Krumstrupvej 3


Krumstrup Mølle, Bygget omkring år 1860, da der blev for lidt vand, når mølledammen tørrede ud ved eftersommertid. Omkring 1880 blev mølledammen afvandet og drænet, hvorefter vandmøllen i ejendommen til højre i billedet blev nedlagt.

Krumstrup Mølle, avisudklip fra omkring 1930-35. Møllen nedbrændte i et stormvejr i foråret 1954. Møllen løb varm og antændtes, da man ikke havde nået at krøje den, da uvejret trak op. Flager af den brændende spånbeklædning fløj så langt væk, at de antændte gården Engholm på Aavej, som også nedbrændte. Det fortælles, at ejeren Henrik Henriksen gik ude på marken og harvede med et spand heste, da han så møllen brænde. Han skyndte sig at spænde fra og sætte hestene i stald, hvorefter han cyklede op til møllen for at være behjælpelig med slukningen. Herfra så han stråtaget på sin egen gård blive antændt af de flyvende spånflager fra møllen. Han nåede ikke hjem så betids, at han nåede at redde hestene ud af de brændende bygninger.


Krumstrup Mølle anno 1950, luftfoto af Sylvest Jensen Kastrup

Krumstrupvej 3 anno 1992 luftfoto af ?? her lå tidligere Krumstrup Mølle