Kort over Fyn 1595

Mercators kort over Fyn – 1595

Mercator udgav i slutningen af 1500-tallet et atlas i 3 bind. De 2 første bind kom i 1585 og i 1590, mens det tredie bind blev udgivet efter Mercator’s død (1594) af sønnen i 1595.
Dette bind indeholder en række kort over Europa herunder et danmarkskort samt kort over Jylland, Holsten og Fyn. Kortet over Fyn er det ældste kendte, der fokuserer på denne landsdel.
Mercators fynskort fra 1595 er baseret på et forlæg af den holstenske kartograf Marcus Jordan (1521-1595). Han udarbejdede på Christian III’s foranledning et danmarkskort ved at rejse landet rundt og foretage opmålinger – en teknik som så vidt vides ikke var anvendt før til fremstilling af et kort i Danmark.

Mercators kort over sydøst Fyn 1595

Herover er gengivet et udsnit af det sydøstlige fyn. Når landsbyen Lorop er afsat på kortet og ikke f.eks. Ryslinge skyldes det formentlig, at Marcus Jordan under opmålingen opsøgte de fynske herredsfogeder/politimyndigheder og da herredsfogeden i Gudme herred var bosat i Lørup kom denne landsby således på landkortet.