Folkeskolen i Ryslinge sogn op gennem tiden.

I 1814 fik Danmark en banebrydende lov om skolen. Det blev bestemt, at alle børn i hele landet skulle have syv års gratis undervisning. Danmark var dermed et af de første lande i Europa, der fik en lov, der sørgede for skolegang til alle børn.
De nye skolelove fastsatte ikke blot antallet af skoleår, men stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Samtidig blev kravene til indholdet af undervisningen øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu også skrivning og regning og sang, hvis læreren kunne synge. Hvis læreren havde lært at undervise i gymnastik, skulle drengene have dette fag. Desuden skulle børnene læse om fædrelandshistorie, geografi, naturlære, naturhistorie og om landets love i læsebogen.

For det store flertal af skolebørn fandt undervisningen sted i en skole, men en særlig paragraf i skolelovene sikrede, at forældre eller husbonder, der havde mulighed for det, kunne engagere en privat lærer, som så kunne undervise børnene i deres hjem.

Skoleloven fra 1814 sørgede for, at de fleste danskere lærte at læse. Den var et led i landboreformerne, der skulle sørge for bedre forhold for folk på landet. Ved at lære og læse og skrive fik bøndernes børn nemlig mulighed for at blive dygtigere, hæve sig fra fattigdommen og få et bedre liv.

Loven fra 1814 var en af de vigtigste love for skolen i Danmark helt frem til 1937.
Før den tid gennemførtes en form for undervisning af sognedegnen. I Ryslinge sogn nævnes allerede i 1473 en Niels Degn i Tøjstrup og i 1589 omtales i biskop Jacob Madsens visitatsborg en Mads Degn, som også var degn i annekssognet Ellested. I 1668 hed degnen Jens Paulsen.

Ved udskiftningen af landsbyerne Ryslinge og Lørup i slutningen af 1700-tallet var Hans Just Riefberg sognedegn. Han døde i 1838 og efterlod sig stedsønnen Jørgen Degn og en datter, den senere så drikfældige Marie Degn.

Degneboligen med skolestue lå lige ved sognekirken, der hvor nu højskolens forbygning ligger. Den gamle skole var ældgammel med lerstampede gulve, både skoleborde og bænke hvilede på pæle, der var nedbankede i lergulvet. Da skolen ikke længere var brugbar, holdtes undervisningen først i Damgaardens stuer og senere et års tid i fattighuset, indtil pastor Bech fik gennemført at bygge en ny skole på Gråbjerg banke på Ryslingegaards skovlod.

Den nye skole stod færdig i 1834 som en 27 alen lang og 12 alen bred grundmuret bygning med stråtag. Skolestuen var rummelig, men børnene havde kun en lille entré fælles med læreren, hvis bolig var meget lille. Borgerne i Ryslinge by var ikke tilfreds med beliggenheden og det var de heller ikke ude på Lørup hede.

J. C. Halvorsen som havde været hjælpelærer hos Riefbjerg blev førstelærer ved Riefbjergs død i 1838. Halvorsen flyttede imidlertid i 1851 til Skrøbelev på Langeland, idet han ikke kunne falde sammen med pastor Birkedal.

I 1852 bliver P. Andersen fra Gudbjerg kaldet til lærer i Ryslinge. Men allerede om efteråret samme år stødte også han sammen med Birkedal og følte sig så fornærmet, at han søgte om at få det ledige lærerembede ved Brangstrup skole. Lærer Andersen var så anset, at det blev ham bevilget og lærer F.B. Petersen, som allerede var indstillet til embedet ved Brangstrup skole, blev kaldet til Brangstrup med forpligtelsen til at bytte embede med lærer Andersen.

Lærer F.B. Pedersen var som regel beruset i skolen og kunne ikke styre drengene. Det fortælles, at de løb ud af skolestuen og klatrede op i poplerne ved legepladsen, når han var uopmærksom en stund. Pedersen kom ud med spanskrøret i hånden men truede forgæves. De kom ikke ned, før han havde lovet dem straffefrihed. Denne pædagogik var uholdbar.

På Forhåbningslund antog Ane og Dines Pedersen en huslærer til egne sønner og et par jævnaldrende gårdmandssønner fra Lørup. Éen huslærer var dog under de særlige forhold ikke tilstrækkeligt, og så begyndte seminarist Justesen en privatskole i Lørup hos snedker Kristian Møller (i senere Jens Ravns ejendom på Krumstrupvej). Han overlod Justesen sin storstue til skole. Det var for Justesen kun en overgang til han kunne få embede i folkeskolen, og det fik han i 1856, og så var det forbi med skolen i dette hus.

F.B.Pedersen var egentlig meget begavet og vittig, men drikfældigheden tog efterhånden helt overhånd. Han blev også skilt fra konen på grund af utroskab og satte al anseelse over styr. Han fik derfor i 1856 sønderjyden Christian Appel til hjælpelærer, men Chr. Appel havde mest sympati for friskoletanken. Han var grundtvigianer, og ved Justesens bortrejse samme år byggede Appel en træbygning til friskole på det sted, hvor nu forsamlingshuset ligger.

Da Pedersen prøvede på at holde skole selv, var der flere børn, der fulgte Appel over i den nye friskole. Men børnetallet i Ryslinge skole svandt fortsat ind, og i 1860 havde Appel 68 af børnene i friskolen.

Biskop With meldte sig til visitats i Ryslinge og efter at have hørt børnenes noget usikre og indimellem manglende kundskaber, blev Pedersen bedt om at søge sin afsked, så skulle han få pension. Pedersen mente imidlertid ikke, at han kunne dette, da han kun var 47 år gammel. Han blev så afskediget uden pension, som dog senere blev ham tildelt med 300 kr. årligt.

Embedet blev opslået og der meldte sig 27 ansøgere. Iblandt disse indstilledes Frederik Bo Winther, og han kaldes til embedet i 1860. Fr. B. Winther var født i Oure sogn og var dimitteret fra Skårup seminarium i 1856.

Skolen på Gråbjerg banke blev igen en god skole under lærer Winthers myndige ledelse. Jordlodden på 8 tdr. land, som hørte til skolen fik Winther forbedret ved dræning og mergling, så der i 1876 holdtes 4 køer og 1 hest. Men for at få penge til sønnernes uddannelse, solgte han i 1882 hest og køer og bortforpagtede jordlodden for 400 kr. årligt + 1 kande mælk dagligt.

Han havde også rigelig fritidsbeskæftigelse med vinkelskriveri, idet han ordnede papirerne ved enhver ejendomshandel i sognet. Det var et job mange ældre lærere havde, hvorved de bødede på de små embedsindtægter, før staten overtog udgifterne til lærerløn.

Da lærer Frederik Bo Winther i 1887 holdt skole med 45 børn i yngste klasse, blev det nødvendigt med en udvidelse af Ryslinge Skole. Det blev derfor vedtaget i sognerådet at oprette 2 forskoler til de yngste børn. Den ene skulle ligge i Lørup og den anden i Ryslinge by.

Der blev i 1889 lejet lokaler til lærerindebolig og skolestue i det gamle stuehus til Peer Peersens gård Kapelgården i Lørup hos Marie Johansen. Der blev også lejet lokaler i Ryslinge by til en forskole. Lærerinden skulle så undervise hveranden dag henholdsvis i Lørup og i Ryslinge.

Den første lærerinde var frk. Bruun, men hun blev i 1894 forflyttet til Hesselager, og så fik Fr. B. Winthers datter Andrea embedet ved begge forskoler i Lørup og Ryslinge. Fra nytår 1901 alene i Ryslinge, hvor der først i 1919 byggedes ny forskole.

I Lørup indviedes den nye forskole ved nytåret 1901 og der blev ansat en ny lærerinde frk. Sofie Pedersen. Hun virkede i mere end 25 år ved skolen og døde i 1928. Hun efterfulgtes af frk. Kathrine Mølgaard. Den sidste lærerinde ved forskolen, inden den blev nedlagt i 1960 var fru Beck.

Lærer Winther var en Holger Danske med det store skæg, der nåede helt ned over maven og med en røst så voldsomt buldrende, som et uvejr trak op, og i kirken så klangfuld en bas, når han sang for.

Den store skolereform var trådt i kraft ved nytår 1901. Skolebygningerne fremtrådte efter denne reform i en helt ny skikkelse med store vindues-flader og lyse skolestuer og den nye forskole i Lørup var netop bygget sådan. Ryslinge skole på Gråbjerg banke blev også ombygget og blev nu kaldt hovedskolen.

Fr. B. Winther tog sin afsked efter 40 års tjeneste i Ryslinge og flyttede til sin villa i Ryslinge by. Winther døde nogle år senere af koldbrand i det ene ben.

Hans søn Peder Jørgen Winther, der var dimitteret fra Skårup seminarium i 1879 og som var lærer i Simmerbølle på Langeland blev opfordret til at overtage faderens embede. Han var lærer her indtil sin alt for tidlige død i 1922.

Han efterfulgtes af Frederik Pedersen, der virkede ved kommuneskolen i en menneskealder indtil omkring 1950. Herefter blev Ejvind Sander ansat som førstelærer.

Ryslinge friskole var som tidligere omtalt startet i 1856 af Chr. Appel under de vanskelige forhold med en fordrukken lærer ved kommuneskolen. I 1864 deltog Appel i krigen og havde en Jørgen Pedersen, senere landstingsmand og redaktør af Fyens Tidende, som vikar. Men efter hjemkomsten fra krigen fortsatte han skolen, som han i 1870 flyttede op i et hus i Hestehaveskoven. I huset indrettede han skole, som han passede sammen med de 5 tdr. land, der hørte til huset.

Han giftede sig med Trine fra Dømmestrup, som var ud af en slægt, der hørte til valgmenighedens trofaste støtter.

På det nedbrudte bræddehus’s grund opførtes Danmarks første øvelseshus, som navnlig skulle anvendes til våbenøvelser.

Appel var en ilter personlighed en varm fædrelandsven og en ivrig historie- og regnelærer. Han var også kirkesanger i valgmenigheden, men kom som ivrig forsvarsven i det samme modsætningsforhold til sin kreds, som Birkedal tidligere var kommet. I 1889 opgav han sin skole, solgte den til et husmandsbrug, hvorefter han overtog Holsted efterskole i Jylland.

I 1883 havde pastor Birkedal fået Karl Poulsen som kapellan. Den politiske spænding mellem Birkedal og hans menighed var efterhånden blevet så stærk, at han efter få års forløb gav op og i 1886 efter 37 års præstegerning i Ryslinge flyttede over til Vældegård kvindeskole i Gentofte, hvor den tidligere forstander for Ryslinge højskole Rasmus Hansen var blevet forstander. Karl Poulsen overtog herefter embedet som præst ved valgmenigheden.

Ved Chr. Appels afrejse var der ingen friskole i Ryslinge længere. Ret hurtigt var der dog en kreds af forældre blandt valgmenighedens medlemmer, der tog initiativ til at få oprettet en ny friskole. I 1890 opførtes en efter den tids forhold rummelig grundmuret skolebygning af gule sten og med stråtag bag en lille granskov syd for Troelstrup bro. Som lærer blev ansat højskolelærer Kristian Skovrup. Han var allerede året før blevet udpeget som kirkesanger ved valgmenigheden. Han var sønderjyde fra Stepping sogn ved Christiansfeld og var uddannet på Askov udvidede højskole.

Han havde 17 år gammel forladt Sønderjylland og blev i 1876 elev på Ryslinge højskole, var en tid tjenestekarl i Ryslinge og i Håstrup, inden han blev elev på Askov højskole.

Skovrup var således ikke ukendt med egnen, da han kom hertil i 1889. Det første år var han ugift og boede på “Højvang.“ Da skolen var færdigbygget, flyttede han ind i den tilhørende lærerbolig.

Kristian Skovrup var ikke alene en god lærer for børnene, der energisk blev trænet i færdighedsfagene læsning, skrivning og regning, og han forstod at tale fængslende til børnene, sådan som der skal tales i en friskole. Men i vintertiden samlede han også hver onsdag aften sognets ungdom, både karle og piger til foredrag og oplæsning. Disse onsdagsaftener var vinter efter vinter ugens store begivenhed, når Skovrup med sin ypperlige fortællerevne rullede billederne op for tilhørerne fra dagligt liv i norden, fra den franske revolution og fra Napoleonskrigene.

Under og efter striden om pastor Thorkild Skat Rørdams fortolkning af trosbekendelsen fortsatte Skovrup med at være kirkesanger i den gamle menighed til sin død i 1951. Han tog sin afsked fra friskolen i 1930 og flyttede op i sit hus på Gråbjerg banke.

Nu skulle der ansættes en ny friskolelærer og et flertal i skolebestyrelsen valgte den unge studerende Harald Bredsdorff. Så skar delingslinien sig også ind friskolekredsen, idet Bredsdorff til nogle udsendinge fra kredsen ikke ville udtale sig om teologi.

Pastor Thorvald Knudsen ved valgmenigheden opmuntrede sine tilhængere med børn i friskolen til at danne en ny friskole, og så blev der også friskole i Lørup først i Lørupgaards storstue og fra efteråret 1933 i aftægtshuset, som Maren Nielsen havde bygget, nu Lørupvej 16.

Som lærer var Sigurd Brandt Hansen blevet ansat i 1930 ved skolens start.

Brandt Hansen var enelærer her i samtlige 17 år indtil 1947. Da de forældre, der havde oprettet skolen, ikke længere havde børn i skolen, gik det tilbage. De sidste år kom derfor til at stå i nedgangens tegn og i 1947 forlod Brandt Hansen skuffet Lørup friskole, der blev nedlagt. Huset blev derefter indrettet til andelsfryseri.

Ryslinge friskole nedbrændte totalt ved et lynnedslag i sommeren 1949, hvorefter der blev opført en fuldt moderne skole, som blev taget i brug et årstid efter branden.

Efter H. Bredsdorffs bortrejse i 1937 blev der ansat en lærer ved navn Aksel Larsen. Han virkede ved skolen i 4 år, inden han rejste. I 1941 blev lærer Vagn Christensen ansat som skoleleder.

Han var en dygtig ung lærer, som førte skolen ind i en ny blomstringstid. Vagn Christensen forlod friskolen i 1965 efter 24 års lærergerning for at blive ansat ved Christianhavns Døtreskole på Amager.

Som ny leder af Ryslinge friskole blev nu ansat lærerparret Karen og Mads Bisgaard, der begge var uddannet ved Den frie Lærerskole i Ollerup. Mads Bisgaard virkede som leder af friskolen i 24 år indtil 1989, hvor de begge søgte deres afsked.

Kildeangivelse:
Ryslinge Sogns Historie, udgivet af H. M. Henriksen i 1955
Undervisningsministeriets materiale på nettet:
Historieundervisning: Yngre Enevælde 1750 – 1850

PS. H. M. Henriksen var førstelærer ved Brangstrup skole fra 1908 til 1943. Hans Magnus Henriksen var født den 10 februar 1875 i Lørup, som ældste søn af bødker Hans Henriksen.

Han blev først udlært som bødker, hvorefter han læste på Blaagaards seminarium og blev lærer. Han havde været elev på Ryslinge og Askov Højskoler, hvorfra han sammen med tre kammerater tog til Bornholms Højskole for at forberede sig til Seminariet. Derefter foregik læreruddannelsen hos Forstander Tang på Blaagaards Seminarium i København. Det var Forstander Tang, som i Provisorietiden var Svendborgkredsens folketingsmand.

Efter veloverstået eksamen i 1902 fik H.M.Henriksen stilling som hjælpelærer ved Skjold skole i Rårup sogn ved Juelsminde. Derefter var han andenlærer i nogle år ved Hjermind skole ved Bjerringbro.

Han fandt sin hustru i Hjermind, Elise Marie Christensen født 21 oktober 1872, som datter af sognefoged og gårdmd. Adolph Christensen og hustru Ane Marie Frederiksen. De blev viet den 23 oktober 1905 i Hjermind Kirke.

I 1908 blev H.M.Henriksen ansat som førstelærer ved den nyopførte Brangstrup skole i Ringe sogn. Her udøvede han sin manddomsgerning indtil han i efteråret 1943 gik på pension og flyttede til Ringe.

H.M.Henriksen har et omfattende forfatterskab bag sig. Han har blandt andet skrevet flere arkæologiske og lokalhistoriske artikler i Fyens Venstreblad. Efter sin pensionering udgav han “Ringe Sogns Historie” i 1948 og “Ryslinge Sogns Historie” udkom i 19 Lærer Henriksen og hans hustru hørte alle dage til det Radikale Venstres trofaste tilhængere. Henriksen var således i en lang årrække formand for Ringe sogns Radikale Venstrevælgerforening og et par gange har han været det Radikale Venstres folketingskandidat i Faaborgkredsen.

H.M.Henriksen og hustru havde ingen børn, men de havde adopteret tre: Lilly der var økonoma og gift med en taxachauffør i København, Adolph der efter mange år blev lærer, men døde ung og endelig Ingrid, der blev gift med redaktør William Nielsen på Ærø Folkeblad.

Hustruen Elise Henriksen døde den 03 juli 1945 på Ringe Sygehus. H.M.Henriksen døde den 27 marts 1958 ligeledes på Ringe Sygehus efter lang tids sygdom.

Lørup i oktober 2014
Johannes Westergaard