Hjemmesiden vil med tiden, håber vi/jeg omfatte hele Lørup ejerlav, som består af Lørup by og -mark, Egsmarken og Lørup hede, men i første omgang arbejdes der kun med Lørup by. Lørup by omfatter alle ejendomme indenfor byskiltene samt “Højvang” og de 2 ejendomme på Nørrevangsvej (nr.5 og 8) inden sognegrænsen til Ringe.
Personlisten bliver omfattende, nok mere end 500 navne på folk, som har levet her igennem de sidste par hundrede år, uden dem var vor by ingenting.
Det var dem, der skabte historien.
I første omgang udgør de “bare” en lang liste.
Vi vil forsøge at “puste” liv i så mange af dem som muligt.
Navnene er samlet og bearbejdet i slægtsprogrammet Brothers Keeper. Herfra kommer slægtsoversigterne og alfabetisk navneliste. Oplysninger om personer yngre end 100 år vil blive udeladt.
Oplysninger fra kirkebøger er hentet fra Statens Arkivers Database www.arkivalieronline.dk på internettet. Folketællingerne som dækker perioden 1787 til 1916 med mulighed for at komme længere frem er dels fra Dansk Demografisk Database http://ddd.dda.dk på internettet og dels hentet ved besøg på de lokalhistoriske arkiver i Ringe og i Kværndrup.
Johannes Westergaard
Lørup Ejerlav Ryslinge