Da Rasmus Madsen flyttede sin g\u00e5rd matr.nr.7 i L\u00f8rup by ud p\u00e5 Risager skifte i 1836 og kaldte den Risenlund, havde han aftalt med Hans Hansen p\u00e5 L\u00f8rupgaard, at de skulle mageskifte deres agre.<\/p>\n
Ved udskiftningen i 1787\/88 havde begge g\u00e5rde hver f\u00e5et tildelt en forholdsvis smal strimmel jord, der strakte sig fra den gamle bygade og ud til det yderste af Egsmarken langs Sallinge \u00c5.<\/p>\n
Ved mageskiftet fik L\u00f8rupgaard agrene i hele deres bredde fra den gamle bygade og ud midtvejs i Egsmarken, medens Risenlund fik de yderste agre ligeledes i hele deres bredde.<\/p>\n
Det var et mageskifte, som vakte m\u00e6gtig opsigt i hele byen.
\nFolk gjorde sig deres tanker om, hvor skellet skulle v\u00e6re og da hegnet var sat, var alle andre end de to, der havde sluttet handelen enige om, at der var givet for meget jord til L\u00f8rupgaard.<\/p>\n
Det kunne vel ikke v\u00e6re landm\u00e5lerens fejl? Men der m\u00e5tte jo v\u00e6re een, der havde flyttet landm\u00e5lep\u00e6lene, s\u00e5 der nu s\u00e5 ud til at v\u00e6re omkring en 6 tdr.land for meget til L\u00f8rupgaard.<\/p>\n
S\u00e5 begyndte man at h\u00f8re sp\u00f8geri derude ved hegnet. Om natten kunne man h\u00f8re landm\u00e5lek\u00e6derne rasle. Ja selv ved h\u00f8jlys dag var det galt. Den h\u00f8jt ansete g\u00e5rdmand Rasmus Nielsen i Krogensgaard gik en eftermiddag og pl\u00f8jede sammen med sin karl vest for det store hasselhegn, som skilte de tre g\u00e5rdes jorder, da de begge h\u00f8rte et gennemtr\u00e6ngende skrig inde ved det nye skelhegn.<\/p>\n
“Hvad var det” udbr\u00f8d karlen. “Lad os k\u00f8re hjem” sagde Rasmus Nielsen. De skyndte sig at sp\u00e6nde fra og k\u00f8re hjem. Det varede nogle dage, inden de vovede sig derud igen for at g\u00f8re pl\u00f8jning-en f\u00e6rdig.<\/p>\n
Det begyndte ogs\u00e5 at blive uhyggeligt p\u00e5 Risenlund om natten, n\u00e5r k\u00f8erne pludselig gav sig til at br\u00f8le og st\u00f8nne, og n\u00e5r karlene fik s\u00e5 meget mod til at \u00e5bne staldd\u00f8ren, stod alle k\u00f8erne op i b\u00e5sene og rystede som espel\u00f8v.<\/p>\n
Om natten h\u00f8rte man p\u00e5 L\u00f8rupgaard en h\u00f8stvogn k\u00f8re rundt p\u00e5 den store g\u00e5rdsplads, men n\u00e5r man kiggede ud, var der ingenting at se.<\/p>\n
Det er forst\u00e5eligt efter alle disse beretninger om sp\u00f8geri, at Hans J\u00f8rgen Andersen som ny mand p\u00e5 L\u00f8rupgaard satte sig i bev\u00e6gelse for at f\u00e5 det gamle mageskifte unders\u00f8gt.<\/p>\n
Sagen var blevet overdraget til Landinspekt\u00f8r Toft, som efter grundige opm\u00e5linger og udregninger i 1858 s\u00e5 sig i stand til at indest\u00e5 for, at hver af g\u00e5rdene havde f\u00e5et netop s\u00e5 meget jord, som de havde afst\u00e5et. Derefter var der ingen, som h\u00f8rte sp\u00f8geri i de to g\u00e5rde l\u00e6ngere.<\/p>\n
Da Sara Pedersen p\u00e5 “H\u00f8jvang” tilk\u00f8bte sig jord fra de to g\u00e5rde en del \u00e5r senere, blev de opm\u00e5lt p\u00e5 ny, og da viste det sig, at der var 6 tdr. land for meget til Risenlund.
\nHvis der havde v\u00e6ret en fejl ved mageskiftet, s\u00e5 var det \u00e5benbart ikke L\u00f8rupgaard men Risenlund, der var blevet beriget.<\/p>\n
Var der m\u00e5ske nogen, der havde v\u00e6ret s\u00e5 sikker p\u00e5, at g\u00e5rden i byen havde f\u00e5et for meget og havde flyttet skelp\u00e6lene for derved at g\u00f8re en omdiskuteret uret mod udflytterg\u00e5rden god, i forvisningen om, at \u00f8jem\u00e5l er bedre end favnem\u00e5l.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da Rasmus Madsen flyttede sin g\u00e5rd matr.nr.7 i L\u00f8rup by ud p\u00e5 Risager skifte i 1836 og kaldte den Risenlund, havde han aftalt med Hans Hansen p\u00e5 L\u00f8rupgaard, at de skulle mageskifte deres agre. Ved udskiftningen i 1787\/88 havde begge … L\u00e6s resten