Fremtidsmusik
Mel.: Slaa Rommen i Glasset

Der kommer en fremtid, ja sikkert en nem Tid,
da Lørup vil blive en Storstad som faa.
Vel Byen er lille, men ikke saa ilde,
og fremad med Storskridt den sikkert vil gaa.
Vi maa ha’ Turister, dem bygger vi paa,
saa her vi med tiden en Købstad kan faa
med Torve og Gader, Butikker i Rader
og Fortov, hvor Godtfolk i Stadstøj kan gaa.

Vi laaner lidt Penge, dem faar vi i Ringe
og køber en brugt, men dog fin Karrusel.
Et Cirkus med Heste af Larsens de bedste
det rejser jo sikkert han helt af sig selv,
og selv skal han staa der i fint Liberi
og nøde og lokke Turister deri-
Jo det vil gi’ kasse, af Penge en masse
til Gavn for et folkeligt Demokrati.

For dem kan vi smykke med Springvand og bygge
et Raadhus for Demokrati i vort Land,
og Dammen kan dækkes med Tag og forstrækkes
med Guldfisk og andet, der pynter et Vand.
Saa bliver vor Dam et Akvarium, thi
det trækker Turister, og det kan vi li’,
for det vil gi’ Kasse, af Penge en Masse
til Gavn for et folkeligt Demokrati.

Faar først vi Turister, da fremad vi lister
og bliver saa ansete i Pulitik.
Saa faar vi Minister som Brangstrup – det frister –
og alting i Byen faar finere Skik.
En Lufthavn i Egsmarken skaffes kan let,
til Bio faar Olav Bevilling og Ret,
og det vil gi’ Kasse, af Penge en Masse
til Gavn for et folkeligt Demokrati.

Af mægtig Betydning for Fjendens Beskydning
det var, om her fandtes en fast Garnison,
men vores Minister paa Rigsdagen lister
og løser for os denne lille Mission.
Saa bygges Kaserne ved Smedjen paa Stand,
det bli’r vist det fredligste Sted i vort Land.
Jo, det vil gi’ Kasse, af Penge en Masse
til Gavn for et folkeligt Demokrati.

Hvor Forskolen ligger er Fremtiden sikker –
med Lethed en Virksomhed sættes i Drift.
Man rejser en Bygning med Neon paa Rygning,
der lyser i Natten med flammende Skrift:
Er De ensom og trist, gaa da til vort Kontor,
et Ægteskab stiftes – husk paa hvor vi bor!
Der kommer en Masse, og det vil gi’ Kasse
til Gavn for et folkeligt Demokrati.

Naar Økonomien er sikret, og Stien
til Fremtiden ligger der banet og tør,
saa faar vi Teater med fine Plakater
og Højvang i Rollen som fast Direktør.
Og Adolf i Bil kører Mælk til vor Dør,
han ringer med Klokken, men griner som før
og siger en Masse, som vidstnok skal passe
og være til Gavn for vort Demokrati.

Som Slutsten vi rejser en Støtte, der knejser
paa Torvet i Lørup, den mægtige Stad.
En Kunstner skal hugge og Storhedens Vugge:
En drejende fejende Svingkarrusel.
—– Hvis ikke det hele er fri Fantasi,
fordi Købmand Larsen stak Næsen deri:
“Karruseller faas ikke, saa det maa skam ligge”
– til Skade og Skam for vort Demokrati.

“Demokraten”