Ref. af Generalf. 15.05.2019

Generalforsamling i Lørup Beboerforening
Onsdag den 15. maj 2019

1. Valg af dirigent:
Hanne er valgt.
Dirigent konstaterer, at der er indkaldt lovligt til generalforsamlingen.

2. Bestyrelsens beretning fremlægges ved formand Steen
Formandens beretning kan læses i Beboerbladet 2019
Der var flere kommentarer til beretningen:
– Det er godt, at der bliver arbejdet med trafiksikkerheden på Egsmarken.
– Flere mener, at vejforholdene skal forbedres på Egsmarken.
Kommunen opfordrer folk til at køre igennem Ryslinge, når de skal til Ringe,
her er vejforholdene bedre. Men tung trafik kører alligevel ad Egsmarken,
da den er kortest og fordi GPS-er viser den vej.
– Der er forslag om trafikmåling på Egsmarken.
Formand fortæller, at der har været 2 trafiktællinger indenfor de seneste år.

– Der er forslag om at få sat trafikspejle op de kritiske steder i Lørup.
Formand fortæller, at det har været forsøgt, men pga. vinklerne i
svingene fungerer det ikke med spejlene.
Kommunen mener desuden, at det giver en falsk tryghed.
-Der er forslag om at opsøge de folk, der kører for stærkt
og opfordre dem til at sænke farten.

Bestyrelsen vil i det kommende arbejde tage dialogen op med kommunen
igen angående vejforholdene.

-Spørgsmål til fjernelse af skulpturen af herredsfogden
og om der skal rejses en ny skulptur.
Der er flere, som er interesserede i at arbejde for at få en ny skulptur op.
Der nedsættes en arbejdsgruppe til dette. Denne består af: ?

Beretningen godkendes.

3. Kalender og arrangementer
Nogle datoer for kommende arrangementer er på plads,
resten offentliggøres i det kommende beboerblad.
15. juni legepladsdag
23. juni Sct. Hans arrangement

4. Fremlæggelse af regnskab ved Thomas
Der er spørgsmål til om det kræver en godkendelse af sikkerheden
på legepladsen for at forsikringen dækker evt. ulykker.
Dette undersøger bestyrelsen i det kommende arbejde.

Regnskabet godkendt.

5. Vedtægter
Ingen forslag

6. Landsbyplanen
Ingen forslag

7. Indkomne forslag
Ingen forslag

8. Valg af legepladsansvarlig
Thomas + ? valgt
Legepladsudvalget vil kikke nærmere på, om kæden på den venstre gynge
skal skiftes.

9. Valg af bestyrelse
Hilde og Steen ønsker at genopstille til bestyrelsen, og de genvælges.
Tue og Axel ønsker ikke at genopstille som suppleanter.
Sidsel og Rasmus vælges som nye suppleanter til bestyrelsen.

10. Valg af revisor
Lene fortsætter som revisor
Axel vælges som suppleant til revisor

11. Evt.
Hjemmeside mm:
Johannes får overrakt en kurv som tak for hans lange og værdifulde arbejde
for bestyrelsen og særligt beboerblad og hjemmeside.

Johannes fortæller, at Jens overtager ansvaret af hjemmesiden, men Johannes        står stadig til rådighed, hvis det kniber.
Johannes takker for erkendtligheden fra bestyrelsen.

Indbrud og sikkerhed i Lørup
Der har igen været indbrud i Lørup, hvor der er stjålet byggemateriale.
Der er en mistanke om, at det er nogle folk, der jævnligt kører rundt i Lørup
og omegn og stjæler. Der forsvinder ting her og der.
Steen opfordrer folk til at skrive på facebook i Lørupgruppen, da det giver
hurtig spredning af informationer.
Der opfordres også til at tage kontakt til fremmede i nærmiljøet
eller bare hilse på alle. Politiet har den erfaring, at tyve, der føler sig set
ofte vil droppe at stjæle.
Alle opfordres til at læse om nabohjælp på hjemmesiden: www.nabohjælp.dk
Der laves en telefonliste med numre på beboere i Lørup, som man kan ringe til,        hvis man f.eks. har brug for støtte til at kontakte fremmede
eller undersøge noget mistænksomt.

Træpiller
Der er forslag om at undersøge muligheden for at købe billigere træpiller,
hvis man slår sig sammen og køber større portioner.
Tidligere har det været et problem for folk i små huse at opbevare store
portioner af træpiller.
Rasmus vil prøve at undersøge priser på dette.

Referent Anne Kristiansen