Lørupvej 19 og 19A i Lørup, 5750 Ringe
Matr.nr.22a og 22g Lørup By Ryslinge Sogn.
Nuværende ejere: Lene Thorup & Ejner Rasmussen.
Seneste ejerskifte: 1987 – 1989
Hans Lycke’s oldefar bødker og musiker Henrik Hansen var født i 1802 og var opvokset på Kellerupgaard i Ringe sogn, som yngste søn af gårdmd. og sognefoged Hans Eriksen og hustru Anna Christensdatter. Kellerupgaard er senere blevet kaldt Amandalund og den ejes nu af Arne Krog og har adressen Lombjergevej 30.
Henrik Hansen havde været svagelig som barn og havde derfor lært bødkerhåndvær-ket, så han var fri for at komme ud at tjene, selv om der var flere sønner hjemme, end der var brug for til gårdens drift.
På den tid var der en ung pige Johanne Jørgensdatter fra Elmegaard Volstrup, som kom til at tjene på nabogården i Lombjerge. Hun var munter og lystig med et lyst og tillidsfuldt syn på livet. Det sind tiltalte Henrik, her var noget, han savnede hjemmefra. Når Johanne om aftenen var ved malkningen, listede Henrik sig over åen og ind i stalden til hende.
Johanne’s forældre var døde, og da broderen giftede sig og den 18-årige søster havde forkastet det fornuftige giftermål, man havde foreslået hende, var hun taget ud at tjene.
Henrik og Johanne’s bryllup den 15. juli 1826 stod i Johanne’s hjem i Volstrup. Det var et langt vogntog, som den dag rullede i stive fjedervogne til Ringe Kirke med musik i spidsen og de unge karle som forridere. Disse skulle helst flere gange tilbagelægge vejen mellem hjemmet og kirken, medens turen stod på.
Henrik og Johanne bosatte sig i Lørup, hvor Henrik samme år havde købt et husmands-brug på 8 tdr. land af den gamle bødker Lars Nielsen, hvis forretning han nu fortsatte.
Ejendommen vist nok byens ældste hus lå i Krogenden på vejens sydside, nu Krogen 2. Ejendommen var et længehus, idet værkstedet lå i forlængelse af beboelsen.
Året efter at have overtaget ejendommen nedbrød Henrik Hansen værkstedet, flyttede det nedenfor lergraven og byggede den nuværende bindingsværkejendom nu Lørupvej 19 ved vejen langs lergraven og ud imod Lørup hedevejen.
Byens lergrav blev ikke udnyttet i samme udstrækning som i tidligere tider. Det sidste store byggeboom fandt sted ved udflytningen i 1788, hvor 3 gårde blev flyttet ud på Lørup hede og andre 2 blev flyttet ud i Egsmarken.
Den tilbageværende beboelse på Krogen 2 solgte han derefter til Niels Hansen (f.1805), der foruden sit håndværk som skrædder også drev høkerhandel i huset.
Den nybyggede ejendom var formentlig firelænget, idet man i den østlige længe ud mod Lørup hedevejen endnu kan se den særlige udformning af tagkonstruktionen, hvor der har været en åben portgennemkørsel til gårdspladsen. Til venstre i porten lå bødkerværkstedet og til højre var der bryggers og køkken.
Porten blev lukket i 1918, da Henrik Hansens barnebarn overtog ejendommen.
Bødker Lars Nielsen havde allerede inden salget til Henrik Hansen erhvervet jorden på Kol´s banke mellem Lørup hedevejen og Døjtmosen. Kol´s banke er nu beplantet med granskov og tilhører Krumstrup.
Foruden husmandsbruget og værkstedet drev Henrik et mjødbryggeri og var også spillemand ved gilderne ligesom sine brødre.
Det religiøse åndsliv i sognet fik imidlertid en vis indflydelse på ham, så han ikke mere ville spille til gilder, og hans søn Hans Henriksen måtte heller ikke lære det.
Overfor den nye ejendom (Lørupvej 19) lå på østsiden af Lørup hedevejen en lille stråtækt ejendom. I dette hus boede Christian Nielsen, som var hørsvinger. Han levede af at hegle hør. Det vil sige, at han redte blårene fra hørren, før den kunne spindes.
Husets jordlod lå imidlertid ude på Lørup hede lige før Brændehavegårds jorder. Henrik Hansen indgik nu aftale med hørsvingeren om at flytte hans hus ud på jordlodden imod at overtage toften hvor huset havde ligget (nu matr.nr.36a)
Det udflyttede hus på Lørup hede er den ejendom, hvor Karl Rasmussen (Karl Hug) i mange år drev autoophug og skrothandel. Huset er nu væk, idet det nedbrændte for nogle år siden.
Hørsvingerens stedsøn var murer Rasmus Andersen, som tilsidst var den eneste, som vidste hvad det var for en gård, der i gammel tid kaldtes Herredsfogedgaarden. Rasmus Andersen byggede på slagter Hans Jensens jord en grundmuret ejendom ved Brangstrup vejen. Denne ejendom har siden været ejet af hestehandler Marius Larsen, efter denne hans søn Jens Larsen og nu Jenses datter Kirsten.
Henrik og Johanne fik 6 børn, hvoraf to døde som mindreårige.
1) Johanne Henriksdatter født 31. juli 1827. Hun blev gift med enkemand Niels Peder Rasmussen husmd. i Eskilstrup, født 20. april 1822.
De blev viet 20. april 1875 i Ryslinge Kirke.
2) Hans Henriksen født 01 september 1830, død 05 juni 1832.
3) Ane Kirstine Henriksdatter født 16. november 1833. Hun blev gift med ungkarl Jørgen Christensen fra Rynkeby, født 06 april 1836.
De blev viet 06 december 1862 i Ryslinge Kirke.
4) Maren Henriksdatter født 17. december 1836, død 01. august 1852.
5) Hans Henriksen født 23. juni 1840. Han blev gift med Karen Marie Rasmusdatter fra Hjorslev mark i Otterup sogn, født 13. juli 1844.
De blev viet 18. november 1874 i Ryslinge Kirke.
6) Karen Henriksen født 10. februar 1844. Hun blev gift med enkemand Niels Kristiansen snedker i Sdr. Højrup, født 04 april 1838.
De blev viet 29. november 1882 i Ryslinge Kirke.
Henrik Hansen’s eneste søn Hans Henriksen overtog ejendom og bødkerhåndværket ved faderens død i september1872. Hans Henriksen havde aftjente sin værnepligt som marine-soldat i årene 1863-64. I sommeren 1863 gjorde han tjeneste om bord på kongeskibet Slesvig, hvor han fulgte med Kong Frederik VII og grevinde Danner på deres rejser rundt i landet. Under krigen i 1864 gjorde han tjeneste på korvetten Thor.
Hans Henriksen vendte efter krigen uskadt hjem til husmandsbruget og bødkeriet.
Karen Marie Rasmusdatter (1844 – 1936)
Hans Henriksen var blevet gift i 1874 med Karen Marie Rasmusdatter fra Hjorslev i Otterup sogn. Karen Marie tjente ved herskabet på Tøystrup før sit giftermål.
Ved folketællingen i 1880 boede følgende personer på ejendom-men:
Hans Henriksen 39 år gift husfader, bødker
Karen Marie Rasmussen 35 år do hans hustru
Henrik Magnus Henriksen 4 år ugift søn
Johanne Frederikke Henriksen 3 år do datter
Rasmus Jørgen Henriksen 1 år do søn
Johanne Jørgensdatter 73 år enke, husejers mor
Gjertrud Petrine Madsen 12 år ugift et plejebarn
Rasmus Jensen 19 år do bødkerlærling
Bødkerhåndværket voksede i disse år med fremstillingen af smørdritler, tønder og kar.
I slutningen af 1870’erne havde Proprietær Niels Madsen på Krumstrup indrettet mejeri i hovedbygningens østre fløj, hvortil han hentede mælk fra omegnens gårde. Dette ophørte imidlertid da Ryslinge andelsmejeri blev opført i 1889.
Omkring 1890 opførte Hans Henriksen en savmølle på Kol´s banke. Møllen skulle opskære træ til bødkerværkstedet og til bygningstømmer. Møllen eksisterede i en 20 – 25 år, hvorefter den blev solgt til Krumstrup med jordlod og det hele. Krumstrup så den vist som en konkurrent til deres egen Krumstrup Mølle, som lå på bakketoppen, hvor nu parcelhuset Krumstrupvej 3 ligger. Krumstrup mølle nedbrændte i 1954. Møllen på Kol´s banke blev ret hurtigt efter overtagelsen nedtaget og flyttet til Trunderup Møllegård.
Ved folketællingen i 1890 boede følgende personer på ejendommen:
Hans Henriksen 49 år gift, husfader, husejer og bødker
Karen Marie Rasmussen 45 år do husmoder, hans hustru
Johanne Jørgensdatter 83 år enke, aftægtskone, husejers moder
Henrik Magnus Henriksen 14 år ugift, søn bødkerlærling
Johanne Frederikke Henriksen 13 år do datter
Rasmus Jørgen Henriksen 11 år do søn
Christian August Henriksen 10 år do søn
Hans Hansen Henriksen 8 år do søn
Julie Marie Henriksen 6 år do datter
Mads Peder Rasmussen 23 år do tjenestetyende, bødkersvend
Hans Henriksens moder Johanne Jørgensdatter døde i dec.1891, 85 år gammel.
1)Henrik Magnus Henriksen født 10. februar 1875 i Lørup. Han blev først udlært som bødker, hvorefter han læste på Blaagaards seminarium og blev lærer. Han havde været elev på Ryslinge og Askov Højskoler, hvorfra han sammen med tre kammerater tog til Bornholms Højskole for at forberede sig til Seminariet. Derefter foregik læreruddannelsen hos Forstander Tang på Blaagaards Seminarium i København. Det var Forstander Tang, som i Provisorietiden var Svendborgkredsens folketingsmand.
Efter veloverstået eksamen i 1902 fik H.M. Henriksen stilling som hjælpelærer ved Skjold skole i Rårup sogn ved Juelsminde. Derefter var han andenlærer i nogle år ved Hjermind skole ved Bjerringbro.
Han fandt sin hustru i Hjermind, Elise Marie Christensen født 21. oktober 1872, som datter af sognefoged og gårdmd. Adolph Christensen og hustru Ane Marie Frederiksen. De blev viet den 23. oktober 1905 i Hjermind Kirke.
I 1908 blev H.M. Henriksen ansat som førstelærer ved den nyopførte Brangstrup skole i Ringe sogn. Her udøvede han sin manddomsgerning indtil han i efteråret 1943 gik på pension og flyttede til Ringe.
H.M. Henriksen har et omfattende forfatterskab bag sig.
Han har blandt andet skrevet flere arkæologiske og lokalhistoriske artikler i Fyens Venstreblad. Efter sin pensionering udgav han “Ringe Sogns Historie” i 1948 og “Ryslinge Sogns Historie” udkom i 1955.
Lærer Henriksen og hans hustru hørte alle dage til det Radikale Venstres trofaste tilhængere. Henriksen var således i en lang årrække formand for Ringe sogns Radikale Venstrevælgerforening og et par gange har han været det Radikale Venstres folketingskandidat i Faaborgkredsen.
H.M. Henriksen og hustru havde ingen børn, men de havde adopteret tre: Lilly der var økonoma og gift med en taxachauffør i København, Adolph der efter mange år blev lærer, men døde ung og endelig Ingrid, der blev gift med redaktør William Nielsen på Ærø Folkeblad.
Hustruen Elise Henriksen døde den 03. juli 1945 på Ringe Sygehus. H.M. Henriksen døde den 27. marts 1958 ligeledes på Ringe Sygehus efter lang tids sygdom.
2) Johanne Frederikke Henriksen født 29. april 1878. Hun blev gift med gårdmd. i Herrested Christen Hansen den 23. maj 1902. Han var født den 10 marts 1875 på Måre mark, som søn af Hans Christian Hansen og hustru Maren Nielsen. Christen Hansen omkom ved en tragisk ulykke i høsten 1918, idet han styrtede ned fra et læs høstet korn på vej hjem fra marken. Enken Johanne Frederikke måtte sælge gården, idet børnene endnu var mindreårige og flyttede til Frørup. Hun blev aldrig senere gift.
3) Rasmus Jørgen Henriksen født 02. marts 1878. Han blev gift med Betty Egoine Henriksen født Nielsen. Hun var født den 09. aug.1887 i Kongens Lyngby sogn ved København. De blev gift i Lyngby Kirke i 1912. Mens de boede i København fik de 2 børn: Ella Marie i 1913 og Hans Holger i 1915. I 1916 flyttede de til Vester Skerninge, hvor Rasmus Jørgen nedsatte sig som malermester. Her fik de yderligere 6 børn.
4) Hans Hansen Henriksen født 24. november 1882. Hans levneds forløb kendes ikke.
5) Julie Marie Henriksen født 24. december 1883. Hun blev gift med Hans Jørgen Petersen den 06. august 1909. Han var født den 01. juli 1873 i Kædeby, Humble sogn på Langeland som søn af gårdmd. Martin Petersen og hustru Anne Kathrine Hansen. Hans Jørgen Petersen var købmand i Kædeby og Julie Marie var lærerinde samme sted.
6) Christian August Henriksen født 08. marts 1880 i Lørup. Han blev gift med Anna Pedersen 11. juni 1918. Hun var født 24. februar 1888 på Ryslinge mark, som datter af grdmd. Jørgen Pedersen og hustru Gjertrud Marie Rasmussen
Lynggaarden i Fjellerup.
Da Christian Hansen Højagergård sad i sognerådet, forestod han i 1919 en afgravning af de stejle bankekrumninger. Da bilismen tog til op gennem 20´erne og 30´erne og gav indtægt til vejvæsenet, blev det hele gjort om i 1935 mens Christian Bødker sad i sognerådet og han forestod arbejdet.
Vejen gennemførtes i en lige linie fra Herredsfogedgården til vejen ned til Døjtmosen. Amtets vejfond betalte.
Vejarbejdet udførtes af byens gårdmænd, som lagde heste og vogne til jordkørsel. Flere arbejdsmænd afgravede og læssede jorden på vognene ved håndkraft, hvorefter jorden blev kørt ned på dæmningen over den tidligere Groens mose. Der måtte ikke læses for meget på vognene, da vognens sidefjæle (skrå sider) skulle løftes ved håndkraft ved bageste ende. På den måde blev der mange læs at køre.
Endnu i dag kan man se de kollossale afgravninger på Kols banke og udfor forskolen (nu Anker Hoves hus) samt ved Krogens tilslutning til Lørupvej.
Anna Bødker døde i maj 1940 på Ringe Sygehus vistnok af cancer kun 52 år gammel.
Hans Lycke aftjente sin værnepligt i 1940 på Ryvangens kaserne i København, da tyske soldater besatte kasernen den 9.april.
De danske soldater fik ordre til at rejse hjem. Da storebæltsforbindelsen var spærret af tyske soldater, måtte Hans Lycke rejse hjem over Falster, Lolland og Langeland.
Hans Lycke blev gift den 03. maj 1946 med Kirsten Øyås Bendtsen født den 28. maj 1922 som datter af Gårdejer Aage Bentsen og hustru Elisabeth Øyås Hansen i Sødinge.
De får 2 døtre: Lisbeth født i 1948 og Anna født i 1950
I 1946 overtager Hans Lycke ejendommen fra sin far, Christian Bødker. Det med landbruget havde ikke Hans Lyckes store interesse, så det stoppede han med ved faderens død i april 1956 og byggede i stedet savværket lige midt på ejendommens grund. Materialerne fremstillede han selv på det tidligere savskæreri, som lå på 1.salen i den gamle hønseribygning. Maskinerne til det nye savværk var brugte maskiner, som kom flere stede fra, blandt andet er langtømmersaven fra Ryslinge Savværk, hvor den havde været udsat for en brand. Bloksaven var bygget af træ og kom fra et bådebyggeri på Ærø.
Ejendommen fungerede i nogle få år som både bødkerforretning og savværk. Det gamle bødkerværksted nedlagdes i 1957, da udviklingen i samfundet gjorde disse produkter overflødige.
Hans Lycke fortsatte med savværket indtil foråret 1987, hvor han udstykkede ejendommen i 3 parceller. Den sydlige parcel med granplantagen solgtes til Per Eggertsen på Krumstrup, den midterste parcel, Lørupvej 19A med savværket solgtes til Tækkemand Ejner Rasmussen på Lørup hede.
Hans Lycke og Kirsten blev boende i beboelsen på hovedparcellen i et par år endnu. I 1988 byggede Ejner Rasmussen maskinhallen. Det medførte en betydelig ændring af topografien på parcellen, da det blev nødvendigt at flytte store mængder jord.
I 1990 satte Ejner en anden og bedre, men også brugt bloksav ind i stedet for den fra Ærø.
Toften øst for Lørupvej, hvor hørsvingerens hus i sin tid lå, købtes af Hans Lyckes og Kirstens ene svigersøn, som i 1989 byggede en lille villa/aftægtsbolig til sine svigerforældre.
I efteråret 1989 købte Ejner Rasmussen og Lene Thorup beboelsesejendommen, Lørupvej 19. Hans og Kirsten var da flyttet over på den anden side af vejen i deres nye aftægtsbolig, Lørupvej 20A.
Hans Lycke var syg og svagelig på sine ældre dage efter et hjertetilfælde. Han døde i oktober 2005, 86 år gammel
Lene fortæller:
Vi fik i Hans og Kirsten et par naboer, som ivrigt og interesseret fulgte med i aktiviteterne på vore matrikler.
Vi har i årenes løb etapevis moderniseret huset. Hele den længe, som vender mod nord har efterhånden været taget ned og sat op igen. Undervejs i denne proces blev vi mere og mere opmærksomme på, at ikke bare på vores eget men også på mange andre huse, som havde stået i 100 år og sommetider meget mere var træværket i stigende grad begyndt at rådne. Vi fandt frem til, at det skyldtes, at de materialer især malingen, man brugte til vedligeholdelse havde ændret sig væsentligt siden husene blev bygget. Vi gik derfor i gang med at eksperimentere med andre muligheder.
I 1996 fik vi kontakt med en dansk virksomhed, som var begyndt at producere netop de produkter vi ledte efter. Det ført hurtigt til, at vi blev forhandlere af produkterne, hvilket blev starten på ”Lørup Malervarer”
I 1997 åbnede vi den første egentlige butik med miljøvenlige malerprodukter. For os var det naturligt at placere den sammen med savværket og vores hjem, så det blev en integreret del af vores tilværelse. Det gik ikke så stærkt i starten, men i 1999 udskiftede vi alligevel til en næsten dobbelt så stor butik. Det betød bl.a. at vi kunne udvide sortimentet væsentligt, samt at vi nu fik plads til tonemaskine.
Butikken har i dag et sortiment, som er mindst lige så omfattende som i alle andre farvehandler, men udelukkende i miljøvenlige produkter. Hertil kommer en del specialprodukter til restaurering.
I 2003 valgt jeg at starte som selvstændig inden for det fag, jeg er uddannet i. Det blev til LT Regnskab og Bogføring. Jeg servicerer en del mindre virksomheder hovedsageligt landbrug med bogføring og opgørelse af regnskaber. Jeg har kontor i det gamle bødkerværksted, som vi moderniserede til formålet i sommeren 2003.
Vi har således i vores ejertid fulgt samme mønster, som siden starten i 1827 har været kendetegnet for ejendommen, nemlig at skabe en lille virksomhed/eksistensgrundlag, som ændrer sig i takt med udviklingen i det omgivne samfund.
Kildemateriale:
1.”Ryslinge Sogns Historie” af H.M. Henriksen 1955
2. Hans Fr. Danielsens håndskrevne notater, som opbevares på Ryslinge sogns Lokal- historiske Arkiv i Kværndrup.
3. Om H M Henriksen og Brangstrup skole på Ringe sogns Lokalhistoriske Arkiv.
4. Folketællingerne i 1834,1840,1845,1860,1880,1890.
5. Ryslinge Kirkes Ministerialbøger.
6. Samtaler med Kirsten og Hans Lycke Henriksen
Forfattere af ovenanførte artikel om fortid og nutid i vor by:
Johannes Westergaard Krogen 5
Lene Thorup Lørupvej 19
Lørup i April 2007