Den gl. Snedker i Krogen 3

Krogen 3, Lørup 5750 Ringe
Matr.nr.32a Lørup ejerlav, Ryslinge sogn

Nuværende ejere: Tone og Klaus Grube Jørgensen
Seneste ejerskifte: 2012 ?

Krogen 3 anno 1950, luftfoto af Sylvest Jensen Kastrup

I 1819 blev Maren Nielsdatter, datter af Maren Nielsdatter og afdøde Niels Madsen i Krogen 3 gift med slagtersvend Hans Jensen fra Gislev. Ved giftermålet overtog de ejendommen efter hendes moder, som var blevet enke i 1813.
Hans Jensen var hjemmeslagter og tog rundt til egnens gårde og husmandsteder og slagtede grise, får og kalve.

Omkring 1832-33 havde Hans Jensen købt naboejendommen, Hans Hviids hus, som lå tæt ind mod Krogensgaards østlige ladebygning. Hans Jensen nedbrød ejendommen og jorden blev tillagt Krogen 3.

Den nedbrudte ejendom er i gamle skrifter i begyndelsen af 1500-tallet betegnet som en lille adelig væbnergaard, der tilhørte Boltinggaard.

De 2 huse langs vejens nordside havde ved udflytningen i 1787, efter at Hveenegården var flyttet ud Egsmarken, hver fået tillagt en smal strimmel jord op til Brangstrupvejen i nord.
Imellem de 2 huse var der en kilde. Den var ikke stensat, men havde form som en lille dam. Vandet blev trukket op med en brøndvippe: En tvede var rejst ved bredden, og på tveden hvilede en lang stang til hvis ene ende, der var bundet en stor flintesten med et naturligt hul i. I den anden ende var der monteret en krog, hvor spanden hang. Der var så fuldstændig ligevægt mellem stenen og en spandfuld vand, og således var det let at løfte spanden op.
Om foråret løb kilden over vejen og vandede tillige med Krogensgaards møddingevand banken neden for, hvor græsset som følge deraf groede, så man først i maj kunne slå frodigt grøntfoder.
Kilden er for længst udtørret, men dammen ligger der endnu i haven ved Krogen 3. Den har tilløb af drænvand i vinter- og forårstiden.

Vi er nu fremme ved året 1934, hvor der blev afholdt folketælling den 18.februar. Det var den første tælling siden 1801.
Ved folketællingen i 1834 havde slagter Hans Jensen og Maren fået 6 børn.
Hans Jensen 42 år gift slagter
Maren Nielsdatter 39 år gift hans kone
Ane Margrethe 14 år ugift datter
Johanne 12 år ugift datter
Maren 10 år ugift datter
Ane Kirstine 6 år ugift datter
Sophie Charlotte 4 år ugift datter
Jens Hansen 1 år ugift søn
Maren Nielsdatter 75 år enke mandens mor

Ved folketællingen i 1840 var børneflokken blevet forøget med 2 drenge, Niels og Rasmus og de 3 ældste piger var flyttet hjemme fra.
Den ældste søn Jens blev også slagter, men han var svagelig og boede hjemme. Han døde i 1870 36 år gammel. Den næst ældste søn Niels var også slagter. Han har bl.a. ejet gården ”Rosenlund” i Ryslinge.
Den yngste søn Rasmus drev en omfattende en gros slagterforretning i kødbyen i København.

Den yngste af de 5 døtre Sophie var i nov.1866 blevet gift med Mads Hansen fra Boltinggårdsskov.
Han var en velstillet mand, der netop var kommet hjem fra et mange årigt guldgravereventyr i Australien.
Slagter Hans Jensen døde i 1873 i en alder af 81år. Sophie og Mads Hansen overtog herefter ejendommen. Hans Jensen havde i 1871 inden sin død frasolgt 4 tdr. land op mod Brangstrupvejen til murer Rasmus Andersen, som her byggede en grundmuret ejendom, i dag Nørrevangsvej 8.

Mads Hansen ernærede sig som daglejer omkring på egnens gårde, mest ved vedligehold af bygninger og ved tækkearbejde.

Sophie og Mads Hansen fik 2 børn, Maren Kirstine i 1868 og Hans Erik i 1870.

Ved Folketællingen i 1890 er Sophie netop blevet enke, da Mads døde en uge forinden. Hans Erik er blevet udlært snedker, og datteren Maren Kirstine er mejerske på ”Lykkensæde” i Hillerslev sogn.

Sophie døde i 1905, hvorefter Hans Erik overtog ejendommen og indrettede snedkerværksted i den del af stuehuset, der lå nærmest stalden.

Den 18.maj 1906 blev Hans Erik Hansen viet til den 21-årige Kamilla Rasmine Hansen i Hellerup Kirke. Kamilla var da mejerske på Ryslinge andelsmejeri.

I marts 1907 får de datteren Anna, som bliver deres eneste barn.
Hans Erik driver husmandsstedet med Frugtavl og Biavl. Den ene halvdel af jorden ret nord for ejendommen er tilplantet med æbletræer. Hans Erik poder selv, når nye sorter skal fremavles.

I stalden var der en slagtegris og en ko. Om sommeren stod koen på græs på moselodden. Adgangen til denne moselod var ud ad Lørup hedevejen og ned ad Døjtvejen, men da mosen lå ind til Krogensgaards eng, var det nærliggende at gå ned over denne. Kamilla gik hver dag ned for at malke og flytte koen, som jo var tøjret.

Marken nord for frugtplantagen blev dyrket med græs til hø og lidt roer og korn til vinterforråd for ko og gris. Da Hans Erik ikke havde hest på ejendommen var det Jacob Rasmussen ”Egsvang” i Egsmarken, der klarede markarbejdet for ham.
Men allerede i midten af 1930’erne blev hele marken tilplantet med frugttræer.

På snedkerværkstedet var det mest istandsættelse af gamle møbler og i ny og næ fremstilling af nye på bestilling.

Jeg husker endnu værkstedet, når vi en kold vintereftermiddag havde været ude at kælke og skulle lige ind for at få varmen ved limovnen. Indgangsdøren sad helt ind i hjørnet ved staldvæggen. Inden for til højre stod høvlbænken langs vinduerne, der var 3 fag vinduer. Høvlbænken var meget stor og lang. Ved den fjerne ende i hjørnet stod en stak forskellige brædder og profiler, som Hans Erik altid rodede i, når han manglede en stump træ. Gulvet i værkstedet bestod af gamle slidte planker. Parallel med høvlebænken var et bredt gangareal, som gik over mod væggen og langs med denne hen til døren ud til bryggerset.

Lige til venstre for døren stod limovnen. Ovnen var en lille oval brændeovn med 2 sæt ringe. I det ene sad limgryden og i den anden åbning fyldte man høvlspåner og træklodser på ovnen. Når der lige var påfyldt spåner buldrede ilden lystigt i ovnen og siderne lyste svagt røde i halvmørket. Så var det herligt at få optøet forfrosne fingre.

Kamilla Hansen f. Hansen (1885-1964)

Kamilla var i mange år foregangskvinde i husmandsbevægelsen og i husmoderforeningen i Ryslinge sogn.
Datteren Anna blev gift i 1929 med Kaj Christiansen fra Vormark. Han var udlært brygger på Kværndrup bryggeri.
Nu blev der bygget et lille bryggeri på den sydøstlige del af grunden.

Det blev en lille næsten kvadratisk ejendom med halv kælder under til lagring af ølankre. Taget var næsten fladt/svag hældning og var beklædt med tagpap. På østsiden opførtes en 5-6 meter høj skorsten i røde mursten. Der blev fyret med træ/brænde og under krigen i 1940’erne med tørv fra mosen. Der var også etableret egen vandboring på grunden, da hovedbestanddelen af øllet blev hentet op fra undergrunden.

Om sommeren i krigsårene 1941-44 blev der gravet tørv i mosen. Tørv til tørring dækkede hele engen. Også vores del af engen blev benyttet til tørvefremstillingen. Når tørven havde ligget i ca. en uge kunne den stables i små runde kegleformede stakke, som så stod og lufttørrede i 3-4 uger.

Der blev overvejende brygget hvidtøl/stakitøl, som Kaj selv kørte rundt med til private kunder. Det fortælles, at han kørte langt for at afsætte sit øl, idet kun få i Lørup og omegn brød sig om hans ”alkoholfrie sukkervand”. Ud over malt og humleurt blev der tilsat en hel del brun farin, som gav øllet en mørk farve og som mildnede den beske humlesmag, så øllet kunne drikkes uden ret megen lagring.

La Salle 1927, Kaj’s ombyggede ølbil.

Kaj’s ølbil husker jeg tydeligt endnu, det var en gammel 8-cyl. La Salle for 2 personer. Bagagerums klappen kunne slås op, så var der plads til, at 2 personer kunne sidde i det fri. Klappen var fjernet, hvoref-ter Hans Erik havde påbygget en kasse, hvor stakitøllene kunne stå.
Hvordan Kaj kom rundt med sit øl under krigen 1940-45 husker jeg egentlig ikke, men bryggerivirk-somheden ophørte definitivt omkring 1951-52, da der ikke længere var afsætning nok i det midtfynske område.

Anna Kristiansen f. Hansen

Kaj og Anna boede i mange år i Krogen 2 med deres eneste datter Bodil. Senere flyttede de til Krogen 4 omkring midten af 1950’erne. Kaj var nu arbejdsløs og søgte arbejde. Han fik på et tidspunkt arbejde som gartnermedhjælper på godset ”Erholm” ved Glamsbjerg, Anna skulle gå til hånde i køkkenet. Bolig var stillet til rådighed.

Kaj Kristiansen

Kaj var svær at arbejde sammen med og han havde aldrig haft hård hud i hæn-derne, så mindre end et år efter var de hjemme i Lørup igen. Nu manglede de så et sted at bo, da Krogen 4 blev solgt, da de rejste. Det tomme bryggeri blev nu indrettet til bolig.

Den gamle snedker Hans Erik var død i november 1946, hvorefter Kamilla var enke i 18 år. Hun døde juleaftensdag i 1964. Efter hendes død overtog Anna barndomshjemmet og de flyttede fra bryggeriet og ind i Krogen 3. Kaj blev imidlertid mere og mere psykisk syg og tilbragte perioder på Middelfart Statshospital, da Anna ikke turde være alene med ham.

Det gamle bryggeri var lejet ud som bolig til skiftende lejere i flere perioder.
Kaj kom på plejehjem i Gislev i slutningen af 1970’erne og nogle få år efter fulgte Anna efter.
Datteren Bodil og svigersønnen, som var vognmand i Middelfart solgte nu ejendommen i 1981 til et ungt par Egon og Jette Bendt. De boede der imidlertid ikke ret længe, idet de i 1983 solgte til Marianne og Søren Banke Petersen fra Kværndrup.

Søren istandsatte det gamle bryggeri, idet der blev lagt nyt tag på bygningen. Der blev etableret høj rejsning med rødt tegltag og 1.salen blev moderniseret. Hele bygningen blev inrettet til kontorer for Sørens EDB-firma ”Netplan.”
Da pladsen efterhånden blev for lille til det ekspanderende EDB-firma solgte Marianne og Søren hele ejendommen i 1997 til Grethe og Peter Larson.

Grethe og Peter solgte igen ejendommen i 2012 til Tone og Klaus Grube Jørgensen.

Kildemateriale:
1. “Ryslinge Sogns Historie” af H.M.Henriksen 1955
2. Hans Fr.Danielsens håndskrevne notater, som opbevares på Ryslinge Lokalhistoris-
ke Arkiv i Kværndrup.
3. Tøystrup og Krumstrups Skifte- og Fæsteprotokoller.
4. Ryslinge Sogns Kirkebøger 1717 – 1960
5. Folketællinger 1787, 1860, 1870, 1880, 1890

Skrevet af Johs. Westergaard i maj 2014