Lørupgaard, Lørupvej 14, 5750 Ringe
Matr.nr.6a m.fl. Lørup by Ryslinge sogn

Nuværende ejere: Lisbeth og Ole Arenfalk
Seneste ejerskifte: 2013

Oprindelig var Lørupgaard den ene af de 4 bøndergårde i Lørup, som fra middelalderen og indtil 1719 hørte under Kronen (Nyborg Slot). Foruden de 4 bøndergårde lå der i byen 7 mindre gårde, hvis beboere kaldtes brydere. Disse 7 gårde hørte under godset ”Krumstrup”

Beboerne på de 4 bøndergårde havde op gennem tiderne skullet betale landgilde/ tiende til Nyborg Len, men de havde aldrig været pålagt hoveri af nogen herremand. I 1719 skete der imidlertid en betydelig ændring i lørupbøndernes stilling, idet herremanden Niels Hansen-Viborg til Tøjstrup afkøbte kong Frederik IV samtlige kronens gårde i Ryslinge sogn. For disse bønder betød det et stort tilbageskridt, idet de kom ud for et ubegrænset hoveri.

Lørupgaard var i 1664 fæstet af Laurids Jørgensen og i 1688 anføres den som Jens Nielsens ødegård. I 1743 har Christen Ibsen den, og i 1787 er Hans Hansen fæster. Dette var året, hvor udskiftningen blev påbegyndt og den blev fuldført i løbet af 1788. I 1802 frikøbtes de fire bøndergårde fra Tøjstrup og de fire fæstere blev der­med selvejere.
Lørupgaard med matr.nr.6 var den ene af de 3 bøndergårde, som ikke blev udflyttet i 1787/88.
Den af bøndergårdene (matr.nr.7) som blev udflyttet lå umiddelbart syd for Lørup­gaards have, men udflytningen blev først gennemført i 1836 af den daværende ejer Rasmus Madsen.
Gården blev flyttet ud på Risager skifte i Egsmarken og blev kaldt Risen­lund.

Hans Hansens svigersøn Anders Madsen og datteren Maren Hansdatter havde overtage­t Lørupgaard ved den tid udflytningen fandt sted. Anders Madsen var født i boelsstedet, der lå lige nordøst for kapelstomten.

Ved sognerådsvalget i december 1847 nyvalgtes Anders Madsen. Han døde imidler­tid ved årsskiftet 1848/49 af den smitsomme tyfus, 46 år gammel og efterlod sig enke, 5 sønner og 2 døtre.
Enken Maren Hansdatter 40 år gammel giftede sig igen i juli 1849 med den 28 årige ungkarl Hans Jørgen Andersen fra Davinde.
Hans Jørgen Andersen var blevet fæstet som forkarl på gården den 1. maj 1849.

Året efter giftermålet med Maren Hansdatter fik de en datter den 20 april 1850. Hun blev døbt Andrea Valborg Hansen.

Hans Jørgen Andersen blev snart en velanset gårdmand i byen, så også han blev valgt ind i sognerådet ved valget i december 1853. Han blev genvalgt både i 1855 og i 1858.
Den 1.Januar 1862 blev han valgt til sognerådsformand, men gled ud af sognerådet ved valget i 1864. Han kom dog ind igen i juni 1866, som suppleant ved et dødsfald.

Hans Jørgen døde den 26. januar 1867 kun 46 år gammel.
Igen var det den smitsomme tyfus, der også var skyld i hans død.

Anders Madsen og Marens ældste datter Sara Andersen overtog
nu gården sammen med sin mand Rasmus Larsen. Rasmus skulle imidlertid udrede mange penge til Saras søskende.
Han måtte derfor sælge Lørupgaard nogle år senere og købte derefter en mindre gård i Brangstrup Leragergaard, som tidligere statsminister Erik Eriksen siden har haft og som nu ejes af Gunner Landtveds søn Bjarke.

Ved folketælling 1870 bor Rasmus Larsen med familie på gården:
Rasmus Larsen 46 år gift født i Ringe sogn jordbruger
Sara Andersen 34 år gift født i Lørup husmoder
Maren Hansdatter 61 år enke f. i Lørup aftægtskone
Hans Andersen 33 år ugift f. i do Marens søn
Kristian Andersen 27 år ug. f. i do do do
Jørgen Andersen 25 år ug. f. i do do do
Hans Karl Hansen 15 år ug. f. i Ringe sogn tjenestekarl
Hans Rasmussen 63 år enkem.f. i do do slægtning
Andrea Valborg Hansen 19 år ug. f. i Lørup Marens datter
Ane Hansen 19 år ug. f. i Ringe sogn tjenestepige

Rasmus Larsen sælger Lørupgaard til Hans Andersen fra Eskilstrup. En helt ny slægt flyttede nu ind på Lørupgaard.

Ved. folketælling 1880 boede følgende personer på gården:
Hans Andersen 62 år ugift f. i Søllinge sogn gårdejer
Maren Nielsdatter 57 år ug. f. i do do husholderske
Anne Marie Steffensen 35 år ug. f. i S.Højrup do tjenestepige
Anne Kirstine Pedersen 17 år ug. f. i Aarslev do do
Knud Rasmussen 25 år ug. f. i Ringe do tjenestekarl
Peder Vilhelm Hansen 15 år ug. f. i Ryslinge do do
Hans Peder Hansen 14 år ug. f. i Fløstrup do do

Hans Andersen havde ved sin død i 1887 testamenteret den 65 tdr. land store gård til sin husholderske Maren Nielsdatter.
Maren antog sin broder Hans Nielsen i Eskildstrup som bestyrer af gården. Det fortælles, at Hans Nielsen hver morgen gik fra Eskildstrup til Lørup og hjem igen om aftenen.

Ved folketælling 1890 bor følgende personer på gården:
Maren Nielsdatter 67 år ugift f. i Søllinge sogn gårdejerske
Niels Jørgen Hansen 23 år ug. f. i do do avlskarl
Jens Peder Hansen 19 år ug. f. i do do andenkarl
Simon Johs Pedersen 16 år ug. f. i Ringe do røgter
Eleonora Elis. Hansen 22 år ug. f. i Søllinge do mejeripige
Karoline H. Knudsen 20 år ug. f. i Vindinge do stuepige

I august 1890 gik Maren Nielsdatter på aftægt og solgte Lørupgaard til sin bestyrer og broder Hans Frederik Nielsen.
Hun byggede derpå et hus tæt ved gården, nu Lørupvej 16. I handelen om Lørupgaard indgik, at Maren bl.a. skulle have mælk, korn til sine høns, grisemad og uld fra fårene.

Hans Nielsen og Birte Kathrine flyttede nu fra Eskildstrup og ind på Lørupgaard.
De havde 6 børn: Niels Jørgen, Eleonora Elisabeth, Jens Peder, Ane Marie, Jørgen Kristian og Marius. De seks søsken­de havde alle gået i Søllinge Friskole.

Nogle år efter, at de var flyttet til Lørup, døde Hans Nielsens kone Birte Kathrine efter kort tids sygdom kun 56 år gammel.
Hans Nielsens ældste datter Nora måtte nu overtage husførelsen derhjemme. Ane Marie var ude at tjene.
I 1893 var Marie elev på Ryslinge Højskole, mens hun boede hjemme. På “Høj­vang” tjente en forkarl Jacob Rasmussen, som havde fået et godt øje til denne unge pige, som gik ud om morgenen og tilbage henimod aften. Jacob fik snart at vide, at det var datteren på Lørupgaard. En aften, hvor der var bal i forsamlingshuset, havde Jacob længe set efter Marie, som dansede godt. Endelig tog han mod til sig og bød hende ud.

Der kom mange unge på Lørupgaard, og Jacob var da også en af dem. En aften tog Marie Jacob med ned i det store lysthus i haven, da hun havde stegt et par dueunger, som de skulle nyde sammen.
De unge mødtes også andre steder. Ofte dansede de ved “Trevejen,” hvorefter de sammen gik tur. Af og til gik turen til en mand, som solgte punch. En aften var det blevet lidt sent, da de bankede på ruden for at købe punch. Manden råbte: “Kan det ikke vente med den punch til i morgen? ­Mor står i den bare særk, og jeg er lige ved at krybe deri!”

Inden Jacob skulle ind som soldat, var han og Maries bror Kristian sammen på Ryslinge Høj­skole en vinter. Marie var hjemme på Lørupgaard for at klare hus­førelsen, idet Nora også var på højskole.

Jacob og Marie blev ringforlovet, mens Jacob var soldat i Odense. Efter soldatertjen-esten havde Jacob en bestyrerplads i Fjellerup og arbejdede også en tid på teglværket i Fjellerup.
Marie og Jacob ville nu giftes og Hans Nielsen gav dem seks tdr. land af de yder­ste agre i Egs­marken, som de skulle bygge på. Huset blev bygget af røde sten og med fast tag på. Ladebyg­ningen var et kasseret stuehus med bindingsværk og stråtag, som blev flyttet derud. Ejendommen kaldte de “Egsvang” Den 19.september 1900 blev de gift i Ryslinge Valgmenig­hedskirke, og bryllupet blev holdt på Lørupgaard.

Marie og Jacob fik 4 børn: Hans, Svend, Olav og Kathrine (sidstnævnte var Kathrine Egsvang Rasmussen). “Egsvang” er endnu i familiens eje, idet Hans’s søn Jørgen Egsvang ejer den.

Hans Nielsens søster Maren i Lørupvej 16 havde en skrædderdatter fra Sanda­ger, som hed Johanne til at tjene hos sig. Hun hjalp til med at karte og spinde ulden og derefter strikke trøjer, veste, strømper osv. til familien.

Maries broder Jens Peder havde et godt øje til denne kønne pige og fik hende til at binde op efter sig, når der blev høstet på Lørupgaard. På den tid blev kornet endnu høstet med le.
Samme dato, men året efter Marie og Jacobs bryllup, den 19.septem-ber 1901 blev Johanne og Jens Peder gift. De fik også 6 tdr. land af de yderste agre i Egsmarken men øst for vejen derud.
Vejen til Lørup var kun en markvej, der næ­sten var ufremkommelig om efteråret og vinteren. De byggede sig også en rødstensejendom med fast tag lige overfor Marie og Jacobs hus. De kaldte deres lille gård for “Frydenvang.” Denne ejendom ejes nu af
I. Søgaard Andersen.

Ved Marens død i 1906 arvede Hans Nielsens søn Niels Jørgen og datteren Nora hendes hus Lørupvej 16. Niels Jørgen havde haft engelsk syge som barn og blev aldrig rigtig rask..
Hans Nielsen døde i november 1906. Hans 2 yngste sønner Kristian og Marius drev derefter Lørupgaard i fællesskab indtil Marius giftede sig i 1911.

Marius havde købt en lille ejendom “Sivholm” ved vejen mod Fjellerup, nu Aavej 43.
I sommeren 1911 giftede han sig med Anne, som var datter af friskolelærer Niels Kjær i Trunderup Friskole. Brylluppet blev holdt på Sivholm.
Nogle år senere flyttede Marius og Anne til en større ejendom på Brangstrup mark.

I foråret 1915 blev Kristian gift med Marie Jørgensen datter af Niels Kr. Jørgensen og Johanne på “Frydenlund” i Egsmarken. Kristian og Marie købte Lørupgaard af Kristian’s søskende.
Kristian og Marie fik 2 børn: Poul født i 1916 og Johanne født i 1921. I sommeren 1921 blev den lille Poul syg og døde. Marie og Kristian sørgede meget over deres søn og der gik lang tid førend de igen kom ud blandt andre.

.Ved folketællingen i 1921 bor følgende personer på gården:
Christian Hansen f. 22.02.1876 i Søllinge sogn, gift gaardejer
Marie Jørgensen f.13.06.1884 i Ryslinge do gift hans kone
Poul Hansen f. 10.06.1916 i Lørup ug. deres barn
Johanne Hansen f. 18.06 1921 i Lørup ug. deres barn

Da lærer Harald Bredsdorff blev ansat ved Ryslinge Friskole i 1930, var der en kreds af valgmenighedsfolk, opmuntret af pator Thorvald Knudsen, som satte sig for at oprette en ny friskole.

Så blev der også friskole i Lørup, først i Lørupgaards stor­stue og fra efteråret 1933 i aftægtshuset Lørupvej 16, som Maren Nielsdatter havde bygget.
Ejendommen var blevet købt af skolekredsen bag Lørup Friskole og der blev opført en tilbygning på sydsiden til skolestue og legerum.

Kristian Hansen døde i august 1938, 62 år gammel. I nogle år havde Marie en be­styrer på Lørupgaard. Datteren Johanne var blevet forlovet med Helge Jensen. Helge var søn af Rasmus Jensen i nabohuset nu Mølledamsvej 1.

Danmark var blevet besat af tyske tropper den 09.april 1940. Nu ville Johanne og Helge giftes og det skulle være den dag, hvor Marie og Kristian kunne have fejret sølvbryllup. Johanne og Helge blev viet i Ryslinge Valgmenighedskirke den 11. maj 1940.

Brylluppet blev ikke stort på grund af de mørke tider.

Johanne og Helge havde nu overtaget Lørupgaard. I 1942 fik de en søn, som blev døbt Poul og i 1944 kom der tvillinger Tyge og Marie.
Johanne’s moder Marie døde i foråret 1954.

Helge Jensen fik i 1965/66 den vestlige ladebygning ombygget og moderniseret som kostald med plads til 20 køer, idet sønnen Tyge skulle overtage gården efter endt landbrugsskoleophold. Disse planer blev imidlertid ikke til noget, hvorfor Helge og Johanne solgte gården i 1970 til Åge Pedersen på “Højvang“ og flyttede op i et lille hus på Rødamsvej i Ryslinge.

Åge Pedersen lod den østlige ladebygning ind mod Mølledamsvej 1 og 3 nedbryde i begyndelsen af 1970’erne. Herefter har Lørupgaard uden jordtilliggende været lejet ud i mange år.

Der har været indrettet to lejligheder i stuehuset.

I februar 2003 sælges Lørupgaard uden landbrugsjord til Helle og Johnny Kundal.
Helle og Johnny har ejendommen indtil efteråret 2012, hvor den kommer på tvangsauktion og overtages af en kreditforening.
I sommeren 2013 overtages ejendommen af Lisbeth og Ole Arenfalk fra Ryslinge.
I foråret 2014 bliver det gamle stuehus revet ned og der bygges et nyt forskudt længehus.

Kildemateriale:

1. “Ryslinge Sogns Historie” af H.M.Henriksen 1955
2. Hans Fr.Danielsens håndskrevne notater, som opbevares på Ryslinge Lokal-
historiske Arkiv i Kværndrup.
3. Oplysninger fra Kathrine Egsvang Rasmussens Erindringer (maskinskrevet A4-hæfte lånt af Revisor Tyge Jensen Nr.Aaby)
4. Tøystrup og Krumstrups Skifte- og Fæsteprotokoller.
5. Ryslinge Sogns Kirkebøger 1717 – 1940
6. Folketællinger 1787, 1801, 1834, 1845, 1860, 1870, 1880, 1890, 1921.