Ny Højgaard,  Mølledamsvej 6, 5750 Ringe
Matr.nr.5a Lørup by Ryslinge sogn.

Nuværende ejere: Allan Lundsgaard og Mette Bruun
Seneste ejerskifte: 1. maj 2016

*) Mølledamsvej 6 blev efter branden i august 1945 kaldt
”Ny Højgaard” – på et folketællingsskema i 1906 er den
benævnt ”Louisegaard” – hvor dette navn stammer fra
er uopklaret.

Ved udskiftningen i 1787/88 bestod landsbyen Lørup af 11 fæstegårde og16 huse, som beboedes af husmænd og håndværkere. De 4 største gårde tilhørte godset Tøystrup. De resterende 7 gårde samt alle mindre huse tilhørte det nærliggende gods Krumstrup.
Disse 7 Krumstrupgårde lå fordelt med 4 gårde på toften mellem Krogensgaard og Herredsfogedgaarden og de sidste 3 lå i det sydøstlige hjørne af byen nærmest Krumstrup

Ved udskiftningen i 1787/88 blev alle 4 gårde på toften udflyttede dels til Lørup hede og til Egsmarken. Af de 3 gårde i byens sydøstlige hjørne blev én udflyttet til Egsmarken, mens de 2 andre blev liggende. Den ene af disse var gård nr.5 Louisegaard, nu Mølledamsvej 6. Den er senere blevet flyttet over vejen til Østertofte skifte den nuværende beliggenhed.

Ved folketællingen i 1787 boede følgende personer her:
Peder Nielsen 49 år gift, Hosbonde og gårdbeboer, Anne Hansdatter 40 år gift, Madmoder, Hans Pedersen 13 år ugift, deres søn, Karen Pedersdatter 11 år ugift, deres datter, Dorthe Pedersdatter 7 år ugift, deres datter, Anne Marie Pedersdatter 5 år ugift, deres datter, Christen Andersen 32 år ugift, tjenestekarl.

Peder Nielsen var født i 1740 i Lørup som ældste søn af Niels Pedersen og Karen Hansdatter i gård nr.10, der lå ved bygaden ved siden af bystævnet (senere udflyttet til Lørup hede som Brændehavegaard)
Peder Nielsen blev gift med Anne Hansdatter fra Sandager i Gislev Kirke i okt. 1772. Hvornår Peder Nielsen har overtaget fæstet af gård nr.5 er ikke opklaret, idet Krumstrups fæsteprotokoller ikke er bevarede for eftertiden. Hvem der tidligere har været fæstere af gården vides således heller ikke.

I sidste halvdel af det 17. århundrede fandt der voldsomme begivenheder sted på Herregården Krumstrup.
I 1750’erne var det brødrene Peder og Rasmus Langes indbyrdes stridigheder og det påfølgende brodermord**) på Peder Lange, der var samtaleemnet på egnen. Ved højesteretsdommen i 1761 blev Rasmus Lange idøm strafarbejde på livstid på Bremerholme og de 6 medskyldige sandagerbønder dømtes til døden og deres legemer at henlægge på stejle og hjul.

Krumstrup Gods blev ved auktion i 1761 solgt til en apoteker i Odense, der igen ved auktion i 1767 solgte Godset til Købmand og Krigsråd Morten Madsen Møller på Selleberg Gods.
Hans søn Mads Jørgen Møller fik i 1782 skøde på Krumstrup. Disse to, fader og søn var et par stridbare herrer, men det var navnlig sønnen Mads Jørgen Møller, der af alle sine samtidige blev anset som en grov bondeplager**)
Hen imod slutningen af 1780’erne var hans økonomiske stilling i tilbagegang og han begyndte at se sig om efter en køber til godset.
Ved et gilde i Odense, hvor flere fynske herremænd var samlede, traf Mads Jørgen Møller sammen med den unge kammerjunker Knud Frederik Juel, broder til kammerherre Juel til Tåsinge. Det synes, efter fortællingen, som om Mads Jørgen Møller ville have den unge junker lidt til bedste. Han tilbød ham nemlig sin gård til købs; men føjede spottende til, at den unge herre vel var bange for at købe den eller ikke evnede det.
Nogle af Knud Juels venner hviskede imidlertid denne i øret, at han skulle tage herremanden på ordet i vidners overværelse, da handelen ikke var så gal endda.
Juel fulgte rådet, og Mads Jørgen Møller måtte stå ved sit ord.
Ved skøde af 18. juni 1791 blev Krumstrup Knud Frederik Juels ejendom.
Den dag, han overtog gården, sammenkaldte han hovbønderne og gav dem en fridag med tilladelse til at holde sig lystige hele dagen i gården og borgestuen, dog måtte de ikke støje i selve borggården (altså inden for voldgravene), da han endnu ikke havde fuld rettighed der.
Og bønderne var glade; de havde mærket, at deres ny herre var af en anden slags end den gamle.
Træhesten, der hidtil havde været jævnlig brugt, blev slået i stykker og savet til brænde, hvorpå dette blev bragt op i køkkenet og brugt til at koge vand ved til den punch m.m, hvormed bønderne skulle beværtes.
Disse havde alle slags lystigheder for, og under nydelsen af drikkevarerne steg munterheden; men samtidig med den hævnlysten mod Mads Jørgen Møller. Ham kunne de nu ikke få ram på; men så fik man pludselig øje på en af hans vogne, som tilfældigvis henstod i gården. Så måtte den holde for. Nogle greb fat i stangen, medens andre skød bag på, og nu gik det i skramlende trav gården rundt stedse vildere og vildere, indtil vognen pludselig bragtes ud af sin kredsende bane og for imod den mod Lørup vendende port med hele sin kraft. Stødet var så voldsomt at vognstangen i hele sin længde borede sig igennem porten og brød en stor splint ud af denne.
Bønderne blev lidt hede om ørerne ved dette uheld og fik travlt med at udbedre skaden.
Det lykkedes dem også at få det afbrækkede stykke sømmet fast på sin plads. Endnu ved gårdens ombygning i 1870’erne sås træsplinten sidde i porten fastholdt af store hesteskosøm.

**) Brodermordet på Krumstrup og bondeplageren Mads Jørgen Møller er omtalt i tidligere årgange af Beboerbladet

Kammerjunker Knud Frederik Juul var kun 25 år og jurist. Da han også var svagelig frasolgte han i 1795/96 alt bøndergods i Lørup, Sandager, Gultved, Gislev og Ravndrup for en stor del til hovbønderne selv.
Knud Juul befandt sig på en længere rejse i syd europa for sit helbreds skyld og ved fuldmagt af september 1795 overdroges det hans broder kammerherre Fritz Juul til Tåsinge at sælge Godset.
Denne udstykkede Krumstrup, idet han frasolgte markerne Skagtved og Dyrhavsmarken, som lå mellem gården og Gultved. Det var gårdene Forhåbningslund og Langholm, der således udskiltes fra Krumstrup i 1795.
Hovedparcellen af Krumstrup med ager og skov samt Krumstrup Mølle og et par andre parceller blev i 1796 solgt til Birkedommer, Kancelliråd Isaak Briand de Crèvecoeur, der var skriver ved Molktenborg birk. Han og hans efterkommere ejede Krumstrup i næsten 80 år.

Peder Nielsen i gård nr.5 har formodentlig også købt sin fæstegård i 1795 af Krumstrup Gods.
Ved folketælling 1801 boede i gård nr.5:
Peder Nielsen 61 år gift, huusbonde og gaardbeboer, Anne Hansdatter 55 år gift, hans kone, Hans Pedersen 26 år ugift, deres søn, Karen Pedersdatter 24 år ugift, deres datter, Anne Marie Pedersdatter 18 år ugift, deres datter.

Peder Nielsen døde sidst i marts1818, 78 år gammel. Sønnen Hans Pedersen arvede gården. Han var nu 42 år gammel og ugift. Det var nu på tide at se sig om efter en kone. Hos en Gaardmand i Gislev Christoffer Madsen tjente Karen Rasmusdatter 36 år.
Hans Pedersen og Karen blev gift i Gislev kirke den 27.nov.1819. I 1821 den 19. august fik de deres eneste barn en datter, som blev døbt Maren Hansdatter.
Hans Pedersens moder døde den 24. juni 1830, 85 år gammel.

Datteren Maren Hansdatter kom ud at tjene på en gård i Espe i 1839. Her mødte hun sin kommende mand Jørgen Hansen i Nybølle Hillerslev sogn. De blev gift den 09. apr.1842 i Ryslinge Kirke. Jørgen Hansen var søn af gårdmand Hans Nielsen og Maren Andersdatter i Nybølle.
Jørgen Hansen og Maren bosatte sig hos hendes forældre i den gamle gård nr.5, hendes moder døde året efter brylluppet.
Maren og Jørgen får ret hurtigt to døtre, Maren sidst i 1842 og Karen i 1844.

Nu var de i gang med at opføre den nye gård på den modsatte side af vejen til Krumstrup. Ifølge Gudme Herreds Branddirektorat: Brandforsikringsprotokol (1793-1951) 221/10 1845-1858, Ryslinge m.m. er stuehuset bygget i 1845 og ladebygningerne i 1845/46.

I Beboerbladet årgang 2015 omtales en Kildegaard i Egsmarken i artiklen om Kapelgaarden. Kildegaarden blev i 1839 købt af Per Peersen, som sammenlagde jorden med Kapelgaardens og nedbrød bygningerne.
I ovennævnte Brandforsikringsprotokol fremgår det, at Kildegaardens brandforsikring ophørte i 1846. Det er derfor nærliggende at tro, at Jørgen Hansen har købt Kildegaardens bygningsmasse og anvendt alle brugbare materialer til opbygningen af sin nye gård (nu Mølledamsvej 6)
Af luftfotoet fra 1939 fremgår det, at stuehuset og 2 af ladebygningerne er grundmurede og med stråtag, medens den 3. ladebygning er opført i bindingsværk med stråtag.

H.M. Henriksen skriver i Ryslinge Sogns Historie følgende om Gård Matr.nr.5:
Hans Pedersens datter Maren husker jeg som en gammel kone, der havde fået sin mand fra Hillerslev. Det var Jørgen Hansen, der var en meget sparsommelig mand, og han kunne derfor bygge en ny gård ovre på den anden side af gaden.
Af sparsommelighed undgik han helst at forny sine redskaber. For bødkeren kørte gårdmændene efter gammel skik om vinteren hver et læs bøgetræ til materialer m.m. på værkstedet. Jørgen Hansen gjorde altid indvendinger, når vi kom og bød til skovgilde, som det hed, fordi mændene, der kørte, blev beværtede, når de kom fra skoven.
Jørgen Hansens indvendinger var ikke alvorlig ment.
Hans søn ville gerne til skovgildet og han kom altid med køretøjet, men min fader måtte være forsigtig med ikke at læsse for hårdt, da hans vogne altid var skrøbelige.

Jørgen Hansen opkøbte jord igennem tiden, småloder bl.a.på Lørup mark ved Krumstrupvejen Det fortælles at på et tidspunkt havde han 5 matr.numre foruden hovedparcellen matr.nr. 5a

Familien voksede støt op gennem årene. Ved folketællingen i 1860 havde de 8 børn. Maren f. 1842, Karen f. 1844, Niels f.1846, Anna Kirstine f. 1848, Hans f. 1850, Johanne Marie f. 1852, Rasmus f. 1854, og Christian f. 1857.
I løbet af 1860’erne kom de to sidste børn til, så børneflokken blev på i alt 10. Dorthea fødtes i 1861 og Sophie i 1866.
Også her i 1860’erne fløj det første barn fra reden. Det var Karen, som den 13. april 1864 blev gift med gårdmand Jørgen Madsen fra Ryslinge mark.
Den ældste datter blev vist aldrig gift.
Niels Jørgensen blev gift i februar 1884 med Anne Kathrine Hansen fra Vejstrup. Han var da gårdbestyrer hjemme, men erhvervede kort tid efter en landejendom i Ringe sogn. Han optræder som fadder ved flere søskendebørns dåb, her anføres han at være vognmand. Senere flyttede de til en ejendom i Strarup i Gislev sogn.

Ane Kirstine Jørgensen blev gift i oktober 1874 med gårdmand Hans Clausen i Raundrup, Gislev sogn. Hans Clausen var søn af Claus Berntsen, farbroder til den senere højskolemand og Konseilspræsident Klaus Berntsen (omtalt under ”Kapelgaarden” i Beboerbladet årg. 2015)

Johanne Marie Jørgensen blev gift i oktober 1883 med boelsmand Lars Peder Rasmussen på Oure mark.

Rasmus Jørgensen blev aldrig gift. Fra 1895 til 1907 havde han en mindre gård i Herringe. Ved Folketællingen i 1901 boede han alene. I 1907 flyttede han tilbage til Lørup, hvor han havde købt Løruphus, nu Lørupvej 18. Ved folketællingen 1911 bor han alene og betegner sig selv som rentier og havebruger. Han døde på Ringe Sygehus i 1917 den 7. maj, han blev 62 år gammel.

Christian Jørgensen gårdmand i Gestelevlunde blev gift i oktober 1897 med Hansine Kirstine Pedersen fra Diernæs sogn ved Faaborg. Nogle år senere flyttede de til Nørre Lyndelse sogn.
Dorthea Jørgensen blev gift i september 1887 med gårdmand Christen Hansen Granhøj fra Vejstrup. De flyttede senere til Trunderup ved Kværndrup.

Hans Jørgensen husmand i Nybølle blev gift i april 1888 med Ane Kirstine Pedersen fra Nybølle i Hillerslev sogn.

Den yngste datter Sophie Jørgensen havde overtaget gården i 1892 og havde en bestyrer til driften.
I 1897 blev hun gift med sin bestyrer Jørgen Pedersen, som var fra Diernæs. Han var bror til Christians kone i Gestelevlunde Hansine Kirstine Pedersen. Det var således dobbelt svogerskab.
Sophie og Jørgen Pedersen fik fire børn:
Jørgen Hansen Pedersen i november 1898
Martha Margrethe Pedersen i januar 1901
Dagmar Helga Pedersen i april 1904 og
Herluf Holger Pedersen i september 1905.
Herluf døde i juni 1906 kun 8 måneder gammel.

Gamle Jørgen Hansen gik bort i 1894 i sin alders 83 år, han døde den 18. november og blev begravet den 23.november på Ryslinge Kirkegård.
Hustruen Maren Hansdatter døde i 1900 den 07. januar og blev begravet den 13. januar på Ryslinge Kirkegård.

I 1908 blev Sophie og Jørgen Pedersen separeret og skilt. Maren beholdt gården og drev den videre med skiftende bestyrer til hjælp.
Ved folketællingen i 1916 var begge døtre hjemmeboende, mens sønnen var fraværende. I 1921 var sønnen Jørgen Hansen Pedersen nu blevet gårdbestyrer og begge døtre var rejst hjemmefra. Ved folketællingen i 1930 boede Sophie endnu på gården med begge sine døtre (ugifte) og en bestyrer.

I 1933 solgte de gården og flyttede til Knarreborg ved Tommerup, hvor de købte en Tatol forretning.

Sophies fødehjem på Mølledamsvej 6 blev solgt til gårdmand Peter Wiborg fra Jels sogn i Sønderjylland. Peter Wiborg var blevet gift i Nazarethkirken i Ryslinge den 18. juli 1933 med Valborg Elizabeth Andreasen fra Sandager Skovgaard, datter af Karl Andreasen og Astrid f. Berntsen.

I de følgende år ankom der 8 børn til familien: Esther født i 1934, Inger Marie født i 1936, Erik født i 1938, Ove født i 1939, Bent født i 1941, Karl Laue født i 1944 Herdis født 1946 og Astrid født i 1947

Peter Wiborg sad i mange år i bestyrelsen for Ryslinge friskole,men havde derud over ingen offentlige hverv.

Søndag morgen den 05 august 1945 indtraf katastrofen idet gården nedbrændte til grunden. Årsagen var formentlig overgang i de elektriske installationer i den ene ladebygning.

Udklip af omtale af branden i Midtfyns Dagblad mandag den 6. aug. 1945

Gården blev genopbygget igen og fremstår nu som et velholdt fritidslandbrug.

Peter og Lisbeth Wiborg solgte ejendommen i marts 1984 til Hans Peter Lundsgaard fra Gultved og flyttede derefter op på Luneskovvej ved Hestehaveskoven.
Peter Wiborg døde i maj 1991 og Valborg Elisabeth Wiborg i august 1999.

Hans Lundsgaard er udlært landbrugsmaskinmekaniker og har virket som sådan i mange år, de sidste 12 år som underviser på AMU Fyn på Petersmindevej i Odense inden han gik på pension den 1. marts 2015.
Hans blev skilt for en hel del år siden, men i efteråret 2008 flyttede Maj-Britt Agerbæk ind på gården med sit Lydbogs forlag. Den gamle kostald blev ombyg- get og indrettet til kontor og lydstudie.
Her i foråret 2016 er Hans og Maj-Britt flyttet til en lille landejendom på Mullerupvej i Kværndrup hvorefter gården på Mølledamsvej 6 er overtaget af Allan Lundsgaard og Mette Bruun

Kildemateriale:
1. “Ryslinge Sogns Historie” af H.M.Henriksen 1955
2. Hans Fr.Danielsens håndskrevne notater, som opbevares
på Ryslinge Lokalhistoriske Arkiv i Kværndrup.3. Tøystrup og Krumstrups Skifte- og Fæsteprotokoller.
4. Ryslinge Sogns Kirkebøger 1717 – 1960
5. Folketællinger 1787, 1860, 1870, 1880, 1890

Skrevet af Johs. Westergaard i maj 2016