Niels Peder Grønvald Nielsen (1857 – 1931)

Niels Peter Grønvald Nielsen (1857-1931), Højskoleforstander født 23. december 1857 paa Krumstrup Mølle i Ryslinge Sogn, død 30. September 1931 i Vestbirk, begravet på Østbirk Kirkegård.
Forældre: Mølleforpagter, senere Møller Niels Pedersen (1827—1867) og Christiane Nielsdatter Faber (1829-1878), gift 2. gang den 20. ? 1869 med Lars Johansen (1830—1889) fra Lørup Hede.

Forældre: Niels Pedersen søn af Per Pedersen i Kapelgaarden og Christiane Nielsen Faber datter af
Niels Christian Faber i Herredsfogedgaarden.

Møller Niels Pedersen omkom ved en tragisk faldulykke på Egebjerg mølle i juli 1867.
Grønvald Nielsen blev gift 12. April 1886 i Vejstrup Valgmenighedskirke med Nielsigne Chrestine Hansen, født 16. Januar 1860 i Birkum ved Odense, død 31. oktober 1931 på Sindssygeanstalten ved Aarhus,
datter af Tømrer Hans Andersen (1818—1884) og Johanne Margrethe Nielsen (1825—1885).

Grønvald Nielsens fader købte i 1862 Egebjerg Mølle i Kirkeby sogn og i sin første ungdomstid hjalp sønnen til ved møllerarbejdet.
Hans hjem var stærkt præget af det rige åndelige røre, der udgik fra Ryslinge Valgmenighed, og Grønvald Nielsen var påvirket heraf for livet.

Tidligt viste han stor læselyst, i årene 1875—76 og 1876—77 var han elev på Vejstrup højskole og i 1879-1880 på Askov højskole.
Uden at tage nogen eksamen fik han gennem frie studier et stort fond af kundskaber.
Grønvald Nielsen har navnlig fået sin uddannelse gennem højskolen og gennem rejser; 3 gange har han således opholdt sig i længere tid i England, har besøgt svenske og norske folkehøjskoler og gjort kortere besøg i Tyskland og Frankrig.

I årene 1880-1883 var Grønvald Nielsen lærer ved Vejstrup højskole og i årene 1883-1885 ved den nyoprettede Falkenstjernes højskole i København.

Han overtog i 1886 ledelsen af Vestbirk højskole ved Horsens og var Forstander her frem til 1920, hvorefter han var lærer ved højskolen til sin død .
Småt begyndte han med kun fem elever, men snart voksede elevtallet, nye bygninger rejstes og ikke mindre end omtrent 1ooo unge kvinder og mænd var elever paa Vestbirk Højskole i hans forstandertid.

Grønvald Nielsen havde sjældne evner som ungdomslærer, hans kendskab navnlig til nordisk historie og litteratur og til engelsk åndsliv var dybtgående og øgedes ved stadige studier. I hans Foredrag vekslede dyb alvor med fynsk lune og stemning.
Tunge personlige sorger ramte ham, men kuede ikke hans lyse optimisme. Også uden for sin skole havde han en omfattende virksomhed i folkeoplysningens tjeneste. Han er den højskolemand, der har holdt flest foredrag i foredragsforeninger og andetsteds, ialt ca. 6000.
Med sin store arbejdsevne og flid fik han også tid til megen skribentvirksomhed. I sin ungdom udgav han et par småfortællinger, »Fra en fynsk Landsby« (1883, 2. oplag i 1886) og »De udviklede« (1884, senere omarbejdet til Wisbechs Almanak 1918 under Navn »Jakob og Karen«). Disse ungdomsarbejder er dog uden digterisk værdi. Senere udgav han en række foredrag i fire bind, en biografi af Gladstone og de bredt fortalte erindringer.

Mindesmærke ved Vestbirk Højskole 1932 udført af Billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Inskription: GRØNVALD NIELSEN 1857 – 1931 FOLKEHØJSKOLENS YDMYGE TJENER OG ILDFULDE TALSMAND. DET LIFLIGSTE SOLSKIN FRA VUGGEN TIL BAAREN, ET SMIL GENNEM TAAREN

Litteratur:
Nielsen, Grønvald. »Minder fra min Barndom og Ungdom« (1923) og »Minder fra 43 År i Folkehøjskolen« (1927). — Efterladte papirer i Rigsarkivet. —  Maleri af G. F. Clement 1927 på Højskolen. Litografier af Harald Jensen 1894 og 1901. Erindringer i ovenn. Bøger og i: Julehilsen fra Vestbirk Højskole 1909, 1911, 1912-13, 1915, 1917-18. Vestbirk Højskole 1931 og 1932. Kristen A. Lange: Grønvald Nielsen, 1933. Oscar Geismar: Skilderier, 1927, S. 12-28. Lærerne og Samfundet, I,1913,