Middelalderen

Nedenstående afsnit er klippet fra www.historiskatlas.dk

Landsbyer på Fyn og øerne
I perioden fra jernalderen og frem til gennemførelsen af de store landboreformer omkring 1800 var de sluttede landsbyer den dominerende bebyggelsesenhed i den fynske region. Landsbyerne med deres samling af gårde og huse og med deres fællesskab omkring dyrkning af de tilliggende jorder var ramme om langt de fleste fynboers liv.
Udskiftningen omkring 1800 ændrede på vilkårene bag denne stabile struktur, og med omfordelingen af jorden fulgte i mange tilfælde udflytninger af gårdene og dermed et brud med den traditionelle landsby.
Indtil jernalderen var landsbyer omskiftelige strukturer, der flyttede fra sted til sted indenfor et løst defineret område. Men selv efter landsbyerne blev stationære, har disse bebyggelser levet et liv i evig forandring. Landsbyer er opstået og blevet lagt øde mange gange i de seneste 1000 år, som følge af omfattende epedemier, væbnede opgør og ændrede vilkår, befolkningsudvikling, ressourceudvikling mv. På dette site, som er baseret på Fyns Amts registrering af de fynske landsbyer i 1980’erne, er kortlagt de 614 landsbyer, der eksisterede i den fynske region omkring 1800.

Nedenstående afsnit er gengivet fra “Landsbyregistrering i Fyns Amt, historiske forhold i Ryslinge Kommune” udarb. af Fyns Amtskommune i 1983.

Lørup ejerlav
Af det 478 ha store ejerlav var i 1688 opdyrket 49 %. Byen havde da alsædbrug og takseredes til 69 tdr.htk. og tilsvarende til 73 tdr.htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 ret højt og byen har således været højt skyldsat i landgilde. Allerede i 1483-84 oplyses det, at Lørup Mark er inddelt i 2 bol, hvoraf selvejerne har det ene og fæsterne det andet. Marknavne som Gammeltofte (1682) vidner formentlig om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse. Af det oprindelige ejerlav er udskilt Krumstrup og muligvis Volstrup og (delvis) Brangstrup. Krumstrup var en enkelt selvejergård, der i 1533 blev omdannet til hovedgård. I 1664 var Krumstrups hovedgårdsmarker vokset til 57 tdr.htk. og hovedgården havde skov til 160 svins olden. Lørup blokudskiftedes i 1788, og siden er 7 gårde flyttet ud.

Lørup husede i senmiddelalderen 5 selvejergårde, medens alle fæstegårdene i 1483 tilhørte Bild Persen til Vormark. Omkring 1500 lå der en lille adelig væbnergård i Lørup. I 1504 og 1510 opkøbte Ravnholt 2 gårde i Lørup. At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i skattemandtallet 1610 var Krumstrup på dette tidspunkt kommet i besiddelse af halvdelen af byen. I 1664 havde Krumstrup 8 gårde og 2 huse, medens der fortsat hørte 4 selvejergårde under kronen. Sidst i 1700-tallet havde Krumstrup (1767) 6 egaliserede gårde a 6-5-3-2½ tdr.htk. og 11 huse, medens den anden indensogns hovedgård Tøjstrup (1802) havde 3 gårde a 10-1-1-2¼ tdr.htk. foruden 2 huse med jord. Den 10. gård tilhørte Boltinggård. Krumstrup bøndergods blev allerede frasolgt i 1791-96, og overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende allerede afsluttet i 1844.

Antallet af gårde falder fra 12 i 1600-tallet (et hus med jord er i 1664 regnet for en lille gård) til 10 i 1774 formentlig i forbindelse med hovedgårdsekspansionen og/eller egaliseringer. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdantallet markant, ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. har normalt omfang.
Gårdene var i 1684 lidt under normal størrelse. Byen blev i 1700-tallet udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
478 ha, heraf opdyrket i 1688: 49 %

Driftssystem
Alsædbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke i figur og størrelse