Herredsfogedgaarden, Lørupvej 20 5750 Ringe
Matr.Nr.8a m.fl. Lørup Ejerlav Ryslinge sogn

Nuværende ejere: Helle og Hans Jørgen Kyhn
Seneste ejerskifte: April 2007

Ryslinge by var sognets største landsby og har dermed givet navn til sognet. Lørup var sognets anden landsby omtrent af samme størrelse som Ryslinge. Begge landsbyer må antages anlagt i slutningen af vikingetiden eller i den tidlige middelalder i 1100-tallet.

Ovenfor de næsten lodrette lerskrænter ned mod koleåen lå der to damme. Foran den vestlige dam byggedes den største gård Krogensgaard i krogenden. Vest for den anden temmelig langstrakte dam opførtes den anden gård, som siden blev kaldt for Herredsfogedgaarden, fordi herredsfogeden i Gudme herred i umindelige tider boede der.

Østen for dammen blev der plads til to gårde. Den nordlige gav man sig for 150 år siden til at kalde Lørupgaard, for ellers havde gårdene i landsbyerne sjældent navne. Den fjerde af disse gårde lå ved dammen syd for Lørupgaard. Den blev siden udflyttet til Risager skifte i Egsmarken og blev kaldt Risenlund.

Disse 4 gårde blev meget store, de to første endog hvad man siden kaldte en proprietærgård med hver mere end 12 tdr. hartkorn. Gårdene hørte under Nyborg Len (Nyborg Slot, som ejedes af Kronen). Gårdmændene var til en vis grad selvejere og svarede deres landgilde (skat) til Nyborg Len, men der var selvsagt ingen hoveripligt.

Udover disse fire gårde lå der tre gårde i byens østlige side ved hegnet til Krumstrup, samt fire gårde imellem Krogensgaard og Henredsfogedgaarden.

Disse syv gårde blev tilsammen på samme størrelse som de fire store gårde. Deres beboere kaldtes brydere i modsætning til kongens mænd, der kaldtes bønder. Brydernes syv gårde hørte alle under det nærliggende Krumstrup.

Med bøndernes landgilde handlede kongen på forskellig måde igennem tiderne. Således lå de fire bøndergårde roligt under kronen fri for hoveri indtil januar 1719, da Niels Hansen-Viborg købte dem ind til Tøystrup bondegods, og de kom ud for et ubegrænset hoveri pa Tøystrup. De var ikke længere jordegne selvejere, men ufri hovbønder, faldet som offer for magthavernes trang til at skaffe herregårdene arbejdskraft.

Sådan var det i 83 år indtil de igen blev selvejere i 1802, hvor de frikøbte sig. Det af Tøystrup udstedte skøde blev dateret 11.juni 1802.

Nu citeres et afsnit fra H.M.Henriksens bog ”Ryslinge Sogns Historie” udg.1955

Vest for det store gadekær, som er forsvundet, så det kun lige kan anes, lå tæt ved den vej, som førte fra smedien ud i marken matr.nr.8, som de gamle kaldte Herredsfogedgaarden, fordi den i umindelige tider var herredsfogedbolig. I min barndom kaldte vi den Sognefogedgaarden, fordi sognefoged Jens Peder Faber boede der, ellers var den nok blevet ved at hedde Herredsfogedgaard, men da Jens Peder Faber var flyttet op i huset, han havde bygget sig bag haven oppe ved Trevejen, kaldte gårdens folk den Sausmosegaard efter en lille mose oppe ved Højagergaard, Sausmosen, det vil sige Saksmosen. Den har vistnok fået dette navn, fordi den ved udskiftningen blev klippet over i 2 dele, så skelhegnet mellem de to matrikelsnumre 8 og 9 har mindet de gamle om en saks og de to vandhuller var saksens øjer. Nogle har ment, navnet kom af sovs, men den hed Sausmosen, og de gamle klippede med en saus.

Om denne gård .udstedte kong Christian d.III følgende brev den 8.11.1554: Jens Hvid i Lørup, som i lang tid har været herredsfoged i Gudme herred og til løn derfor har haft den gård kvit og frit, som han ibor, nu da han er gammel og ikke længere kan være herredsfoged, alligevel med sin hustru Birgitte må beholde gården kvit og frit i deres livstid med de sædvanlig bestemmelser angående gård og skov. Rex m. p. sukser. 6.205.

Han efterfølges af herredsfoged Niels Hvid, der af kongen fik Damgaard i Brangstrup. Der var stadig, så længe herredstinget var i Gislev, herredsfogeder i Lørup med navnet Hvid eller Huidt, som den første skrev, men de har måske beboet stedet som kongen havde øst for Vestergaard og som kongen solgte til Boltinggaard. Her boede i hvert fald en slægtning 1688 ved navn Hvid.

Herredsfogedgaarden har de på det tidspunkt ikke drevet, men derfor kan de jo godt have boet der, idet der tit boede 2 familier i .eet stuehus.
1664 hed manden Hans Nielsen. Han kan være Niels Hvids søn. 1688 var manden Christen Johansen. 1743 var Laurs Laursen fæster under Tøjstrup med 11 td. 6 skp. 3 fjdk. 1 alb. hartkorn og landgildet er 2½ td. rug 3 td. Byg og 4 td. havre,1 lispund smør,
2 lam, 3 gæs, 6 høns. Hovningspenge 9 rdl. og til Ryslinge kirke 10 skp. byg.

Gården udskiftedes i 1788 til Lars Andersen og købtes til selveje 1802 af Mads Christensen.
De yderste jorder solgtes til Peder Hvene, Særingen til matr.nr. 9, Vestergaard. Det meste af gårdens part af Lørup hede solgtes til Lars Pelle, der efterfulgtes af sønnen Peer Larsen og igen af dennes søn, Jens Pedersen, nu ejes denne gård af Svend Møllerhøj.

SLÆGTEN FABER

Niels Christian Faber fra Ringe var døbt Niels Christiansen, som søn af Christian Nielsen Faber, der var præstegårds forpagter og kromand i Ringe.
Niels Chr. Faber gifted sig i okt.1818 med Gjertrud Jensdatter fra Kellerup i Ringe sogn og købte samme år Herredsfogedgaarden.
Herredsfogedgaarden var blevet en lille gård, som nu blev solgt til Niels Christian Faber Ringe, kaldet Niels Kromand, fordi han var fra Ringe kro. Han var dog født på Aarslevgaard og var fætter til Peder Faber, der har digtet »Dengang jeg drog afsted« og »Højt fra træets grønne top«, og hvis fader var smed i København.

Denne smed lavede en springende hest, der blev sat op på gården i Lørup som vindfløj. Den er senere flyttet til Chr. Fabers fabriker i Ryslinge. En lignende hest drejede på broderen Jørgen Fabers gård i Lombjerge. Niels Kromand efterfulgtes af ‘sin søn, Jens Peter Faber.
Der var endnu et stykke af gårdens hedelod tilbage. Jens P. Faber solgte den og købte i stedet af bødker Hans Henriksen jorden mellem Døjtvejen og kilden, som lå nærmere ved gården. Her skulle sønnen, Christen Faber, ligge og passe køerne, når de om efteråret blev slået løse. Om sommeren stod køerne i tøjr.

J.P. Faber kunne ikke nænne, at drengen skulle gå på åben mark i uvejr. Han lavede af stænger og langhalm et stort skilderhus, hvor drengen kunne sidde i læ, for Jens Pejter, som vi kaldte ham, var håndsnild og havde et interessant huggehus med skruesnit og borsving af træ, som faldt mig i øjnene og gjorde mig opmærksom på den store overgang i vor tid fra gammelt til nyt, når jeg sammenlignede med vort værksted, som min fader også kaldte huggehus. Denne udvikling fra gammelt til nyt kunne jeg også iagttage, når jeg gik ind igennem porten til gaden oppe i gården og så op imod rygningen, for her var ingen hanebjælker. men spærene hvilede på en ås, som atter blev båren af høje stolper (suler). Den lade var så gammel, at den havde set, at der boede herredsfogeder i gården, og at der skete mirakler ved gadekæret.
Det var sognets sidste sulehus, som J.P. Faber byggede om i 1890 og murer Rasmus Andersen fandt herredsfogedernes arnested under lergulvet.

Jens Peter Faber var sognefoged. Han var enkemand for anden gang, idet hans to hustruer, Christen Jensens døtre i Brangstrup, begge var døde af barselfeber. Samme skæbne fik to af hans egne døtre. Han var derfor en alvorsmand, men han kunne også lide en god fest, og høsten havde et særlig festligt præg.

Vårsæden skulle høstes på een dag. At noget var lidt grønt, og noget overmodent, tog J. P. Faber ikke hensyn til. Kornet var ikke mere nogen salgsvare. På en festdag gik en halv snes indbudte høstkarle løs på bygmark, havremark og blandkornsmark. Der blev spist og drukken dagen lang, humøret var højt og efterhånden stod skårkamme med vippende aks og vinkede til høstkarlene, men en stor dag fik de alle ud ‘af det.
Så skulle man tro, at der var noget i vejen med sognefogeden. Han var alle årets øvrige dage en alvorlig, samvittighedsfuld og nøgtern sognefoged og foreningsleder, men høsten skulle nu engang være årets store fest.

J.P. Faber var svoger til gaardfæster Peder Hansen på Maareskov i en nu nedlagt gaard. Der var en søn, som påtog sig entreprenørarbejde og J.P.Faber var en god mand og ville gerne hjælpe sin nevø og kautionerede for ham. Derved tabte han 7000 kr. Han måtte derfor sælge gården og den yngste søn Christen Faber kom i malerlære hos Jens Peters søstersøn i Gultved. Christen Fabers manddomsgerning var oprettelsen og driften af Ryslinge Rullegardinsfabrik.

J.P.Faber byggede sig et hus (Løruphus) oppe bagest i haven ved trevejen.

Herredsfogedgaarden blev købt af fhv. Kaptajn Johan L. Jørgensen fra Aabyskov. Han var en tid også sognerådsformand. Han flyttede i 1903 til sin kones fødegård i Ravndrup og overlod den gamle gård til sønnen Niels Christian Jørgensen.
N.Chr. Jørgensen har senere bygget den store forretningsejendom ved trevejen, hvor han driver handel med alle slags møbler. En søn Erling Jørgensen har nu gården.
CItat slut

Niels Christian Faber fra Ringe, som købte Herredsfogedgården var døbt Niels Christiansen, som søn af Christian Nielsen Faber, der var præstegårdsforpagter og kromand i Ringe.
Niels Chr. Faber gifted sig i okt.1818 med Gjertrud Jensdatter fra Kellerup i Ringe sogn og købte samme år Herredsfogedgaarden.
I de følgende år fik de fire børn: Christian i 1819, Anne i 1820, Jens Peter i 1824 og Christiane i 1829.
Christian Nielsen Faber var i 1845 postfuldmægtig i Nyborg, blev gift med Frederikke Wilhelmine Birch fra Nyborg i 1852 og endte som postmester i Thisted.
Anne Nielsdatter blev gift med væver Hans Chr. Andersen i Lørup i 1848. Han købte nogle år senere en gård i Gultved.
Jens Peter Nielsen Faber giftede sig i 1855 med Anna Margrethe Christensen fra Damgaard i Brangstrup.

Christiane Nielsdatter blev også gift i 1855 med mølleforpagter Niels Pedersen på Krumstrup Mølle.
Niels Pedersen var søn af Peer Pedersen i Kapelgaarden, Kapelvej 5. Nogle år senere købte han Egebjerg mølle i Kirkeby sogn.

Christiane blev moder til den senere så kendte højskolefor-stander Niels Peder Grønvald Nielsen på Vestbirk højskole ved Horsens.
Læs om Vestbirk højskole og Grønvald Nielsen på: http://www.fynhistorie.dk/node/609

Niels Faber og Gjertrud oplevede således på deres ældre dage, at deres fire børn alle blev godt gifte.
Niels Faber døde den 29.februar 1856 og Gjertrud døde i marts 1858.

Jens Peter Faber, som næstældste søn havde overtaget Herredsfogedgaarden ved faderens død.

Jens P. Faber blev indvalgt i Ryslinge sogneråd i dec.1858 og han blev valgt til formand fra nytår 1859. Han blev ikke genvalgt i dec.1861.
J.P. Faber genopstillede igen ved sognerådsvalget i dec.1876 og blev valgt. Han blev tillige valgt til formand for sognerådet nytår 1877. Han gik igen ud ved det efterfølgende valg i dec.1879.

J.P. Faber var også blevet udnævnt til sognefoged omkring 1870-72. Han bestred dette embede indtil 1903. I begyndelsen af 1890’erne blev han benådet med dannebrogs-ordenen.
Jens P. Faber og Anna Margrethe fik seks børn: Johanne Margrethe i 1855, Gertrud Frederikke i 1857, Sara i 1859, Nielsine i 1861, Niels Christian i 1867 og Anna Margrethe i 1870.
Ved Anna Margrethes fødsel i marts 1870 fik moderen barselsfeber og døde seks dage efter fødslen.
Jens Peters svigerinde, hans afdøde kones yngre søster Maren Kirstine trådte nu til for at passe den nyfødte og de mindreårige børn.
I januar 1873 giftede Jens Peter sig med Maren Kirstine og i marts 1874 fødte hun en søn. Få dage efter fødslen døde også hun af barselsfeber. Sønnen blev døbt Chresten Jensen Faber.
De ældste søskende måtte nu passe den nyfødte, men efterhånden som de blev gift og flyttede hjemme fra, fik faderen en husbestyrerinde Karen Sofie Rasmussen fra Sødinge. J.P. Faber giftede sig for 3. gang i 1893 med Karen Sofie.
To af Jens P. Fabers døtre led samme skæbne, som deres moder.
Johanne Margrethe blev gift med grdmd. Hans Rasmussen Sømosegård i Fjellerup i okt. 1878. I februar 1880 fødte hun en søn og en uge senere døde hun af barselsfeber kun 24 år gammel.

Sara Jensen Faber var blevet gift med hmd. Peder Pedersen i Boltinggårdsskov i maj 1881. I juli 1882 fik de en søn og i maj 1885 en datter, Sara døde af barselsfeber i slutningen af maj 1885.
Nielsine Jensen Faber døde i maj 1883 22 år gammel. Hun var ugift.

To døtre overlevede deres børns fødsler. Johanne Frederikke Jensen blev gift med grdmd. Erik Kristensen i Boltinggårds enemærker. Ved folketællingen i 1890 havde de fire børn.
Anna Margrethe Jensen Faber blev gift i juli 1896 med Jens Peder Madsen, som var kusk hos konsul Chr. Mogensen i Odense, (Mogensen og Dessau’s Væverier)

Den ældste søn Niels Christian Jensen Faber var udlært urmager. Han nedsatte sig som urmager i Ringe i 1889. Han giftede sig i 1890 med Sara Hansen fra Ryslinge, datter af gårdmd. Hans Jørgensen i Damgaard.
Niels Chr. Faber havde urmager- og guldsmedeforretning i Algade 34
De fik tre børn: Margrethe i 1891, Ejnar i 1893 og Harry i 1895.
Ejnar døde i feb.1896 af strubehoste. Margrethe blev gift i 1917 og Harry Faber blev uddannet tandlæge og havde klinik i København I mange år.

Jens P. Fabers yngste søn Chresten Jensen Faber kom i malerlære hos fætteren i Gultved, da arbejdet ved landbruget ikke var hans stærke side. Han arbejdede som svend i nogle år, inden han startede malerforretning i Ryslinge i 1897.
Forretningen gik imidlertid ikke helt som forventet. Som svend havde han en tid arbejdet med at male rullegardiner og nu begyndte han med dette i Ryslinge i 1900.
I 1899 havde han giftet sig med Johanne Frederikke Johansen fra Lunde sogn på Nordfyn. De fik to døtre Inge og Ester.
Johanne Frederikke døde i nov. 1930. Nogle år senere giftede han sig igen med en ung lærerinde Anna Frederikke Olsen.

Chr. Faber rejste ud til forretningsdrivende og solgte rullegardinerne. Han opdagede nu, at han havde evner for handel og snart blev malerforretningen til rullegardinfabrik.
I 1905 etablerede han fabrik på Hestehavevej ved siden af villa Vesta. I de følgende år udviklede fabrikken sig til et støre industriforetagende.

Christen Jensen Faber døde i 1942, hvorefter Anna Faber satte sig i direktørstolen.

Faderen Jens Peter Faber måtte i 1894 afhænde Herredsfogedgaarden, da han fik økonomiske problemer i forbindelse med en kaution. Han solgte gården til fhv. Kaptajn Johan L. Jørgensen fra Aabyskov og flyttede op i et nybygget hus ved trevejen. J.P. Faber døde i april 1907.

I 1903 flyttede Johan Jørgensen til sin kones fødegård I Ravndrup og overlod den gamle gård til sønnen Niels Kristian Jørgensen. Denne var nu mere handelsmand end han var til landbrug.

Han drev handel med alle slags møbler, opkøbte dødsboer rundt om i det midtfynske og videresolgte dem fra gården. Stuehusets loft var fyldt til bristepunktet.

Niels Kr. Jørgensen havde i 1905 giftet sig med Ingeborg Elisabeth Skov datter af Mads Skov i det gamle hus neden for bødkerens ejendom, nu Lørupvej 22. I de følgende år fik de 3 sønner og 2 døtre.

I 1931-32 byggede Niels Kr. Jørgensen den store forretningsejendom ved trevejen, nu Lørupvej 17 og fortsatte møbelhandelen herfra. I 1934 blev der tilbygget en privat beboelse ved sydgavlen og Ingeborg og Niels Kristian flyttede herop.

Den ene af sønnerne Erling Skov Jørgensen havde forlængst overtaget driften af landbruget. I 1937 blev han gift med Anna Moritsen fra Stenstrup og i 1941 fik de sønnen Poul.
Niels Kr. Jørgensen døde i 1953, hvorefter Ingeborg videreførte forretningen i nogle år, indtil hun flyttede til Ørbæk og ejendommen blev solgt.

Erling Skov Jørgensen drev Herredsfogedgården som traditionelt landbrug i mange år. Anna døde i 1983 og Erling boede alene på gården indtil han døde i 1995. Sønnen Poul solgte gården til Tom Busk Klausen i 1995 uden jordtilligende.
Landbrugsjorden var nogle år forinden blevet frastykket og solgt til Peter Ravn i Brangstrup.

Tom Klausen gennemførte en gennemgribende restaurering af den gamle gård. Stråtaget blev skiftet ud med et rødt tegltag, der blev isat nye vinduer. Indvendig blev loftsbjælker hævet og gulve udskiftet. Alle elektriske installationer blev udskiftet og et nyt brænde/pillefyr installeret.

Tidlig forår 2005 solgte han ejendommen til Hanne og Mogens Larsen, som 2 år senere videresolgte den til de nuværende ejere Helle og Hans Jørn Kyhn.

Kildemateriale:

1. ”Ryslinge Sogns Historie” af H.M. Henriksen 1955
2. “Ringe Sogns Historie” af H.M. Henriksen 1948
3. Hans Fr. Danielsens håndskrevne notater og Bo Winthers optegnelser, som opbeva-      res på Ryslinge Lokalhistoriske Arkiv i Kværndrup.
4. Tøystrup og Krumstrups skifteprotokoller og fæsteprotokoller.
5. Ryslinge Kirkes Ministerialbøger 1717 – 1940
6. Folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1845, 1860, 1880, 1890, 1906, 1916 og 1925
7. Historieportalen fynhistorie.dk
8. Ryslinge Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside: Fabers Historie

Skrevet af: Johannes Westergaard i juni 2011