Ingvard Skov Jørgensen, 11.11.1915 – 2000, undervisningsinspektør. Født i Lørup,
(Herredsfogedgaarden) Ryslinge sogn. Skov Jørgensens opvækst i et liberalt og social bevidst grundtvigsk venstremiljø kan spores i et livsforløb der er præget af en sjælden alsidighed og en lige så usædvanlig stabilitet og konsistens.

Efter børneskolen tog han præliminæreksamen på Haarhs skole i Svendborg og 1937 lærereksamen fra Haslev seminarium. Hans baggrund bragte ham som lærer til Hoptrup høj- og efterskole, men allerede året efter tog han til København, hvor han på et år tog matematisk studentereksamen fra Hovedstadens kursus 1939. 1939–40 gik han på Statens gymnastikinstitut hvorefter han blev lærer i Bogense.
Her som senere i København var han en meget skattet leder i frivillig gymnastik og idræt. 1943 tog han årskursus i psykologi på Danmarks lærerhøjskole og samtidig hermed filosofikum, hvorefter han 1944 blev lærer på Sjællandsgades skole med gymnastik som hovedfag.

Imidlertid var han blevet optaget af tidens psykologiske og pædagogiske strømninger hvorfor han begyndte på det nye cand. psych, studium på universitetet. I samme periode blev han formand for venstres ungdom i København og senere medstifter af hovedstadens venstre, hvis formand han blev 1945 og for hvem han kom i folketinget 1947, samme år som han afsluttede sin cand. psych, eksamen.

Skov.Jørgensen gik ud af folketinget 1948 for at blive den første skoleinspektør for særundervisning og skolepsykologisk virksomhed i Horsens. Her grundlagde han med solide initiativer sin position i dansk specialundervisning og skolepsykologi og blev initiativtager til en forening for skolepsykologer, hvis formand han blev ved dens formelle start 1956 (-58).

Han kom en periode i Horsens byråd og blev opstillet til folketinget i Esbjergkredsen. Skov Jørgensens faglige dygtighed førte ham 1955 til stillingen som konsulent for særundervisningen i Skanderborg amt – og det gode venstrevalg 1957 -(60) bragte ham igen i folketinget. Ordførerskab på socialområdet bragte ham naturligt i bestyrelsen for Statens åndssvageforsorg og for Samfundet og hjemmet for vanføre.

Skov Jørgensens renommé gjorde ham selvskreven til den 1958 oprettede stilling i undervisningsministeriet som inspektør for særundervisningen. Hans virke her har skabt ham et blivende navn i specialundervisning og skolepsykologi og dermed i dansk skolehistorie.

Den politiske og folkelige proces i tiden som skabte forudsætningerne for en udvikling på området er naturligvis ikke hans, men hans ånd og hånd spores overalt i forløb og udformning. Han blev en katalysator og bygmester der med utrolig flid, loyalitet og ansvarsbevidsthed evnede at få gehør for sine synspunkter. Ikke gennem stor oratorisk udfoldelse, men med en tolerant – næsten mild – smidighed og samtidig stædig, men realistisk vedholdenhed der oftest kunne få særinteresser til at vige, fordi man aldrig var i tvivl om, at det for Skov Jørgensen var sagen, børnenes ve og vel, det drejede sig om.
Resultaterne er så mange at de ikke her kan opregnes. De er fra først til sidst båret frem af et næsten visionært helhedssyn på undervisning af handicappede, begyndende med den grønne betænkning om folkeskolens specialundervisning (nr. 227, 1961) over folkeskolens undervisningscentre og frem til udlægningen af den hidtidige statslige særforsorgs undervisning til amter og kommuner fra 1.1.1980 under en undervisnings-ministeriel lovgivning der nu også omfattede småbørn.
På nogle områder har hans synspunkter naturligvis måttet vige for andres, som for eksempel vedrørende de special-pædagogiske uddannelser, med klare mangler til følge.
Internationalt er han kendt og værdsat. 1960 tog han initiativ til at Rehabilitation International oprettede et pædagogisk udvalg hvis formand han var 1966–70 og igen fra 1980. I hovedbestyrelsen for organisationen kom han 1974.

1960 tog han initiativ til de nordiske embedsmandsmøder om specialundervisning hvis styringsgruppe nu er rådgivende for nordisk ministerråd.
Council Exceptional Children, UNESCO, EF og andre internationale organisationer har brugt ham som rådgiver, og hans bøger og artikler om specialundervisning er udkommet på mere end 20 sprog.
I virkeligheden findes der ikke det hjørne af dansk specialundervisning og den dertil knyttede skolepsykologiske rådgivning hvor han ikke har sat sit præg – og han anerkendes bredt for dette, bl.a. udgav tidsskriftet Skolepsykologi på hans 60 års dag et særnummer og Skolepsykologernes landsforening har gjort ham til æresmedlem.