Arrangeret af Lokalhistorisk Forening for Gislev, Kværndrup og Ryslinge sogne med Johannes Westergaard som guide.

På en skøn sommeraften den 29. maj sidste år mødtes 60-65 mennesker til en byrundtur i Lørup.

Mødestedet var Lørupvej 19 (Lørup savværk/Lørup Malervarer), og vores guide var Johannes Westergaard, der tog imod os siddende  på sin El-crosser.
Johannes er født i Lørup i 1929 og boede der til 1950. Han uddannede sig derefter til civilingeniør og overtog i 1973 sit fødehjem og bor her stadig. Hans fysik er ikke, hvad den har været, men hukommelsen og fortælleevnen var helt i top, og det blev en herlig aften.

Lørupvej 19 var oprindeligt et bødkerværksted, men daværende ejer Hans Lycke Henriksen, lukkede det i 1956/57 og etablerede et savværk. Den nuværende ejer, der er tækkemand, overtog ejendommen i 1987, og der produceres i dag bl.a. tagryttere og taglægter og huser også Lørup Malervarer.

Næste stop var den gamle forskole, der blev taget i brug i år 1901 og lukkede i 1960. Forskolen var begyndt i 1889 på Kapelgården, Kapelvej 5, hvor sognerådet lejede storstuen til undervisning. En af deltagerne, Tage Andersen fra Fjellerup, fortalte mig, at der også havde været en friskole i Lørup, som han, og i øvrigt også Johannes, gik i. Tage gik ikke  i friskolen så længe, inden den lukkede, hvorefter han flyttede til Ryslinge Friskole, der kort tid efter brændte. Tage bedyrede dog, at han var uden skyld i disse ulykker.

Længere fremme kom vi til Herredsfogedgården, der hedder sådan, fordi den var hjemsted for herredsfogeden i Gudme Herred i årene i 1500 og 1600-tallet. Et kendt navn i den forbindelse er Hvid, og så længe herredstinget var i Gislev, var gården beboet af en herredsfoged med dette navn. En senere ejer, Jens  P. Faber, var sognefoged fra omkring 1870 til 1903, og gården blev derfor også kaldt Sognefogedgården. J. P. Faber var i øvrigt far til Chr. Faber, grundlæggeren af Fabers Fabrikker. Foran gården står en træskulptur, udført i et gammelt, udgået elmetræ. Skulpturen kaldes ”Herredsfogeden i Lørup” og er lavet af kunstneren Allan Bo Larsen, Søndersø.

Vi går tilbage og drejer til venstre og kommer så til den gamle smedie.
Smeden Per Skjold, havde i sine unge dage været på valsen i 3 år i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor han fik interesse for og lærte kunstsmedehåndværket.
I 1913 købte han smedien i Lørup, og ved siden af det almindelige smedearbejde, blev der også tid til at fremstille kunstsmedearbejder, og noget af det kan ses i Nazarethkirken i Ryslinge, bl.a. gelænderet ved prædikestolen og altergitteret, hvor de 7 gitterfelter gengiver saligprisningen fra Bjergprædikenen. Man kan læse mere om det i frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsens bog:
”Om kirkekamp i en nybrudstid” en bog, der burde være
pligtlæsning for alle i den gamle Ryslinge Kommune.
Per Skjolds søn, Thyge, overtog smedien ved faderens død i 1978 og førte den videre indtil 1996, hvor den lukkede.

Vi er på Kapelvej, som hedder sådan, fordi der engang lå et kapel, som var et valfartskapel helt tilbage i 1400-tallet, men man ved ikke noget om opførelsesestidspunktet.
Det fortælles, at en lille dreng, som var krøbling, sad og legede ved bredden af en sø, der dengang lå neden for kapelgrunden.  Han gled ved et uheld ned i vandet, og da han kom op, kunne han gå. Det rygtedes hurtigt, og mange mennesker kom dertil for at bade i vandet i håbet om at blive helbredt for en skavank.

Beboerne i Lørup udnyttede situationen og alle, der besøgte stedet, havde gaver med. Efter Reformationen ophørte valfarten til stedet lidt efter lidt, og kapellet, der tilhørte Krumstrup, blev brugt til lade. Senere blev det revet ned, og man kan i dag finde mursten, der stammer fra kapellet i Krumstrups hovedbygning.
I 1979 blev kapelgrunden udgravet af Svendborg Museum, og man fandt ud af, at det har været ca 16 m langt og ca 6 m bredt.

I nærheden af den hellige kildesø lå gård nr 6, som ved udflytningen i 1787 blev bygget ved en kilde i Kirkemarken, og deraf navnet Kildegård, som på et tidspunkt var ejet af Hans Hansen Lørup. Han opkøbte kvæg i Slesvig og drev dem i store flokke til København. Der var nogle overnatningssteder undervejs, heriblandt Ryslinge. Det var en virkelig god forretning, men han solgte gården i 1839 og flyttede ud i nærheden af Indslev, hvor han købte en større gård.

Vi går tilbage, krydser ”hovedvejen” og går op ad Krogen og gør holdt ved det tidligere bryggeri. Kaj Christiansen startede bryggeriet omkring 1930. Han kørte selv rundt med stakitøl i en 2-personers, 8-cylindret La Salle fra 1927. Bagklappen var pillet af, og svigerfaderen, der var snedker, havde konstrueret og påmonteret en kasse, hvor øllet kunne stå. En af deltagerne fortalte mig, at Kaj kørte langt for at afsætte sit øl, som man kaldte ”alkoholfri sukkervand”, da der var tilsat store mængder af brun farin. Bryggeriet ophørte omkring 1951-52, og en af deltagerne, Preben ”Brygger” Rasmussen, kunne fortælle, at Fjellerup Bryggeri overtog kundekredsen.

Nogle af os benyttede lejligheden til af smutte op for enden af Krogen, hvor Johannes og hans kone, Jonna, bor i en smuk gammel gård, Vestergaard/Krogensgaard, som er Johannes’ fødehjem. Og nej, der er ikke tale om en stavefejl – mellemnavnet er med W og gårdens navn var med V.

Aftenen sluttede, hvor vi startede. Foreningens formand stod for uddelingen af kølige drikke, og selskabet, der nu havde fået selskab af Jonna  kunne sammen nyde de sidste solstråler. Tak for en dejlig aften til foreningen og til Johannes og Jonna.

Referent: Kaj Simonsen