommerup.
Hun var af Mødrehjælpen blevet anbragt i Snedker Rosander Nielsens Hjem i Skalbjerg som Husassistent, mens hun ventede at føde et Barn om nogle Maaneder.
I Eftersøgningen, som ledes af Kriminalassistent Ravnsted, deltog foruden Politiassistent Schwarz Kriminalbetjent Otto Nielsen Odense Herred, som om Eftermiddagen anholdte en bekendt af den unge forsvundne Pige. Han blev imidlertid efter en Afhøring sat paa fri fod igen om aftenen, men om Morgenen blev han paany afhørt og indviklede sig i nogle Selvmodsigelser, og da man hos ham fandt noget blodplettet Tøj, blev han anholdt og tilstod snart. »Det er mig, der har gjort det« sagde han til Kriminalbetjentene og udpegede Stedet i Vissenbjerg Skov, hvor Liget var gravet ned.

Morderens Forklaring i Grundlovsfohøret

Kl.17 i Gaar Eftermiddags fremstillede Politifuldmægtig Poulsen  Odense Herreds Politi, Mejerist Bernt Granhøj Jørgensen for Dommer Harpøth i Odense Herreds Ret, idet han sigtede ham for Mordet paa Irma Christiansen.
Granhøj Jørgensen er en mørkeblond ung Mand, net klædt og gør et tilsyneladende solidt og stilfærdigt Indtryk.

Under Forhøret i Herredsretten forholdt han sig ganske rolig.
Han saa lidt træt og maaske forvaaget ud, da han blev ført ind, og han erklærede sig strax villig til at afgive Forklaring.
Men han svarede langsomt og helst med Enstavelsesord paa de Spørgsmaal, man rettede til ham, og meget erklærede han ikke at kunne huske

 

Han er født den 30. Marts 1920 i Gislev, er uddannet Mejerist, men for Tiden arbejdsløs og bor hos sin Fader, Husmand Granhøj Jørgensen i Freltofte.

Hans beskikkede Forsvarer, Sagfører Ernst havde givet Møde i Retten.
Dommeren:   —De er sigtet for Drab af Irma Christiansen, er det rigtigt, at De er skyldig?
—Ja, svarer Granhøj Jørgensen sagte.
Han fortæller iøvrigt ved de Svar, han afgiver paa Dommerens og Politifuldmægtigens Spørgsmaal, at han har kendt hende i flere Aar, men de var ikke forlovet.

Mordet i Vissenbjerg

I Sommeren 1940 fik hun et Barn, han var Fader til, men det var ikke Meningen, at de skulde giftes. 1. September 1940 afbrød han Forbindelsen med hende, og han rejste til Jylland. Først i December 1941 kom han tilbage til Fyn.
Politifuldmægtigen: — Irma skuide have et Barn igen. Var De ikke Far til det?
Granhøj  Jørgensen:   — Nej.

Irma vilde med Granhøj Jørgensen hjem

Irmas Fader skrev da til Granhøj Jørgensen, at Pigen havde udlagt ham som Fader til Barnet, men han havde ikke svaret paa Brevet. Der paa skrev hendes Fader til hans Fader, og det svarede Bernt Granhøj Jørgensen paa.
Irma skrev saa atter til ham. Det var for en Uge siden, og han skrev, at hun skulde træffe ham i Søndags men hun kom ikke, fordi hun ikke modtog Brevet. Han skrev saa atter til hende, at han vilde komme til Skalbjerg Onsdag Aften og møde hende dér.
Onsdag Aften cyklede han til Skalbjerg og ventede efter hende udenfor Huset, hvor hun havde Plads. Hun kom ud paa Vejen og stod og sludrede med ham, de talte ikke om Barnet, hun skulde have, men han fortalte hende, at han havde til Agt at cykle til Sønderjylland for at besøge en Gaardejer i Kværs. Det samme havde han sagt hjemme, inden han tog af Sted. Han havde ikke derhjemme nævnt noget om, at han ogsaa tog ud for at besøge Irma.
Irma lod under Samtalen med ham skinne igennem, at hun var ked af sin plads og vilde tage derfra, og hun vilde have, at de skulde følges ad, saa vilde hun stikke ind paa sit Værelse og tage sine Ting med sig. Hun gik ind gennem Vinduet til sit Værelse og kom lidt efter ud med Hat paa og en Kuffert i Haanden, og saa skulde de følges ad.
Hun havde ingen Cykel, saa de spaserede hen ad Vejen.
Forsvareren: —  Mon ikke det var hendes Hensigt, at hun vilde med Dem hjem og være hos Dem.
Granhøj Jørgensen: — Det kan godt være, jo, det tror jeg nok.

Den unge Pige blev hysterisk

— Irma, fortæller han, vilde have, at de skulde gaa igennem Skoven. De fulgte en ret smal Sti for at naa ud paa Hovedvejen.
Maanen skinnede.
Men Spasereturen gennem Skoven kom ikke til at forme sig saa fredeligt og drømmende, som Maaneskinsture romantisk faar Skyld for.
—Kom  De op at skændes ? spørger Dommeren.
— Ja.
— Om hvad?
— Hun beskyldte mig for at være Far til det Barn, hun skulde have.
Dommeren :  — Det er jo helt ud i det blaa. Det maa være noget, som halter her. De kunde umuligt være Far til hendes Barn, naar De ikke har været sammen med hende i halvandet Aar. vel?
Det maatte hun da ogsaa kunde vide !
Granhøj Jørgensen ryster paa Hovedet.
Dommeren: — Nu kan De godt tilstaa det, hvis det er saadan. De kommer ikke til at betale til det Barn alligevel.
— Jamen, det er ikke mig.

Han fortsætter med at fortælle, at Irma tog ti! at raabe op og blev hysterisk undervejs  og tilsidst sagde han, at nu vilde han ikke have noget med hende at gøre.
Dommeren: —  Men det behøvede  De da ikke at slaa hende ihjel for.
Hvordan gik det til ?

Der kommer jo Blod

Forbryderen slog og slog. indtil han vidste, hun var død

Granhøj Jørgensen blev saa hidsig under Ordskiftet – – Klokken var mellem 23 og 24 —at han pludselig bukkede sig ned og greb en svær Granrafte, som laa ved Stien. Den var paa Tykkelse med en voxen Mands haandled og ca 1 Meter lang.
Med den slog han hende i venstre Side af Hovedet, mens hun stod lige over for ham. Slaget ramte hende i Tindingen.
Dommeren: — Sagde hun noget? Skreg hun ?
Granhøj Jørgensen: — Nej. hun skreg ikke.
Hun sagde: — ”Der kommer jo Blod” Saa styrtede den unge Pige til Jorden og blev liggende paa Ryggen.
Han mente ikke, at hun skreg.
Dommeren: — Var det ikke Deres Mening at slaa hende ihjel ?
— Nej
— Men regnede De ikke med, at hun kunde dø ?
— Jeg ved ikke, hvad jeg regnede med.

Saa slog han hende igen, mens hun laa ned paa jorden. Han havde nu grebet om sit vaaben med begge Hænder og mener bagefter, at han har slaaet til af al sin kraft. Forinden havde han stoppet sit Lommetørklæde i Munden paa hende.
— For at hun ikke skulde skrige ?
— Det husker jeg ikke. Jeg var ikke mig selv.
— Men De var klar over, at det skulde skjules, siger Dommeren.
— Hvad gjorde De ?

Han løb efter en Spade, som stod udenfor et Hus nær ved. Han huskede ikke bagefter, hvor lang Tid der var gaaet. Da han kom tilbage til Stedet, hvor hun laa, bar han hende sammen med Spaden et Stykke Vej paa 25 -30 Meter til en Grøft for at grave hende ned.
Dommeren:  —Da var De klar over, at hun var død?
—- Ja.
—- Hvor gjorde De af hendes Koffert ?
—  Jeg gravede den ned ved Siden af hende.
Kofferten havde Politiet endnu ikke fundet i Gaar, men i Dag paaviste Granhøj Jørgensen Stedet, hvor man kunde grave den frem.

Fængslet i 14 Dage

Dommeren: — Har De nu ikke gjort det, fordi De var bange for at faa et Barn mere at betale til ?  De har jo i forvejen flere rundt om, og det kan efterhaanden blive en dyr Historie med alle de Børn. Ellers var der jo ingen Grund til at slaa den unge Pige ned.
Granhøj Jørgensen gentager, at det ikke skete af den Grund.
Han forlod Stedet, hvor Mordet var sket og travede rundt i Skoven en Del af Natten. Han var fortvivlet og vidste ikke et Sted at gøre af sig selv. Om Morgenen tog han hjem og sagde, at hans Cykel var punkteret i Middelfart, mens han var paa vej til Sønderjylland.
Dommeren:   Og det lille Nummer med Cyklen var vel ikke beregnet allerede før De tog hjemme fra ?
— Nej.
Paa Dommerens Forespørgsel svarede Granhøj Jørgensen, at han aldrig har været syg eller haft daarligt Hovede.
Dommeren:   Kan De ikke se, det er noget forfærdeligt noget,  De her har lavet, og at De nu har ødelagt Dem selv for Resten af Livet ?
Granhøj Jørgensen tier.
Dommeren:  Ja, saa vil De blive fængslet foreløbig for 14 Dage.

Fyns Social-Demokrat referer den 25. April

Granhøj Jørgensen faar Raserianfald under Politiets Afhøring i Dag

Morderen atter til Paavisning paa Mordstedet for at finde den myrdedes Kuffert. Ohduktionserklæringen afleveret i Dag

Den 22 aarige Morder Bernt Granhøj Jørgensen, der som andet Sted omtalt i Gaar blev fængslet i et Grundlovsforhør, har i Morges paany været til Afhøring hos Kriminalpolitiet i Odense Herred.
Under Afhøringen, som foretoges af Kriminalassistent Ravnsted, fik Morderen et hysterisk Anfald.

Politiet fæster ikke Lid til Morderens Forklaring

Under en Samtale med Kriminalassistent Ravnsted, som leder Undersøgelsen af den uhyggelige Sag fortæller Kriminalassistenten, at Granhøj Jørgensen ikke fremkom med noget nyt under Afhøringen. Man er imidlertid ikke tilbøjelig til at fæste Lid til hans hidtidige Forklaring.
I Nærheden af Stedet, hvor den unge Piges Lig var begravet, har man i Skovbrynet mellem nogle grene op Buske fundet hendes Sko, som hun maa have tabt, da Morderen bar hendes Lig hen til den Grøft, hvor han gravede hende ned.
I Grøften et andet Sted end der, hvor Morderen paastaar, at Mordet fandt Sted, har man desuden fundet noget, som ser ud til at være Resterne af en Blodpøl.
— Muligvis er Gerningen begaaet under helt andre Omstændigheder, end Arrestanten fortæller, siger Kriminalassistent Ravnsted. Han har maaske ikke anvendt den Granrafte, han taler om. men et Instrument, han selv har haft med.
Det faar vi eventuelt oplyst, naar Obduktionserklæringen foreligger.

Den dræbte Piges Kuffert fundet

Efter Afhøringen i Morges kørte Kriminalassistent
R a v n s t e d, Overbetjent Johansen og Kriminalbetjentene Ulrik Nielsen og Otto Nielsen alle Odense Herred ud til Mordstedet sammen med Morderen for at finde Kofferten, som skulde være gravet ned ikke lang fra, hvor Liget laa.
Man gravede Jorden op, som Granhøj Jørgensen udpegede som Stedet og Kofferten blev ogsaa fundet tillige med en Frakke indsmurt i Blod.
Sandsynligvis har han brugt denne til at svøbe om Liget, mens han bar det gennem Skoven.
Frakken var hans egen. Kufferten indeholdt
nogle af den dræbte unge Piges Beklædningsgenstande.

En flink ung Mand

Folk, som kender Granhøj Jørgensen, betegner ham som en flink og opvakt ung Mand. Han passede sit Arbejde til Punkt og til Prikke.
For hans Familje og Omgangskreds kommer Meddelelsen om hans frygtelige Gerning naturligvis som et haardt og uventet Slag.
Granhøj Jørgensen aftjente sin Værnepligt i
1940 og deltog i Træfningen i Sønderjylland den 9. April

Obduktionen rejser Tvivl om Mordvaabnets Art

Flere Afhøringer – ogsaa af Vidner – efter obduktionserklæringen

I Formiddag har Prosektor Vesterdal-Jørgensen, Odense Amtssygehus, foretaget en Obduktion af den myrdede unge Piges Lig. I Eftermiddag modtog Kriminalpolitiet i Odense Herred Obduktionserklæringen.
— I Øjeblikket siger Erklæringens Ordlyd ikke noget særligt oplysende, siger Politifuldmægtig Poulsen paa vor Forespørgsel. Dens Betragt-
ninger vil medføre en Mængde Afhøringer og nærmere Undersøgelser.
Vi skal have fat i nogle Vidner og før kan vi ikke sige noget videre. Prosektor fastslaar, at der er tilføjet Irma Christiansen 8 – 10 Slag i Hovedet og at de har været meget voldsomme og har medført Døden.
Endvidere  rejser Ordlyden i Erklæringen Tvivl om Mordvaabnets Art og det er jo vigtigt at faa oplyst af hvad Art dette Instrument har været. Der er sikkert ikke fuld Sandhed i den Forklaring Morderen har afgivet om, at han brugte den omtalte Grankæp.
Yderligere kan jeg fortælle Dem, at der er fundet Græs, som var stoppet ind i Munden paa Pigen. Men før om nogle Dage kan Prosektors Oplysninger ikke gøres til Genstand for videre Offentliggørelse.

Demoktaten Aarhus den 26. April 1942

Skalbjerg Morderen forsøgte at undslippe.

Mordet forøvet ved 10 Slag med en Hammer?

I Gaar forsøgte den ellers saa koldblodige Skalbjerg Morder Bernt Granhøj Jørgensen at flygte. Han, der efter sin Anholdelse og i Grundlovsforhøret bevarede en urokkelig Ro, var i Gaar fuldkommen hysterisk over Afhøringen og forsøgte at stikke af. Han for op fra Stolen og hen mod Døren, men der var Smæklaas for, og før han havde faaet Smæklaasen aabnet, var en Politimand over ham.

Politiet foretog i Gaar Gravninger i Skoven.
I en Grøft fandtes den unge Piges ene Sko, og man regner nu med, at Mordet er forøvet midt ude paa Landevejen, hvorefter Jørgensen har baaret sit Offer et langt Stykke til Skoven. Mordvaabnet har formentlig været en Hammer. Obduktionen siger, at den unge Pige er død efter over 10 Slag mod hendes Hoved. I Luftrøret fandtes Græstotter, og over Græsset var anbragt et Lommetørklæde. Ogsaa dette har givet Politiet noget at tænke paa.

Horsens Social – Demokrat skriver den 5. maj 1942

Skalbjerg Morderens Vaaben fundet

Det var en Grankæp, og antagelig er hans Forklaring rigtig.
Det Vaaben, hvormed Skalbjerg Moderen Bernt Granhøj Jørgensen slog den 20-aarige Irma Christiansen ned, er nu fundet, og meget tyder paa, at Morderens først afgivne Forklaring, paa Trods af Politiets Skepsis, har været rigtig.
Fundet af Mordvaabnet skete under en ny Paavisning paa Mordstedet. Herunder lykkedes det Granhøj Jørgensen at finde den Grankæp, han hele Tiden hævder at have anvendt, og overlevere den til Kriminalassistent Ravnsted.
Grankæppen svarer godt til den af Morderen afgivne Beskrivelse, og da der er Blodspor paa den, ligesom den blev fundet inde i Skoven paa et Sted, hvor der var Mærker af en Blodpøl, er der nu al Grund til at tro, at det uhyggelige Drab virkelig har fundet Sted inde i Skoven, som af Morderen først hævdet.
Kriminalpolitiet vil høre Prosektorens Mening om, hvor vidt den myrdede Kvindes læsioner I Hovedet kan være blevet bibragt hende af Grankæppen, men dette synes nu blot at være en Formalitet.
Fængslingsfristen over Morderen udløber paa Fredag, og Granhøj Jørgensen vil derefter i et nyt Forhør blive fængslet for otte Dage. Naar disse er forløbet, vil der antagelig være blevet truffet en Afgørelse med Hensyn til, om han skal til Mental-undersøgelse.

Fyns Social – Demokrat skriver den 24. juni 1942

Skalbjerg Morderen er ikke aandssvag eller sindssyg

Meget indesluttet efter Træfningen I Sønderjylland den 9. April 1940.

Kredslæge Kaas har nu afsluttet en Mentalundersøgelse af Skalbjerg Morderen, Bernt Granhøj Jørgensen.
Kredslægens Erklæring gaar ud paa, at Jørgensen ikke er sindssyg, aandssvag eller udpræget Psykopat. Han er derimod en indesluttet Natur og han er blevet endnu mere indesluttet efter at have deltaget i Træfningen i Sønderjylland den 9. April 1940, fremhæves det i Erklæringen.

Endvidere hedder det i Kredslægens Erklæring, at Granhøj Jørgensen lider af en udpræget Tilbøjelighed til Hidsighed. Til Slut hedder det i Erklæringen, at Jørgensen maa anses for at være paavirkelig for Straf under almindelige Former.
Antagelig vil Granhøj Jørgensen blive indlagt paa et Sindssygehospital til en videregaaende Undersøgelse, forinden Sagen bliver forelagt Retslægeraadet.

Fyns Social – Demokrat skriver den 27. August 1942

Skalbjerg Morderen for Nævningetinget

Den anklagede er fuldstændig stum, ved intet og kan intet huske.

Overlagt Mord eller Drab i Hidsighed?

En Tragedie oprulledes i Dag i det fynske Nævningeting paa Domhuset i Albanigade. Det var Sagen mod den unge Bernt Granhøj Jørgensen  Freltofte, der er tiltalt for Mordet paa den
22 aarige Irma Christiansen fra Odense.
Landsdommerne  S c h a r l i n g,  E l i s a
U s s i n g  og  G ø t t s c h e  beklædte Retten. Statsadvokat Thomsen var Anklager, Sagfører Ernst, Odense, Forsvarer.
Følgende blev udtaget til Nævninge: Cigarhandler Jens Jacobsen Odense, Gdr. Chr Hansen Østerled,  Gdr. Laur. Jensen  Haastrup, Gdr. Jacob  Bendixen Middelfart, Vognmand  Ejner Rasmussen Tarup, Møller J.P. Jensen Gundestrup,  Fru Marie Kusk Nielsen Thurø og Fru Ingeborg  Nielsen  Middelfart.
Til Formand valgte Nævningene Cigarhandler Jens Jacobsen  Odense.
Statsadvokaten oplæste Anklageskriftet, hvoraf fremgik, at Mordet var forøvet med stor Bestialitet. Den dræbte Pige havde faaet mange Slag af Trækniplen, bagefter havde han stoppet Næse og Mund til med Græs. saa hun ikke kunde aande, havde slæbt hende ind i Skoven og her gravet hende ned.
Mordet blev begaaet Natten mellem den 22. og 23. April, og dets nærmere Omstændigheder vil være kendt.
Den tiltalte erklærede sig skyldig, men halede i Land. Han havde nok begaaet Ugerningen, men i en Slags utilregnelig Tilstand.
Retsformanden bad om klar Besked. Der forelaa jo en klar Tilstaaelse. Hvad saa, og hvorfor disse Indsigelser nu ?
Anklagede veg uden om Svar.

Dramatisk Demonstration i Retssalen

Derefter fandt en meget dramatisk Demonstration Sted. Retssalens Vinduer blev mørklagt, og et Lysbilledapparat taget i Brug, og for Nævningene fremvistes nu hele Dramaets gysende Enkeltheder,  alle Politiets Fotografier fra Gerningsstedet, Graven, Ligets Tilstand før og efter Obduktionen osv. en rystende Billedbog, der tydeligere end alle Ord og Afhøringer klarlagde Forbrydelsens Raahed og Bestialitet.

Derefter fortsatte Afhøringen. Statsadvokaten trevlede den anklagedes Forhold op i alle Enkeltheder koldt og klart, forskellige Breve blev oplæst til Belysning af Forholdet, som det havde udviklet sig mellem Morderen og den myrdede. Det fremgik, at den anklagedes Optræden havde været alt andet end reel.

Anklagede gjorde i Skranken et meget fjoget og træt Indtryk. Han irriterede ved sin Lavmælethed og maatte flyttes fra Baasen frem for Skranken.
En Nævning beklagede sig over ikke at kunne høre et Muk af, hvad han sagde, og Statsadvokaten karakteriserede hans Tale- og Væremaade som nærmest uforskammet!
— Maaske er det ikke tilsigtet, men det virker uforskammet!
Paa alle Statsadvokatens Spørgsmaal svarede den anklagede næsten hele Tiden:
— Det véd jeg ikke!
— Kan De intet huske, eller vil De Ikke huske, hvorfor gaar De uden om alt ?
— Det véd jeg ikke!
— Men De véd da, at De har fyldt baade Politiet og Dommere med en Masse – Usandheder, ikke sandt, det véd De da !
Anklagede tier en Stund, saa kom det:
— Ja!

Umuligt at høre noget

Da det stadig kneb med at høre noget. da Statsadvokatens Stemme lød mere og mere træt og anstrengt, og da en kvindelig Nævning erklærede, at man umuligt kunde høre noget, spurgte Retsformanden anklagede om han ikke vilde eller ikke kunde tale højere.
—  Jeg kan ikke. Jeg har ikke talt saa længe, sagde anklagede.
— Det er noget Vrøvl, sagde ScharIing.
—  Han har heller ikke talt højere til mig. sagde E r n s t, Forsvareren
Saa fik han Anvisning paa at vende sit Ansigt mod Nævningene, men nu klagede Dommer Elisa Ussing over, at hun ikke kunde høre noget
Statsadvokaten: — Ja, men det er nu Nævningene man maa tage Hensyn til her.

Overlæg eller Indskydelse

Anklageren gik stadig Bernt Jørgensen meget haardt paa Klingen.  Det gjaldt aabenbart om at faa klarlagt, hvorvidt der var Tale om en overlagt Forbrydelse, om Jørgensen forud havde planlagt Mordet, eller om dette kun skyldtes en pludselig Indskydelse.
— Var det da Meningen, at De vilde slaa hende ihjel? spurgte Statsadvokaten
— – Nej!
Det var da ellers en radikal Løsning paa en Alimentationssag

Kufferten er en Gaade

En alvorlig FormaningstaJe af Anklageren

Retsforhandlingen koncentrerede sig sluttelig om Hændelserne  Morddagen, da den myrdede var sat Stævne til Kl 10 Aften, skønt anklagede havde haft Tid nok hele Aftenen.
Ved Mødet talte de kun om almindelige Ting  —  Ikke om Pigen, der var frugtsommelig paa 8 Maaned, eller om Ting der stod i Forbindelse hermed.
Gaaden var, hvorfor Pigen hentede en Kuffert og kravlede ud gennem Vinduet med den, naar Hensigten kun var at gaa en Tur. Skulde Kufferten være et Alibi, et  Bevis for, at Pigen var bortgaaet fra sin Plads, bortrejst, eller hvad?
Statsadvokaten indprentede den anklagede:  — – Nu har De den sidste Chance til at gøre op med Dem selv. Der venter Dem en lang og en haard Straf. Lad være med at søge at gaa uden om. Gør op med Dem selv nu! Sig nu Sandheden.
De kommer alligevel i Fængsel, men kan ikke leve der i aarevis under Frygt for at have fortiet Sandheden, Sandheden har De ikke sagt en eneste  Gang i denne Sag, undtagen naar De har været stillet overfor uigendrivelige Beviser !
Den anklagede tav stadig.
Statsadvokaten:  — Hvorfor slæbte hun den Kuffert med i Skoven, naar I kun skulde gaa en Tur ?
Anklagede: — Det véd jeg ikke !
Et Stykke Vej inde i Skoven spurgte han saa om, hvorfor hun havde taget den Kuffert med ?   Jo, hun kunde Ikke lide at være i sin Plads!  Nu vilde hun løbe væk!  —  Det vil De vel ikke have. vi skal tro paa Bernth ?  spurgte Thomsen.
Det var umuligt at komme nogen Vegne med ham. Mut, tavs og tvær forblev han stum. Hans Tale var kun ja og nej, og det véd jeg ikke, næsten altid det sidste. Umuligt at naa frem til Realiteter.
Retsformanden: — Er De bange for, at Deres Sag vil staa værre, hvis De siger Sandheden ?
— Nej, det er jeg ligeglad med.
Statsadvokaten: — Hvorfor siger De saa ikke Sandheden ?
— Det gør jeg ogsaa!
—  Saa aa, gør De det!

Hvorfor blev han rasende?

Endelig naaede man frem til selve Dramaet den mørke Aprilaften Kl. ca. 11 i den lille Skov ved Skalbjerg.
Parret var kommet Ind i Skovtykningen,  Pigen med sin Koffert.  Presset haardt forklarede  Anklagede, at de kom op og skændes om, hvem der var Fader til det Barn, Pigen skulde føde. Men ellers var han stadig forstokket og tavs. Ikke et Ord kom der frem. Anklagede virkede nærmest embicil.

— Efter en saa blodløs Samtale kan De da ikke være blevet saa rasende, at De har slaaet Pigen ihjel med 10 vældige Knippelslag,  — der maa være sket noget forud!
Hvad er det!  Fordi hun fastholdt, at De var Barnefaderen?  Det var jo sandt.
Hvor kunde De da blive saa forfærdelig ophidset.  Maaske vilde De blive ophidset, saa  De kunde faa Mod og Kræfter til at begaa dette væmmelige Drab.
Er det saadan? Kan De virkelig ikke give en rimelig Forklaring? spurgte Thomsen indtrængende.
—- Nej!

Forbrydelsen fuldbyrdet

Endelig kom man til selve Drabet. Kniplen var fremlagt Han slog hende med al Kraft i Ansigtet med begge Hænder. Ved første Slag knækkede Kniplen.  Mere end 10 Slag ialt fik hun.
— Der kommer Blod havde hun sagt.
Statsadvokaten: — Hvad var Meningen?  At slaa hende ihjel?
—- Nej!
—- Hvad saa, Skulde hun straffes? Og hvorfor? Hun havde jo intet bedrevet. Hvad skulde hun straffes for? Fordi hun med Rette paastod, at De var Faderen. Hvis hun ikke havde sagt det, var hun jo ikke blevet slaaet ihjel. Hvorfor slog De hende ihjel, for at slippe for Alimentationen,
for Vindings Skyld — ikke sandt ? eller var det
en Nydelse for Dem, var det Sadisme ?
—- Nej !

Han kunde eller vilde intet forklare!

Efter at have dræbt hende, bar han Liget ud af Skoven.  Han lagde det i en Grøft, fordi hun var for tung at bære. Hvorfor pressede han to store Græstotter og et Lommetørklæde ind i Hals og Mund paa hende?  — For at hun ikke skulde skrige mens De hentede en Spade til at grave hende ned med? spurgte Anklageren
— Det kan jeg Ikke mindes!
Han gravede et stort, dybt Hul »g væltede Liget derned.  Saa hentede han Pigens Kuffert fra det Sted, hvor han slog hende ihjel og gravede ogsaa den ned. Handskerne, der var blodige glemte han, de tabte Sko havde han ikke set. Spaden smed han væk og saa cyklede han bort. Det var Tanken, han vilde til Sønderjylland, men han cyklede hjem til Forældrene i stedet for.

Vidneafhøringen begynder

Forsvareren stillede sluttelig forskellige Spørgsmaal, hvorefter Afhøringen af Vidner begyndte.
Chauffør Chr. Nielsen Skalbjerg, havde  Mordaftenen Kl. ca. 10 set en Mandsperson gaa hen til Huset, hvor Pigen boede.
— Snedker Rosander-Nielsen Skalbjerg, Irmaes Husbond havde Onsdag Morgen den 23. April anmeldt til Politiet at Irma var forsvundet.
Politibetjent S c h v a r t z, Tommerup og Kriminalbetjent Nielsen Odense forklarede om Anholdelsen.
Anklagedes Fader havde bedt sig fritaget for at vidne, men mente dog at maatte spørge om visse Ting, hvorimod  Moderen blev fritaget. Faderen gav Sønnen  det bedste Skudsmaal.
Da Sønnen saa Faderen brød han stille sammen og gemte sig hele Tiden bag Skrankens Væg. Han kunde eller vilde ikke se paa sin Far.
Nielsine Hansen Llllevang hos hvem Irma havde tjent, roste hende, som en ordentlig og stilfærdig Pige, der tilsyneladende var i godt Humør, men vist ikke var det alligevel.
Saa holdt Retten Middagspause.
Vidneførslen fortsattes i Eftermiddags Kl. 14

Fyns Social – Demokrat Fredag den 28. August 1942 refererer fra Nævningetinet

Skalbjerg Morderen fik 16 Aars Fængsel

Nævningene dømte ham skyldig i forsætligt Drab

Det fynske Nævningeting fortsatte i Gaar Efter-middags Kl 14 Behandlingen af Mordsagen fra Skalbjerg.
Formiddagens Tilhørerkreds syntes at have holdt ud, der var tæt besat paa Tilhørerpladserne. Varmen blev efterhaanden ulidelig, da Eftermiddagssolen naaede om til og ind gennem de store Vinduer. Men uanfægtet heraf fortsattes Behandlingen af den uhyggelige Sag.
Den afbrudte Vidneførsel fortsattes.

Den dræbtes paarørende i Vidneskranken

Boelsmand Christiansen, Irmas Far førtes ind. Han forklarede om Forholdet mellem Datteren og anklagede. Vidnet havde skrevet baade til Bernt Granhøj om Giftermaal og »senere til dennes Fader, da den anklagede ikke svarede. Datteren vilde gerne giftes, men Bernt vilde ikke. Der stilledes en Række ret personlige Spørgsmaal til Faderen, der svarede roligt og stllfærdigt. Ogsaa Irmas Moder, der siden blev afhørt som Vidne, gjorde et roligt og reelt Indtryk. Overfor Moderen havde Irma  talt om Giftermaal og hævdet, at Bernt Granhøj var Faderen. Der kunde ikke være tale om andre, mente Vidnet.
Sagfører Ernst stillede Spørgsmaal til begge Forældre.
Statsadvokaten til Gerningsmanden, der forblev sig selv lig fra Formiddagen.
Irmas Søster blev ført ind. Hun forklarede i fuld Overensstemmelse med sin Mor og
Far om de private Forhold, om hvilke der skaanselsløst blev spurgt af Statsadvokaten.
Og ogsaa af Forsvareren.
Mejeribestyrer Nielsen Otterup, hos hvem anklagede havde tjent, hævdede, at han var meget hidsig og opfarende. Han havde før faaet nogle Raserianfald, ca. hvert halve Aar.
Ogsaa naar han blev irettesat med Grund.  Saa gik han fuldstændig amok, men det gik kun ud over døde Ting.
Statsadvokaten oplyste, at dette var det eneste Tilfælde, som var klarlagt af den Art!
Vidnet: —  Jeg har ogsaa haft ham længst !
Kriminalassistent Ravnsted afhørtes om AnholdeIse, Tilstaaelse og de dermed i Forbindelse staaende forhold..

Kriminalbetjent Otto Nielsen afgav Forklaring om Alimentationsforhold.
Statsadvokaten oplæste en Erklæring fra Tiltaltes Lærer, der roste ham meget,
en Erklæring fra Militæret om god Opførsel, en fra Kredslægen i Odense, der har haft ham til Undersøgelse og hævder, at han ikke er slndssyg, ikke Psykopat, men meget impulsiv.
Retslægeraadet slutter sig i en anden Erklæring nær hertil. Endvidere oplæstes Obduktionserklæringen, der var udstedt den 25. April.
Dermed sluttede Dokumentationen.

Gerningsmanden er ikke sindssyg

Statsadvokaten fik Ordet for Anklagetalen. Han hævdede, at Gerningmanden ikke var sindssyg, følgelig var han skyldig i Manddrab  — uden Hensyn til Motivet. Her var faktisk to Drabsmaader, først slog han Ofret ihjel med en KnippeI, dernæst stoppede han Aandedrætsorganerne til, saa Kvælningsdøden ogsaa var sikker.
Anklageren spurgte, om det var en skærpende Omstændighed, at Forbrydelsen var begaaet i Mørklægningsperioden. Svaret maatte blive ja.
Gerningmanden har regnet med disse Bestemmelser, da han valgte Tidspunktet.
Der tales om ophidset Sindstilstand, muligt har han været Genstand for en stærk Affektspænding paa Grund af de mange Alimentationssager, det var vel ogsaa derfor, han truede med at ville melde sig til Frikorps ”Danmark”og rejse til Tyskland, men denne Affekt maa ikke bevirke Strafnedsættelse — Ingenlunde. Thi hans Vrede er uberettiget, han var den skyldige, Pigen havde Ret. Han har gjort sig selv gal. Ved sin løgnagtige og uvederhæftige Optræden overfor Pigen har han dømt sig selv. Fordi Pigen staar paa sin Ret, behøver han ikke at skabe sig gal. Det gør ordentlige Karle ikke, fordi de skal have et Barn. Der er meget dunkelt i hans Forklaring, og man tør ikke tro paa ham.
—  Jeg henstiller indtrængende til Nævningene at sige ja til, at han er skyldig i Manddrab  og at Mørklægningen er skærpende Omstændighed, men nej til. at hans Sindstilstand er formildende Omstændighed.

Handlet i Sindsforvirring

Forsvareren, Sagfører Ernst Odense, holdt derefter Forsvarstalen. Han fremhævede de Omstændigheder, der kunde tjene til Forsvar for Gerningsmanden og nævnte herunder Formodninger om en anden, der eventuelt kunde være  Barnefaderen.
Forsvareren forklarede, at han bare vilde slaa hende for at minde eftertrykkeligt om, at nu skal det være forbi.
Han har ikke været klar over sine Armkræfter! Heller ikke over, at Knippelen var saa svær. Først da han havde set, der kommer Blod, bliver han helt desperat, og hans følgende Handlinger tyder paa, at han er sindsforvirret.
Det var ogsaa en unormal Handling, at han begynder at slæbe Liget hjem. Først da han senere vaagner op af Sindsforvirringen, graver han Liget ned. Hans Bihandlinger som f. Eks. Afhentning af Spaden tyder paa Forvirring.

Forsvareren vilde hævde, at der kun forelaa alvorlig Voldshandling, der medførte Døden. Det er en meget alvorlig Forbrydelse, men her kan ikke være Tale om Manddrab efter Paragraf 235, og jeg anmoder om pure Frifindelse efter denne Paragraf. Nævningene maa sige nej til Spørgsmaalet om anklagede er skyldig i Manddrab.
Mørklægningsbestemmelserne gør hverken fra eller til. Den Slags Forbrydelser sker uanset Mørklægning!
Gerningsmanden var et virkeligt pænt Menneske med gode Anbefalinger og god Opførsel  — overfor de andre Pigebørn i Nørrejylland har han da heller ikke forsøgt noget!  Han følte, det var Uret at et saadant Fadderskab blev paaduttet ham. Forbrydelsen er Ikke Udtrykket for hans virkelige Karakter. Han har Krav  paa en hensynsfuld Dom.
Statsadvokaten og Forsvareren havde endnu Ordet for korte Bemærkninger, hvorefter Retsformanden optrak Sagens Linjer. Meget var uoplyst, men Drabet var en Kendsgerning, og Mørklægnlngsmomentet maatte tages i Betragtning.
Nævningene trak sig derefter tilbage. De voterede kun kort

Kendelse og Dom

Kendelsen lød paa skyldig i forsætligt Manddrab og — som Følge af Mørklægningen — under skærpende Omstændigheder. Der svares Nej til Spørgsmaalet om Strafnedsættelse paa Grund af stærk Sindsbevægelse.
Statsadvokaten krævede Fængsel paa Livstid.
Forsvareren indstillede til tidsbestemt Straf med Fradrag af Varetægt.
Dommen lød paa Fængsel i 16 Aar minus 83 Dage for udstaaet Varetægt.
Den dømte modtog Dommen.

 

Kilder:
Fyns Social – Demokrat den 24. April, 25. April, 24. Juni, 27. August, 28. August 1942
Demokraten (Aarhus) den 24. April, 25. April, 26. April 1942
Fyns Stiftstidende den 24. April 1942

Teksten er kopieret fra de nævnte aviser. Derfor fremstår teksten ”i den gamle retsskrivning” fra før 1948.

Skrevet i april, maj 2020 af:
Johannes Westergaard

Når det bliver muligt igen at komme på landsarkivet i Odense, vil jeg undersøge i hvilket fængsel Bernt Granhøj afsonede sin dom. Formentlig i Horsens Statsfængsel/ Sdr. Omme Fængsel. Ligeledes hvornår han blev løsladt.