Krogensgaard, Krogen 5 Lørup 5750 Ringe
Matr.nr.9c Lørup by Ryslinge sogn

Nuværende ejere: Jonna & Johannes Westergaard
Seneste ejerskifte: 15. August 1973

Ryslinge by var sognets største landsby og har dermed givet navn til sognet. Lørup var sognets anden landsby omtrent af samme størrelse som Ryslinge. Begge landsbyer må antages anlagt i slutningen af vikingetiden eller i den tidlige middelalder i 1100-tallet.

Ovenfor de næsten lodrette lerskrænter ned mod koleåen lå der to damme. Foran den vestlige dam byggedes den største gård Krogensgaard i krogenden. Vest for den anden temmelig langstrakte dam opførtes den anden gård, som siden blev kaldt for Herredsfogedgaarden, fordi herredsfogeden i Gudme herred i umindelige tider boede der. Østen for dammen blev der plads til to gårde. Den nordlige gav man sig for 150 år siden til at kalde Lørupgaard, for ellers havde gårdene i landsbyerne sjældent navne. Den fjerde af disse gårde lå ved dammen syd for Lørupgaard.
Den blev siden udflyttet til Risager skifte i Egsmarken og blev kaldt Risenlund.

Disse 4 gårde blev meget store, de 2 første endog hvad man siden kaldte en proprietærgård med hver mere end 12 tdr. hartkorn. Gårdene hørte under Nyborg Len (Nyborg Slot, som ejedes af Kronen). Gårdmændene var til en vis grad selvejere og svarede deres landgilde (skat) til Nyborg Len, men der var selvsagt ingen hoveripligt.

Udover disse 4 gårde lå der 3 gårde i byens østlige side ved hegnet til Krumstrup samt 4 gårde imellem Krogensgaard og Herredsfogedgaarden.

Disse 7 gårde blev tilsammen på samme størrelse som de 4 store gårde. Deres beboere kaldtes brydere i modsætning til kongens mænd, der kaldtes bønder. Brydernes 7 gårde hørte alle under Krumstrup.

Med bøndernes landgilde handlede kongen på forskellig måde igennem tiderne. Således lå de 4 bøndergårde roligt under kronen fri for hoveri indtil januar 1719, da Niels Hansen-Viborg købte dem ind til Tøystrup bondegods, og de kom ud for et ubegrænset hoveri på Tøystrup. De var ikke længere jordegne selvejere, men ufri hovbønder, faldet som offer for magthavernes trang til at skaffe herregårdene arbejdskraft. Sådan var det i 83 år indtil de igen blev selvejere i 1802, hvor de frikøbte sig. Det af Tøystrup udstedte skøde blev dateret 11.juni 1802.

Lørup gennemgik en rig udvikling igennem hele 1400-tallet. Der kunne dog til tider opstå tvivl om den ligestilling, som lov og sædvane krævede, var gennemført.

Kong Hans modtog i 1484 et brev om en trætte mellem kongens bønder og Bild Pedersen af Vormark om noget jord på Lørup mark, som Bild Pedersen havde gjort lovhævd på som brydernes herre.

Ved det afholdte retsmøde i Svendborg sagde kongens bonde Jes Remp, at Lørup var to Boel, hvoraf de 4 kongens bønder havde det ene. Herremandens tjenere (bryderne) havde det andet.

Der udnævntes 12 jordegne mænd, som skulle udgranske om der var tvende Boel eller ej og om herremanden skulle have noget jord i bøndernes Boel. Resultatet blev, at 8 bønder deriblandt Jens Sørensen i Lørup, søndagen før mikkelsdag og mandagen derpå skulle rebe jorden i to Boel, så at bønderne nyder det ene og bryderne det andet. Når reb og raft gangen er, skal de alle lade sig nøje og den lovhævd, herremanden havde gjort, skulle være som hun aldrig gjort var.

I 1532 opstod der igen en tvist om tilhørsforholdet af noget jord i Lørup, da prioren på Antvorskov kloster stævner Jørgen Quitzow for noget jord på Lørup mark, som han mener er, blevet frataget ham med urette. Jorden er tidligere benyttet af en gård i Brangstrup under Sct. Jørgens kloster i Svendborg.

Ved det efterfølgende retsmøde i Svendborg var de fire indkaldte bønder i Lørup Jens Hvidt, Oluf Olufsen, Mads Hvid og Hans Jensen. De fremførte, at deres forgængere på kongens ejendomme i Lørup for flere år siden var indkaldt for højvelbårne fyrste kong Hans vor kære broder, og at han da lod samme mark rebe og dele udi tvende dele. Den ene del til kronens bønder og tjenere udi Lørup og den anden del til gode mænds tjenere samme sted.

Der er opbevaret et brev dat.1508, hvoraf det blandt andet fremgår, at foran omtalte Jes Remp har ejet mere end een af de 4 bøndergårde i Lørup. I brevet omtales en Anders Remp (hans søn formentlig), en Jens Pedersen gift med Jes Remps søster og en Niels Jensen. Det kunne tyde på, at Jes Remp, som den rigeste af bønderne med 2 gårde også beboede den største gård Krogensgaard.

Krogensgaard var i 1664 fæstet under Nyborg Slot af en Peder Hansen og i 1688 hed fæsteren Anders Jensen. I 1719 køber Niels Hansen-Viborg til Tøystrup samtlige kronens gårde i Ryslinge sogn i alt 8 bøndergårde, hvoraf de 4 lå i Lørup by.

I 1743 da Tøystrup skiftede ejer, var Hans Mortensen fæster på Krogensgaard. Ved udskiftningen i 1788 var Niels Hansen fæster og han frikøbte Krogensgaard fra Tøystrup i 1802 og blev dermed selvejerbonde.

Niels Hansens efterkommere ejede Krogensgaard i næsten 130 år indtil 1928, hvor den købtes af Ejnar Andersen fra Lombjerge Søgaard ved Ringe.

Ved Folketællingen i 1787 boede følgende personer på Krogensgaard:
Rasmus Nielsen, 35, Gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeboer
Margrethe Rasmusdatter, 40, Gift, Madmoder
Hans Jensen, 7, Ugift, Barn af 1. Ægteskab
Rasmus Jensen, 5, Ugift, Barn af 1. Ægteskab
Kirsten Jensdatter, 13, Ugift, Barn af 1. Ægteskab
Maren Jensdatter, 8, Ugift, Barn af 1. Ægteskab
Jens Rasmussen, 3, Ugift, Barn af 2. Ægteskab
Sophie Rasmusdatter, 1, Ugift, Barn af 2. Ægteskab
Anders Rasmussen, 29, Ugift, Tjenestefolk, National Soldat
Niels Rasmussen, 17, Ugift, Tjenestefolk

Margrethe Rasmusdatter var enke efter Jens Hansen, som døde 18. februar 43 år gl. og blev begravet 28. feb.1784. Han var søn af den foran nævnte Hans Mortensen, som i mange år var fæster på Krogensgaard. Enken blev trolovet med ungkarl Rasmus Nielsen allerede den 24. feb. og viet 02. apr.1784.

De opgav dog driften af gården i 1787 i forbindelse med fællesskabets ophør ved udskiftningen af landsbyen og flyttede til et husmandssted i Ryslinge, som også hørte under Tøystrup.
Skifte efter Jens Hansen: Tøystrup Skifteprotokol 1763 – 1790 imag.137 (FS)

Gården blev nu fæstet af et nygift par som tjente på Tøystrup. Niels Hansen som var kudsk og Anna Nielsdatter var mejerske. De var blevet trolovet den 02 okt. og viet den 15 nov. 1788 i Ryslinge Kirke. Deres forlovere var Hans Hansen i Stubbendrup gården i Søllinge sogn (Brudgommens Morbroder) og Hans Knudsen i Eskildstrup (Brudgommens fader)

Niels Hansens hustru Anne Nielsdatter døde imidlertid af barselsfeber den 25. marts 1799 efter at have født en søn. Hun blev begravet den 01. april 1799 på Ryslinge Kirkegård.

Niels Hansen giftede sig for 2. gang den 21. juni 1799 med Mariane Rasmusdatter fra gården syd for Lørupgaard. Denne gård var fæstet af Mads Pedersen og Anne Rasmusdatter. Mariane Rasmusdatter var Mads Pedersens steddatter fra hans 1. ægteskab med Zidsel Andersdatter.
Ved folketællingen 1801 boede følgende personer på Krogensgaard:

Niels Hansen 45 år gift Huusbonde
Marianne Rasmusdatter 33 år do Hans kone
Hans Nielsen 10 år ug. Mandens barn
Maren Nielsdatter 5 år ug. Mandens barn
Rasmus Nielsen 2 år ug. Deres søn
Hans Jensen 21 år ug. Tjenestefolk
Anne Jørgensdatter 27 år ug. do
Sophie Rasmusdatter 14 år ug. do
Johan Hendrichsen 13 år ug. do

Niels Hansen efterfulgtes af sin søn Rasmus Nielsen, som var født den 01. februar 1800. Rasmus Nielsen giftede sig i 1826 den 03. juni med Karen Berg fra Egeskov mølle. Karen Berg var født den 17. april 1805.

H. M. Henriksen skriver i ”Ryslinge sogns Historie” at Rasmus Nielsen: gjorde et fint gifte,* idet han fik sin kone Karen Berg fra Egeskov mølle. Ved hendes forældres bryllup var Christian Fr. Berg af Skjoldmose og præsten i Kølstrup som de nærmeste slægtninge forlovere.
Rasmus Nielsen blev, da han lod Karen Berg flytte ind på sin gård, i stand til at opføre det fornemste stuehus i sognet.
*) Se tillæg efter denne artikel.

Ved folketællingen i 1845 boede der følgende personer på gården:
Rasmus Nielsen 45 år gift f. i Lørup husfader
Karen Berg 40 år gift f. i Egeskov husmor
Anne Marg. Rasmussen 17 år ug. f. i Lørup datter
Sofie Frede. Rasmussen 16 år ug. f. i do datter
Niels Rasmussen 12 år ug. f. i do søn
Marianne Rasmussen 11 år ug f. i do datter
Johanne Rasmussen 9 år ug. f. i Lørup datter
Kristoffer Rasmussen 6 år ug. f. i do søn
Maren Rasmussen 3 år ug. f. i do datter
Marie Elisa. Rasmussen 0 år ug. f. i do datter
Niels Jørgensen 19 år ug. f. i Ryslinge tyende
Sophie Hansdatter 24 år ug. f. i do do
Knud Jensen 16 år ug. f. i Ringe tyende

Det landkommunale styre tog sin begyndelse med Chr. VIII’s forordning af 13.august 1841. Ifølge denne forordning skulle der vælges et amtsråd samt et sogneforstanderskab til at styre sognets sager.

Det første sogneforstanderskab (sogneråd) i Ryslinge blev derefter valgt d.19. Nov.1841

Resultatet af valget blev, at følgende 6 mænd tilsammen med sognepræsten dannede det første sogneråd:

Proprietær August von Bulow Tøystrup
Proprietær Anders Briand Krumstrup
Gårdmand Poul Hansen Ryslinge
Gårdmand Rasmus Nielsen Krogensgaard, Lørup
Gårdmand Jacob Larsen Frydenlund, Egsmarken
Gårdmand Peder Pedersen Kapelgaarden, Lørup

Allerede i 1791 var det ved lov bestemt, at hvert sogn skulle have en sognefoged som materiel tilsynsfører og førstemand med de politimæssige opgaver, som måtte ligge udenfor præstens område.

Den første sognefoged i Ryslinge var gdr. Jørgen Hansen Dalslund. Han afløstes af Lars Rasmussen Ryslingegård. Derefter fulgte gdr. Poul Hansen Ryslinge og Rasmus Nielsen Krogensgaard Lørup m.flere. Datoer for disse udnævnelser kendes ikke, da amtsprotokollen er bortkommet.

Rasmus Nielsen og Karen Bergs ældste datter Ane Margrete blev juni 1853 gift med Martin Poulsen, som var smed i Lørup. Martin Smed døde imidlertid i januar 1862 fra kone og tre små børn. Han døde af hjernebetændelse sagde man, han var i hvert fald så vild, at stærke karle måtte holde vagt over ham.
Efter Martins død giftede Ane Margrethe sig i februar 1863 med smedesvenden Kasper Hansen Pedersen og de fik tre børn sammen.

Ved folketællingen i 1870 tæller familien følgende børn:
Rasmus Martinsen 14 år, Kristoffer Martinsen 12 år, og Maren Martinsen 9 år. De 3 yngste var Karen Martine Pedersen 6 år, Martin Pedersen 4 år og Johanne Sjarlotte Pedersen 2 år.

Rasmus Nielsen og Karen Bergs næstældste datter Sofie Frederikke blev gift med Jørgen Andersen (Jørgen Hvene) fra Hvenegaarden i Egsmarken og blev gårdmandskone i Uggerslev på Nordfyn .

Sønnen Niels forblev ugift og arbejdede som tjenestekarl på gården alle sine dage. Datteren Marianne var ved folketællingen i 1870 anført som ugift 35 år gammel og hjemmeboende.

Datteren Johanne blev gift i 1861 med en ung lærer Peder Clausen ved Gislev skole og de flyttede samme år til Sydsjælland. Johanne døde i barselsseng i 1864.

Rasmus Nielsens kone Karen faldt på sine gamle dage på de store toppede brosten på gårdspladsen og brækkede lårbenet, hvorefter hun måtte holde sengen i 7 år, inden hun døde i maj 1880.
Den næstyngste datter Maren døde i 1852 10 år gammel. Den yngste datter Marie Elisabeth blev gift i 1869 med ungkarl Jørgen Andersen fra Lørupgaard og blev gårdmandskone i Groven på Brangstrup mark.

Den yngste af sønnerne Kristoffer Magnus arvede gården ved faderens død i februar 1881 jfr.testamente af 29.oktober 1868.

Kristoffer havde gået i skole først hos den fordrukne lærer F.B.Pedersen i sogneskolen, men da denne ikke længere kunne styre børnene, antog Ane og Dines Petersen på Forhåbningslund en huslærer for egne børn.

I denne friskole gik også sønnerne fra Ryslingegaard, en bødkersøn fra Lørup Hans Henriksen og de to senere gårdmænd i Lørup Kristoffer Rasmussen Krogensgaard og Jørgen Pedersen Kapelgaarden.
Kristoffer blev gift den 11. maj 1867 med Abelone Marie Andersen fra Lørupgaard født i 1846. Den 17. juni 1867 fødte Abelone en søn, som blev døbt Hans Jørgen Kristoffersen.

Ved Folketællingen i februar 1880 boede der følgende personer på gården:
Rasmus Nielsen 80 år gift f. i Lørup Gårdejer
Karen Berg 74 år g. f. i Egeskov Husmoder
Christoffer M. Rasmussen 40 år g. f. i Lørup Gårdbestyrer
Abelone Marie Andersen 33 år g. f. i do Hans Kone
Hans Jørgen Kristoffersen 12 år ug. f. i do Deres søn
Niels Rasmussen 47 år ug. f. i do Tjenestekarl
Jens Andersen 14 år ug. f. i Ryslinge do
Ane Andersen 16 år ug. f. i do Tjenestepige
Karoline Jørgensen 28 år ug. f. i Ringe do

Ved folketællingen i 1890 er både Rasmus Nielsen og Karen Berg døde. Rasmus Nielsen døde i feb. 1881 og Karen i maj 1880. Kristoffer Rasmussen og Abelone har fået et barn mere, Karoline Johanne Kristoffersen født i 1883. Niels og Kristoffers søster Marianne er flyttet hjem og anføres at være 55 år og ugift. Kristoffer og Abelone har nu to børn med 15 års aldersforskel . De kan muligvis have haft flere børn, som er døde i en tidlig alder.

I begyndelsen af 1900-tallet var der en ung bonde Peder Justesen fra Ringe, som havde et godt øje til Karoline, men hun måtte ikke få ham for sine forældre, hvorefter Peder sammen med sin yngre broder Karl emigrerede til Californien i november 1910.

Kristoffer Rasmussen var efterhånden blevet en gammel mand. Han solgte i 1913 alle agrene ovenfor Brangstrupvejen(nu Nørrevangsvej) ialt 21 hektar for 25.000 Kr til gdr. Kristian Hansen fra Villumstrup i Herrested sogn. Kristian Hansen var født på Damgården i Ryslinge. På det erhvervede areal byggede Kristian Hansen ”Højagergaard.”

Krogensgaard var nu blevet en lille gård på kun 20 tdr.land. Kristoffer Rasmussen døde året efter i september 1913. Krogensgaard overgik ved skifteretsattest af 25.9.1913 til Abelone Marie Andersen, som samme dag tilskøder ejendommen til datteren Karoline Kristoffersen. Karoline var endnu ikke blevet gift, hun ventede på sin Peder ovre i Amerika. Der gik nu bud til Peder Justesen, at han måtte komme hjem og få Karoline og overtage gården. Peder

vendte hjem og blev gift med Karoline den 11. marts 1914 i Ryslinge Kirke.
Der går nogle år og den 11. september 1918 får de en søn, som bliver døbt Kristoffer Berg Justesen. Det gik imidlertid så sørgeligt, at Karoline døde i januar 1926 på Ringe sygehus af lungebetændelse i forbindelse med den spanske syge, som hærgede i disse år.

Krogensgaard var imidlertid for lille efter Peder Justesens amerikanske målestok. Han solgte den derfor i 1928 til

ungkarl Ejnar Andersen fra Lombjerge til overtagelse 15. marts.
Peder Justesen købte et hønseri i Strarup, men afhændede det ret hurtigt igen og købte en større gård i Bynkel ved Nyborg. Peder Justesen giftede sig nogle år senere med sin husbestyrerinde Margrethe Jensen fra Nybølle i Hillerslev sogn.

Ejnar Andersen blev gift i Ryslinge Valgmenighedskirke med Elise Kirstine Kristensen fra Trunderup i Kværndrup sogn den 26 maj 1928. De fik efterhånden 4 børn, Johannes i 1929, Knud i 1930, Karen Margrethe i 1933 og Kresten Thorkild i 1939.
De har alle fået mellemnavnet Westergaard.
Det skal bemærkes, at gården i Ejnar Andersens og i forgængerens tid blev kaldt Vestergaard.

Ejendommen blev drevet som et traditionelt landbrug efter den tids normer med køer, heste og grise. Jeg husker, at der var 7-8 malkekøer, 2-3 kvier og et par kalve. Der var altid 2 belgierheste, den ene havde et par gange føl. Af svin var der næsten altid 2-3 søer med smågrise og en 15-20 slagterisvin i forskellige størrelser. Så var der en flok høns og ofte gæs og ænder i dammen.

Indtil krigens begyndelse (2.verdenskrig) kunne der holdes både tjenestekarl og ung pige på gården.
Efterhånden var vi børn blevet så store, at vi kunne hjælpe til i stald og i mark.

Efter krigens afslutning i 1945 blev svinebestanden halveret og køernes antal nedsat, da vi drenge kom ud at tjene ved landbruget.

I 1953-54 blev den sidste ko udsat sammen med belgierne, da den lille grå Ferguson holdt sit indtog på gården. Jorden blev nu udelukkende dyrket med korn. Der var endnu en so og lidt grise tilbage i nogle år.

Ejnar Andersen døde i nov.1964 kun 68 år gammel. Min lidt yngre broder forsøgte at drive jorden et par år men opgav, hvorefter den blev forpagtet af Arne Hansen på Højagergaard. Arne Hansen havde forpagtningen indtil 1978.

Som skrevet i indledningen overtog jeg ejendommen i 1973. Min moder blev boende hos os og døde i okt.1978

 

Kildemateriale:

1. ”Ryslinge Sogns Historie” af H.M. Henriksen 1955
2. Hans Fr. Danielsens håndskrevne notater og Bo Winthers optegnelser, som opbeva-      res på Ryslinge Lokalhistoriske Arkiv i Kværndrup.
3. Tøystrup og Krumstrups skifteprotokoller og fæsteprotokoller.
4. Ryslinge Kirkes Ministerialbøger 1717 – 1947
5. Folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1845, 1860, 1880, 1890, 1906, 1916 og 1925

Tillæg.

Set med nutidens øjne var et ”fint gifte” nok en sandhed med visse modifikationer. Karen Bergs fader Christopher (Mogensen) Berg var fæster af Egeskov mølle og søn af sognedegn Mogens Henriksen Bierg i Ulbølle. Degnehjemmet var fattigt med 7 børn
(5 drenge og 2 piger).

Christopher var den næstældste søn født i 1740. Han blev gift 1.gang i 1772 med Karen Christiansdatter fra Hørup mølle. Ægteskabet var barnløst, da Karen døde i maj 1800.

I oktober 1800 gifter Christopher sig med sin søsterdatter Anne Margrethe Jessen fra Egeskov kro. Han er da 60 år gl. og bruden er 24 år. Datteren Karen fødtes i 1805. Anne Margrethe døde i 1807 og Christopher i 1823.

Anne Margrethes forældre var Christophers søster Anna Sophia (Mogensdatter) Berg født 1739 og kromand Peder Jessen født i Holsten i 1746-47. Ved deres giftermål i 1769 var Anna Sophia husholderske på Egeskov Slot og Peder var kok samme sted. En tid herefter overtog de fæstet af Egeskov kro.

Anna Sophia’s anden søster Anna Susanna (Mogensdatter) Berg født i 1747 blev i 1783 gift med Pastor Peder Kryssing Tingberg senere sognepræst i Kølstrup.

Christopher Berg’s ældste broder Hans (Mogensen) Berg født i 1734 rejste som 20-årig til Sct. Croix i Vestindien. Her grundlagde han sin velstand dels som opkøber på plantagerne til Vestindisk Compagni og dels ved handel på og fra Sct. Croix.
Han giftede sig i begyndelsen af 1762 med en madame Grundell, som var enke efter Lorenz Grundell plantagejer og kirurg ved de kongelige plantager.

Hr. Bergs velstand blev sandsynligvis forøget ved giftermålet med den velhavende enke, rimeligvis har han med hende fået både penge og plantage ved hendes død i 1763-64. Et par år herefter realiserede Hans Berg hele sit bo og rejste hjem til Danmark.

I 1765-66 køber han Skovsbo gods i Rynkeby sogn ved Kerteminde af et dødsbo for 71000 Rigsdaler. I maj 1766 ægter han som sin 2. hustru Olave Marie Lange, som var født på Rødkilde gods i Ulbølle sogn.

Den 1.dec.1769 udnævntes Hans Berg til Justitsråd.

I ægteskabet med Olave Marie kommer der 3 børn: Jens Magnus Berg i 1768, Maren Berg i 1769 og Christian Frederik Berg i 1774.

Ved faderens død i 1796 overtog Jens Magnus Skovsbo og han havde ved sit giftermål i 1793 overtaget Selleberg gods i Marslev sogn. Maren Berg blev gift med Hans Rudolph Juel til Hverringe og Juelsberg godser og Christian Frederik Berg købte for sin arveandel Skjoldmose gods i Stenstrup sogn i 1797. Samme år blev han gift i Sct. Knuds Kirke i Odense med frøken Elisabeth Esmith Hensler datter af Ritmester og generaladjudant Bendix Wilhelm Hensler. Parret fik 13 børn (6 drenge og 7 piger)

Krogensgårds beboere 1788 til 1799

Noget om Niels Hansen, kusk på Tøjstrup, der blev gift med Anne Nielsdatter, der var mejerske på Tøjstrup. De blev trolovet den 10. oktober 1788.
Ryslinge kirkebog 1788, opslag 68
d. 10 Oct blev den unge Karl Niels Hansen og Pige Anna Niels Daatter, begge tienende paa Tøystrup, trolovet, og havde til Forlovere Hans Knudsen af Eschildstrup og Hans Hansen i Stuppedrup-Gaarden

Ryslinge kirkebog 1788, opslag 69
d. 15. Nov blev den unge Karl Niels Hansen og Pige Anna Niels Daatter, der begge tiente paa Tøystrup, og nu boer i Lørup, copuleret.

Det kunne jo tyde på, at de har fået fæstebrev på Krogensgård i Lørup i mellemtiden.
Der er ingen tvivl om, at Niels Hansen er søn af Hans Knudsen i Eskilstrup, og at Hans Hansen i Stubbendrupgården er hans morbror.

Det er mere uvist, hvor Anne Nielsdatter stammer fra. Da de blev trolovede tjente de begge på Tøjstrup, og det gjorde de også ved folketællingen 1787.

 Jeg er dog tilbøjelig til at tro, ar Anne Nielsdatters værge, Hans Rasmussen, kusk på Tøjstrup, har taget sig af hende efter moderens død i 1771, hvor hun var 11 år. Da Hans Rasmussen først blev gift 5 år senere, har han vel ikke selv kunnet tage sig af hende, men hun er måske startet som hønsepige og er så gradvis avanceret.

Men jeg har ikke andet at holde mig til end disse indicier og så at navn og alder passer.

Så vil jeg vist ikke gøre mere ved den historie.
Folmer Arnklit
1. december 2020