Den 7. juli 1849, dagen efter slaget ved Fredericia i tre\u00e5rskrigen 1848-1850 mod Slesvig-Holsten og Pr\u00f8jsen, var der stort bryllup i L\u00f8rup, hele byen var med. Det var g\u00e5rdmand Anders Madsens enke Maren Hansdatter, der efter et \u00bd \u00e5rs enkestand holdt bryllup med ungkarl Hans J\u00f8rgen Andersen fra Davinde.<\/p>\n
Forlovere ved brylluppet var de to ansete g\u00e5rdm\u00e6nd i L\u00f8rup Rasmus Nielsen Krogensgaard og Peer Pedersen i Kapelgaarden og sognets nye pr\u00e6st Vilhelm Birkedal foretog vielsen.<\/p>\n
Pastor Birkedal havde godt nok h\u00f8rt, at der havde st\u00e5et et slag ved Fredericia dagen f\u00f8r, men udfaldet kendte han ikke. Hans vielsestale var pr\u00e6get af denne sp\u00e6nding, og han forberedte tilh\u00f8rerne p\u00e5, at det kunne blive en s\u00f8rgedag og ikke en dansedag. Det var jo ikke s\u00e5 opmuntrende, n\u00e5r man skulle danse, som de altid gerne ville i L\u00f8rup.<\/p>\n
Ved middagsbordet, hvor pastor Birkedal ogs\u00e5 holdt tale, havde han halvandet d\u00f8gn efter begivenheden netop f\u00e5et avisen og kunne med stor begejstring forkynde sejren, og han opfordrede nu de l\u00f8ruppere og davindeboere til rigtig at sl\u00e5 sig l\u00f8s i dansen.<\/p>\n
Bryllup var hjemmets store fest. Om torsdagen kom pigerne med f\u00f8ring og blev bev\u00e6rtede med hvedebr\u00f8d med sm\u00f8r og med mj\u00f8d til. Om fredagen kom de unge piger igen og pyntede f\u00f8rst kirken med gr\u00f8nne grene og med blomster. Til sidst drog pigerne til hjemmet og pyntede gildestuen, hvorefter de naturligvis igen blev bev\u00e6rtede.<\/p>\n
Om l\u00f8rdagen stod s\u00e5 brylluppet. Bruden blev pyntet i en p\u00e6n sort kjole, aldrig hvid, med myrtekrans og langt hvidt sl\u00f8r. Op ad formiddagen k\u00f8rte vogne med g\u00e6ster ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen under musikanternes hornmusik. Brudgommen og hans familie kom i et helt vogntog fra Davinde.<\/p>\n
Alle blev budt indenfor af skafferen og blev b\u00e6nket om frokost-bordet i storstuen og indtog et solidt m\u00e5ltid, hvorefter de velforsynede k\u00f8rte i en lang r\u00e6kke vogne til kirken.<\/p>\n
Efter vielsen gik alle op til alteret og ofrede til pr\u00e6st og degn, som her fik en del af deres l\u00f8n. Brudeparret forlod s\u00e5 kirken arm i arm, medens brudepigerne dannede espalier ned gennem kirken.<\/p>\n
Efter hjemkomsten stoppede m\u00e6ndene piberne af den fremsatte tobak. Brudeparret satte sig til bords med en tallerken foran sig, og alle gik ind og \u00f8nskede tillykke med h\u00e5ndslag, idet de lagde deres brudegave p\u00e5 tallerkenen. Ved 6-tiden gik alle til bords under skafferens myndige vejledning og man spiste de l\u00e6kre retter, som kogekonen havde lavet til.
\nDet var n\u00e6sten altid h\u00f8nse- eller oksek\u00f8dssuppe og steg, som var tilberedt af de r\u00e5varer, som de unge piger var kommet med om torsdagen suppleret med g\u00e5rdens egne produkter dertil hjemmebrygget \u00f8l og som dessert lun hjemmebagt sukkerbr\u00f8dskage med kirseb\u00e6rvin til.<\/p>\n
Under middagen gik en tallerken rundt, hvori der f\u00f8rst blev lagt penge til musikken og derefter til kogekonen. Det fort\u00e6lles, at ved et bryllup i pastor Sevels tid i sognekirken, da degnen Riefberg bar tallerkenen rundt, var der nogle, som nok havde f\u00e5et lidt rigeligt af det hjemmebryggede \u00f8l, som i stedet for 1 skilling lagde et k\u00f8dben p\u00e5 tallerkenen.<\/p>\n
P\u00e5 de f\u00f8lgende s\u00f8ndage i kirken pr\u00e6dikede pastor Sevel imod dette, indtil g\u00e5rdmand Hans Hansen L\u00f8rupgaard rejste sig og sagde til ham, at nu kunne det v\u00e6re nok med disse benpr\u00e6dikener.<\/p>\n
Efter bryllupsmiddagen blev der s\u00e5 danset hele natten og til sidst afsluttedes l\u00f8rdagens festligheder med kv\u00e6ldsnadver. Om s\u00f8ndagen fortsattes festlighederne for de langsvej fra kommende g\u00e6ster, inden de drog hjem.<\/p>\n
Ofte holdt man ogs\u00e5 2. dags gilde om mandagen for fjernere sl\u00e6gtninge, bekendte og andre, som der ikke var bleven plads til om l\u00f8rdagen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Den 7. juli 1849, dagen efter slaget ved Fredericia i tre\u00e5rskrigen 1848-1850 mod Slesvig-Holsten og Pr\u00f8jsen, var der stort bryllup i L\u00f8rup, hele byen var med. Det var g\u00e5rdmand Anders Madsens enke Maren Hansdatter, der efter et \u00bd \u00e5rs enkestand … L\u00e6s resten