{"id":3860,"date":"2020-08-03T07:28:18","date_gmt":"2020-08-03T07:28:18","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=3860"},"modified":"2020-08-06T10:08:16","modified_gmt":"2020-08-06T10:08:16","slug":"mordet-i-skalbjerg-skov-1942","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=3860","title":{"rendered":"Mordet i Skalbjerg Skov 1942"},"content":{"rendered":"

Et barnebarn (s\u00f8nnes\u00f8n) af afd\u00f8de G\u00e5rdmand Niels J\u00f8rgensen p\u00e5 Strarupgaard i Sandager har beg\u00e5et mord. Niels J\u00f8rgensen er f\u00f8dt i L\u00f8rup p\u00e5 en ejendom i byens \u00f8stlige udkant, nu M\u00f8lledamsvej 6.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>

M\u00f8lledamsvej 6, Luftfoto af Sylvest Jensen Hiller\u00f8d 1939<\/p><\/div>\n

Vi er i \u00e5ret 1942, hvor 2. verdenskrig raser ude i Europa og hvor Danmark er besat af tyske tropper.<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 sker det her:<\/em><\/strong><\/p>\n

Dagbladet \u201dDemokraten Aarhus\u201d skriver den 24. April 1942<\/span><\/h1>\n

22-aarig Kvinde paa Fyn myrdet<\/strong><\/h1>\n

Hendes K\u00e6reste anholdt sigtet for Forbrydelsen<\/strong><\/h4>\n

KRIMINALPOLITIET i Odense Herred<\/strong> besk\u00e6ftiger sig for Tiden med en mystisk Forsvindingsaff\u00e6re.
\nFor en Maaneds Tid siden blev en 22-aarig Kvinde af M\u00f8drehj\u00e6lpen i Odense anbragt i et Hjem i Skalbjerg udenfor Odense. Her var hun glad for at v\u00e6re, men Onsdag Aften modtog hun et Brev, som hun nerv\u00f8st fors\u00f8gte at gemme. Torsdag Morgen var hun sporl\u00f8st forsvundet, og siden har man ikke set noget til hende.
\nVed 14-Tiden har man fundet Liget af den unge Pige, og derved blev det slaaet fast, at der forelaa et Mord. Den unge Piges K\u00e6reste, som var til Afh\u00f8ring i Aftes, men som blev dimitteret, blev straks derefter anholdt, og i Eftermiddags vil han blive fremstillet i et Grundlovsforh\u00f8r.<\/p>\n

De n\u00e6rmere Enkeltheder om Ud\u00e5den mangler endnu.
\nSIDSTE: Den anholdte Mejerist har nu tilstaaet.\u00a0 Pigen hedder Irma Christiansen.<\/p>\n

Morderen er den 22 \u00e5rige mejerist Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen i Freltofte. Hans farfar G\u00e5rdmand Niels J\u00f8rgensen er f\u00f8dt og opvokset i L\u00f8rup, som s\u00f8n af G\u00e5rdejer J\u00f8rgen Hansen (M\u00f8lledamsvej 6)<\/p>\n

Samme Dagblad f\u00f8lger op p\u00e5 sagen og skriver den f\u00f8lgende dag<\/span><\/p>\n

Dr\u00e6bte sin K\u00e6reste og gravede hende ned i Skoven<\/strong><\/h1>\n

Gerningsmanden h\u00e6vder, at han handlede i Hidsighed<\/strong><\/h4>\n

Som n\u00e6vnt i en Del af Oplaget i Gaar har Odense Herreds Kriminalpoliti i Gaar Eftermiddags opklaret et uhyggeligt Morddrama. Den 22-aarige Mejerist Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen Freltofte, der i flere Aar har v\u00e6ret K\u00e6reste med den 22aarige Irma Christiansen, der er Datter af en Boelsmand i Gerskov paa Nordfyn, aflagde Tilstaaelse over-for Politiet om, at han i Hidsighed havde dr\u00e6bt Irma Christiansen med en Granrafte og derefter begravet Liget i en lille Skov mellem Skalbjerg og Vissenbjerg. Her fandt Politiet kort efter Liget efter J\u00f8rgensens Anvisning.<\/p>\n

Blev hidsig over Paterniteten<\/strong><\/p>\n

Irma Christiansen havde i flere Aar v\u00e6ret K\u00e6reste med den anholdte, og hun f\u00f8dte i Sommeren 1940 et Barn, som han var Fader til; men Barnet d\u00f8de kort efter. Nu var Irma Christiansen paany blevet gravid og var af M\u00f8drehj\u00e6lpen blevet anbragt hos en Familie i Skalbjerg.
\nHendes Fader havde skrevet til Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen og havde i Brevet beskyldt ham for at v\u00e6re Fader til det Barn, der ventedes om et Par Maaneder. Efter dette havde J\u00f8rgensen skrevet til Irma og sat hende St\u00e6vne i onsdags, og siden da var hun sporl\u00f8st forsvundet, hvorfor Familien, som hun var anbragt hos, henvendte sig til Politiet, der straks slog ned paa J\u00f8rgensen og anholdt ham. F\u00f8rst s\u00f8gte han at lyve sig fra det hele, men da Politim\u00e6ndene i hans Logi fandt et S\u00e6t blodplettede Kl\u00e6der, gav han op og aflagde fuld Tilstaaelse.
\nHan paastod, at han i over et Aar havde haft afbrudt enhver Forbindelse med Irma, og han var derfor blevet meget vred over, at han blev beskyldt for at v\u00e6re Fader til det Barn, der ventedes. Da Irma fastholdt, at det var ham, blev han yderst opbragt. De var under deres Samtale naaet ind i Fuglebjerg Skov, og han greb i sit Raseri en Granrafte paa ca. en Meters L\u00e6ngde og slog hende i Hovedet, saa hun segnede om. Efter at hun var faldet om, vedblev han at slaa l\u00f8s paa hende, indtil hun laa stille.<\/p>\n

Liget laa i en halv Meters Dybde<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rst nu gik det op for ham, at han var blevet Morder. Han listede sig ind i en n\u00e6rliggende Villas Have, hvor han tog en Spade, og med denne begravede han Liget i ca. \u00bd Meters Dybde. Derefter d\u00e6kkede han Graven med Granris. Ligeledes begravede han hendes Haandtaske.
\nEfter at have flakket om i lang Tid vendte han ved 8-Tiden om Morgenen hjem til sine For\u00e6ldre og fortalte, at en planlagt Rejse til S\u00f8nderjylland var blevet opgivet paa Grund af, at Cyklen var punkteret.
\nJ\u00f8rgensen gentog sin Forklaring i Retten i Odense og blev f\u00e6ngslet. Man vil nu s\u00f8ge at faa yderligere Klarhed over Forbrydelsen ved at unders\u00f8ge den unge Piges Breve. De laa i hendes Haandtaske, som J\u00f8rgensen ogsaa har begravet i Skoven, men Tasken er endnu ikke bragt for Dagens Lys.<\/p>\n

Fyns Social \u2013 Demokrat refererer den 25 april 1942 fra Grundlovsforh\u00f8ret<\/span><\/p>\n

Den myrdede unge Pige vilde med Morderen hjem<\/strong><\/h1>\n

I Grundlovsforh\u00f8ret over den 22-aarige Granh\u00f8j J\u00f8rgensen tilstod han paany sin frygtelige Gerning og f\u00e6ngsledes.
\nGerningsmanden til det grufulde Mord i Vissenbjerg Skov paa den 20 aarige Irma Christiansen, den kun 22 aarige Mejerist Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen, blev sent i Gaar Eftermiddags fremstillet i et Grundlovsforh\u00f8r i Odense Herreds Ret, hvor Dommer H a r p \u00f8 t h efter, at Granh\u00f8j J\u00f8rgensen havde tilstaaet sin Gerning afsagde F\u00e6ngslings-kendelse over ham for 14 Dage.<\/p>\n

Den myrdede unge Pige, Irma Christiansen, blev savnet Torsdag Morgen, og da hun stadig ikke kom hjem, blev hendes Forsvinden anmeldt til Politiassistent S c h w a r z\u00a0 i Tommerup.
\nHun var af M\u00f8drehj\u00e6lpen blevet anbragt i Snedker Rosander Nielsens Hjem i Skalbjerg som Husassistent, mens hun ventede at f\u00f8de et Barn om nogle Maaneder.
\nI Efters\u00f8gningen, som ledes af Kriminalassistent Ravnsted, deltog foruden Politiassistent Schwarz Kriminalbetjent Otto Nielsen Odense Herred, som om Eftermiddagen anholdte en bekendt af den unge forsvundne Pige. Han blev imidlertid efter en Afh\u00f8ring sat paa fri fod igen om aftenen, men om Morgenen blev han paany afh\u00f8rt og indviklede sig i nogle Selvmodsigelser, og da man hos ham fandt noget blodplettet T\u00f8j, blev han anholdt og tilstod snart. \u00bbDet er mig, der har gjort det\u00ab sagde han til Kriminalbetjentene og udpegede Stedet i Vissenbjerg Skov, hvor Liget var gravet ned.<\/p>\n

Morderens Forklaring i Grundlovsfoh\u00f8ret<\/strong><\/p>\n

Kl.17 i Gaar Eftermiddags fremstillede Politifuldm\u00e6gtig Poulsen\u00a0 Odense Herreds Politi, Mejerist Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen for Dommer Harp\u00f8th i Odense Herreds Ret, idet han sigtede ham for Mordet paa Irma Christiansen.
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen er en m\u00f8rkeblond ung Mand, net kl\u00e6dt og g\u00f8r et tilsyneladende solidt og stilf\u00e6rdigt Indtryk.<\/p>\n

\"\"<\/a>Under Forh\u00f8ret i Herredsretten forholdt han sig ganske rolig.
\nHan saa lidt tr\u00e6t og maaske forvaaget ud, da han blev f\u00f8rt ind, og han erkl\u00e6rede sig strax villig til at afgive Forklaring.
\nMen han svarede langsomt og helst med Enstavelsesord paa de Sp\u00f8rgsmaal, man rettede til ham, og meget erkl\u00e6rede han ikke at kunne huske<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Freltoftevej 6 \u2013 Hjalmar Granh\u00f8j J\u00f8rgensen<\/p><\/div>\n

Han er f\u00f8dt den 30. Marts 1920 i Gislev, er uddannet Mejerist, men for Tiden arbejdsl\u00f8s og bor hos sin Fader, Husmand Granh\u00f8j J\u00f8rgensen i Freltofte.<\/p>\n

Hans beskikkede Forsvarer, Sagf\u00f8rer Ernst havde givet M\u00f8de i Retten.
\nDommeren:\u00a0\u00a0 —De er sigtet for Drab af Irma Christiansen, er det rigtigt, at De er skyldig?
\n—Ja, svarer Granh\u00f8j J\u00f8rgensen sagte.
\nHan fort\u00e6ller i\u00f8vrigt ved de Svar, han afgiver paa Dommerens og Politifuldm\u00e6gtigens Sp\u00f8rgsmaal, at han har kendt hende i flere Aar, men de var ikke forlovet.<\/p>\n

Mordet i Vissenbjerg<\/strong><\/p>\n

I Sommeren 1940 fik hun et Barn, han var Fader til, men det var ikke Meningen, at de skulde giftes. 1. September 1940 afbr\u00f8d han Forbindelsen med hende, og han rejste til Jylland. F\u00f8rst i December 1941 kom han tilbage til Fyn.
\nPolitifuldm\u00e6gtigen: — Irma skuide have et Barn igen. Var De ikke Far til det?
\nGranh\u00f8j\u00a0 J\u00f8rgensen:\u00a0\u00a0 — Nej.<\/p>\n

Irma vilde med Granh\u00f8j J\u00f8rgensen hjem<\/strong><\/p>\n

Irmas Fader skrev da til Granh\u00f8j J\u00f8rgensen, at Pigen havde udlagt ham som Fader til Barnet, men han havde ikke svaret paa Brevet. Der paa skrev hendes Fader til hans Fader, og det svarede Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen paa.
\nIrma skrev saa atter til ham. Det var for en Uge siden, og han skrev, at hun skulde tr\u00e6ffe ham i S\u00f8ndags men hun kom ikke, fordi hun ikke modtog Brevet. Han skrev saa atter til hende, at han vilde komme til Skalbjerg Onsdag Aften og m\u00f8de hende d\u00e9r.
\nOnsdag Aften cyklede han til Skalbjerg og ventede efter hende udenfor Huset, hvor hun havde Plads. Hun kom ud paa Vejen og stod og sludrede med ham, de talte ikke om Barnet, hun skulde have, men han fortalte hende, at han havde til Agt at cykle til S\u00f8nderjylland for at bes\u00f8ge en Gaardejer i Kv\u00e6rs. Det samme havde han sagt hjemme, inden han tog af Sted. Han havde ikke derhjemme n\u00e6vnt noget om, at han ogsaa tog ud for at bes\u00f8ge Irma.
\nIrma lod under Samtalen med ham skinne igennem, at hun var ked af sin plads og vilde tage derfra, og hun vilde have, at de skulde f\u00f8lges ad, saa vilde hun stikke ind paa sit V\u00e6relse og tage sine Ting med sig. Hun gik ind gennem Vinduet til sit V\u00e6relse og kom lidt efter ud med Hat paa og en Kuffert i Haanden, og saa skulde de f\u00f8lges ad.
\nHun havde ingen Cykel, saa de spaserede hen ad Vejen.
\nForsvareren: —\u00a0 Mon ikke det var hendes Hensigt, at hun vilde med Dem hjem og v\u00e6re hos Dem.
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen: — Det kan godt v\u00e6re, jo, det tror jeg nok.<\/p>\n

Den unge Pige blev hysterisk<\/strong><\/p>\n

— Irma, fort\u00e6ller han, vilde have, at de skulde gaa igennem Skoven. De fulgte en ret smal Sti for at naa ud paa Hovedvejen.
\nMaanen skinnede.
\nMen Spasereturen gennem Skoven kom ikke til at forme sig saa fredeligt og dr\u00f8mmende, som Maaneskinsture romantisk faar Skyld for.
\n—Kom\u00a0 De op at sk\u00e6ndes ? sp\u00f8rger Dommeren.
\n— Ja.
\n— Om hvad?
\n— Hun beskyldte mig for at v\u00e6re Far til det Barn, hun skulde have.
\nDommeren :\u00a0 — Det er jo helt ud i det blaa. Det maa v\u00e6re noget, som halter her. De kunde umuligt v\u00e6re Far til hendes Barn, naar De ikke har v\u00e6ret sammen med hende i halvandet Aar. vel?
\nDet maatte hun da ogsaa kunde vide !
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen ryster paa Hovedet.
\nDommeren: — Nu kan De godt tilstaa det, hvis det er saadan. De kommer ikke til at betale til det Barn alligevel.
\n— Jamen, det er ikke mig.<\/p>\n

Han forts\u00e6tter med at fort\u00e6lle, at Irma tog ti! at raabe op og blev hysterisk undervejs\u00a0 og tilsidst sagde han, at nu vilde han ikke have noget med hende at g\u00f8re.
\nDommeren: —\u00a0 Men det beh\u00f8vede\u00a0 De da ikke at slaa hende ihjel for.
\nHvordan gik det til ?<\/p>\n

Der kommer jo Blod<\/strong><\/p>\n

Forbryderen slog og slog. indtil han vidste, hun var d\u00f8d<\/strong><\/h4>\n

Granh\u00f8j J\u00f8rgensen blev saa hidsig under Ordskiftet \u2013 – Klokken var mellem 23 og 24 —at han pludselig bukkede sig ned og greb en sv\u00e6r Granrafte, som laa ved Stien. Den var paa Tykkelse med en voxen Mands haandled og ca 1 Meter lang.
\nMed den slog han hende i venstre Side af Hovedet, mens hun stod lige over for ham. Slaget ramte hende i Tindingen.
\nDommeren: — Sagde hun noget? Skreg hun ?
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen: — Nej. hun skreg ikke.
\nHun sagde: — \u201dDer kommer jo Blod\u201d Saa styrtede den unge Pige til Jorden og blev liggende paa Ryggen.
\nHan mente ikke, at hun skreg.
\nDommeren: — Var det ikke Deres Mening at slaa hende ihjel ?
\n— Nej
\n— Men regnede De ikke med, at hun kunde d\u00f8 ?
\n— Jeg ved ikke, hvad jeg regnede med.<\/p>\n

Saa slog han hende igen, mens hun laa ned paa jorden. Han havde nu grebet om sit vaaben med begge H\u00e6nder og mener bagefter, at han har slaaet til af al sin kraft. Forinden havde han stoppet sit Lommet\u00f8rkl\u00e6de i Munden paa hende.
\n— For at hun ikke skulde skrige ?
\n— Det husker jeg ikke. Jeg var ikke mig selv.
\n— Men De var klar over, at det skulde skjules, siger Dommeren.
\n— Hvad gjorde De ?<\/p>\n

Han l\u00f8b efter en Spade, som stod udenfor et Hus n\u00e6r ved. Han huskede ikke bagefter, hvor lang Tid der var gaaet. Da han kom tilbage til Stedet, hvor hun laa, bar han hende sammen med Spaden et Stykke Vej paa 25 -30 Meter til en Gr\u00f8ft for at grave hende ned.
\nDommeren:\u00a0 —Da var De klar over, at hun var d\u00f8d?
\n—- Ja.
\n—- Hvor gjorde De af hendes Koffert ?
\n—\u00a0 Jeg gravede den ned ved Siden af hende.
\nKofferten havde Politiet endnu ikke fundet i Gaar, men i Dag paaviste Granh\u00f8j J\u00f8rgensen Stedet, hvor man kunde grave den frem.<\/p>\n

F\u00e6ngslet i 14 Dage<\/strong><\/p>\n

Dommeren: — Har De nu ikke gjort det, fordi De var bange for at faa et Barn mere at betale til ?\u00a0 De har jo i forvejen flere rundt om, og det kan efterhaanden blive en dyr Historie med alle de B\u00f8rn. Ellers var der jo ingen Grund til at slaa den unge Pige ned.
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen gentager, at det ikke skete af den Grund.
\nHan forlod Stedet, hvor Mordet var sket og travede rundt i Skoven en Del af Natten. Han var fortvivlet og vidste ikke et Sted at g\u00f8re af sig selv. Om Morgenen tog han hjem og sagde, at hans Cykel var punkteret i Middelfart, mens han var paa vej til S\u00f8nderjylland.
\nDommeren:\u00a0\u00a0 Og det lille Nummer med Cyklen var vel ikke beregnet allerede f\u00f8r De tog hjemme fra ?
\n— Nej.
\nPaa Dommerens Foresp\u00f8rgsel svarede Granh\u00f8j J\u00f8rgensen, at han aldrig har v\u00e6ret syg eller haft daarligt Hovede.
\nDommeren:\u00a0\u00a0 Kan De ikke se, det er noget forf\u00e6rdeligt noget,\u00a0 De her har lavet, og at De nu har \u00f8delagt Dem selv for Resten af Livet ?
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen tier.
\nDommeren:\u00a0 Ja, saa vil De blive f\u00e6ngslet forel\u00f8big for 14 Dage.<\/p>\n

Fyns Social-Demokrat referer den 25. April<\/span><\/p>\n

Granh\u00f8j J\u00f8rgensen faar Raserianfald under Politiets Afh\u00f8ring i Dag<\/strong><\/h1>\n

Morderen atter til Paavisning paa Mordstedet for at finde den myrdedes Kuffert. Ohduktionserkl\u00e6ringen afleveret i Dag<\/strong><\/h4>\n

Den 22 aarige Morder Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen, der som andet Sted omtalt i Gaar blev f\u00e6ngslet i et Grundlovsforh\u00f8r, har i Morges paany v\u00e6ret til Afh\u00f8ring hos Kriminalpolitiet i Odense Herred.
\nUnder Afh\u00f8ringen, som foretoges af Kriminalassistent Ravnsted, fik Morderen et hysterisk Anfald.<\/p>\n

Politiet f\u00e6ster ikke Lid til Morderens Forklaring<\/strong><\/p>\n

Under en Samtale med Kriminalassistent Ravnsted, som leder Unders\u00f8gelsen af den uhyggelige Sag fort\u00e6ller Kriminalassistenten, at Granh\u00f8j J\u00f8rgensen ikke fremkom med noget nyt under Afh\u00f8ringen. Man er imidlertid ikke tilb\u00f8jelig til at f\u00e6ste Lid til hans hidtidige Forklaring.
\nI N\u00e6rheden af Stedet, hvor den unge Piges Lig var begravet, har man i Skovbrynet mellem nogle grene op Buske fundet hendes Sko, som hun maa have tabt, da Morderen bar hendes Lig hen til den Gr\u00f8ft, hvor han gravede hende ned.
\nI Gr\u00f8ften et andet Sted end der, hvor Morderen paastaar, at Mordet fandt Sted, har man desuden fundet noget, som ser ud til at v\u00e6re Resterne af en Blodp\u00f8l.
\n— Muligvis er Gerningen begaaet under helt andre Omst\u00e6ndigheder, end Arrestanten fort\u00e6ller, siger Kriminalassistent Ravnsted. Han har maaske ikke anvendt den Granrafte, han taler om. men et Instrument, han selv har haft med.
\nDet faar vi eventuelt oplyst, naar Obduktionserkl\u00e6ringen foreligger.<\/p>\n

Den dr\u00e6bte Piges Kuffert fundet<\/strong><\/p>\n

Efter Afh\u00f8ringen i Morges k\u00f8rte Kriminalassistent
\nR a v n s t e d, Overbetjent Johansen og Kriminalbetjentene Ulrik Nielsen og Otto Nielsen alle Odense Herred ud til Mordstedet sammen med Morderen for at finde Kofferten, som skulde v\u00e6re gravet ned ikke lang fra, hvor Liget laa.
\nMan gravede Jorden op, som Granh\u00f8j J\u00f8rgensen udpegede som Stedet og Kofferten blev ogsaa fundet tillige med en Frakke indsmurt i Blod.
\nSandsynligvis har han brugt denne til at sv\u00f8be om Liget, mens han bar det gennem Skoven.
\nFrakken var hans egen. Kufferten indeholdt
\nnogle af den dr\u00e6bte unge Piges Bekl\u00e6dningsgenstande.<\/p>\n

En flink ung Mand<\/strong><\/p>\n

Folk, som kender Granh\u00f8j J\u00f8rgensen, betegner ham som en flink og opvakt ung Mand. Han passede sit Arbejde til Punkt og til Prikke.
\nFor hans Familje og Omgangskreds kommer Meddelelsen om hans frygtelige Gerning naturligvis som et haardt og uventet Slag.
\nGranh\u00f8j J\u00f8rgensen aftjente sin V\u00e6rnepligt i
\n1940 og deltog i Tr\u00e6fningen i S\u00f8nderjylland den 9. April<\/p>\n

Obduktionen rejser Tvivl om Mordvaabnets Art<\/strong><\/p>\n

Flere Afh\u00f8ringer – ogsaa af Vidner – efter obduktionserkl\u00e6ringen<\/strong><\/h4>\n

I Formiddag har Prosektor Vesterdal-J\u00f8rgensen, Odense Amtssygehus, foretaget en Obduktion af den myrdede unge Piges Lig. I Eftermiddag modtog Kriminalpolitiet i Odense Herred Obduktionserkl\u00e6ringen.
\n— I \u00d8jeblikket siger Erkl\u00e6ringens Ordlyd ikke noget s\u00e6rligt oplysende, siger Politifuldm\u00e6gtig Poulsen paa vor Foresp\u00f8rgsel. Dens Betragt-
\nninger vil medf\u00f8re en M\u00e6ngde Afh\u00f8ringer og n\u00e6rmere Unders\u00f8gelser.
\nVi skal have fat i nogle Vidner og f\u00f8r kan vi ikke sige noget videre. Prosektor fastslaar, at der er tilf\u00f8jet Irma Christiansen 8 – 10 Slag i Hovedet og at de har v\u00e6ret meget voldsomme og har medf\u00f8rt D\u00f8den.
\nEndvidere\u00a0 rejser Ordlyden i Erkl\u00e6ringen Tvivl om Mordvaabnets Art og det er jo vigtigt at faa oplyst af hvad Art dette Instrument har v\u00e6ret. Der er sikkert ikke fuld Sandhed i den Forklaring Morderen har afgivet om, at han brugte den omtalte Grank\u00e6p.
\nYderligere kan jeg fort\u00e6lle Dem, at der er fundet Gr\u00e6s, som var stoppet ind i Munden paa Pigen. Men f\u00f8r om nogle Dage kan Prosektors Oplysninger ikke g\u00f8res til Genstand for videre Offentligg\u00f8relse.<\/p>\n

Demoktaten Aarhus den 26. April 1942<\/span><\/p>\n

Skalbjerg Morderen fors\u00f8gte at<\/strong> undslippe.<\/strong><\/p>\n

Mordet for\u00f8vet ved 10 Slag med en Hammer?<\/strong><\/h4>\n

I Gaar fors\u00f8gte den ellers saa koldblodige Skalbjerg Morder Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen at flygte. Han, der efter sin Anholdelse og i Grundlovsforh\u00f8ret bevarede en urokkelig Ro, var i Gaar fuldkommen hysterisk over Afh\u00f8ringen og fors\u00f8gte at stikke af. Han for op fra Stolen og hen mod D\u00f8ren, men der var Sm\u00e6klaas for, og f\u00f8r han havde faaet Sm\u00e6klaasen aabnet, var en Politimand over ham.<\/p>\n

Politiet foretog i Gaar Gravninger i Skoven.
\nI en Gr\u00f8ft fandtes den unge Piges ene Sko, og man regner nu med, at Mordet er for\u00f8vet midt ude paa Landevejen, hvorefter J\u00f8rgensen har baaret sit Offer et langt Stykke til Skoven. Mordvaabnet har formentlig v\u00e6ret en Hammer. Obduktionen siger, at den unge Pige er d\u00f8d efter over 10 Slag mod hendes Hoved. I Luftr\u00f8ret fandtes Gr\u00e6stotter, og over Gr\u00e6sset var anbragt et Lommet\u00f8rkl\u00e6de. Ogsaa dette har givet Politiet noget at t\u00e6nke paa.<\/p>\n

Horsens Social \u2013 Demokrat skriver den 5. maj 1942<\/span><\/p>\n

Skalbjerg Morderens Vaaben fundet<\/strong><\/h1>\n

Det var en Grank\u00e6p, og antagelig er hans Forklaring rigtig.
\nDet Vaaben, hvormed Skalbjerg Moderen Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen slog den 20-aarige Irma Christiansen ned, er nu fundet, og meget tyder paa, at Morderens f\u00f8rst afgivne Forklaring, paa Trods af Politiets Skepsis, har v\u00e6ret rigtig.
\nFundet af Mordvaabnet skete under en ny Paavisning paa Mordstedet. Herunder lykkedes det Granh\u00f8j J\u00f8rgensen at finde den Grank\u00e6p, han hele Tiden h\u00e6vder at have anvendt, og overlevere den til Kriminalassistent Ravnsted.
\nGrank\u00e6ppen svarer godt til den af Morderen afgivne Beskrivelse, og da der er Blodspor paa den, ligesom den blev fundet inde i Skoven paa et Sted, hvor der var M\u00e6rker af en Blodp\u00f8l, er der nu al Grund til at tro, at det uhyggelige Drab virkelig har fundet Sted inde i Skoven, som af Morderen f\u00f8rst h\u00e6vdet.
\nKriminalpolitiet vil h\u00f8re Prosektorens Mening om, hvor vidt den myrdede Kvindes l\u00e6sioner I Hovedet kan v\u00e6re blevet bibragt hende af Grank\u00e6ppen, men dette synes nu blot at v\u00e6re en Formalitet.
\nF\u00e6ngslingsfristen over Morderen udl\u00f8ber paa Fredag, og Granh\u00f8j J\u00f8rgensen vil derefter i et nyt Forh\u00f8r blive f\u00e6ngslet for otte Dage. Naar disse er forl\u00f8bet, vil der antagelig v\u00e6re blevet truffet en Afg\u00f8relse med Hensyn til, om han skal til Mental-unders\u00f8gelse.<\/p>\n

Fyns Social \u2013 Demokrat skriver den 24. juni 1942<\/span><\/p>\n

Skalbjerg Morderen er ikke aandssvag eller sindssyg<\/strong><\/h1>\n

Meget indesluttet efter Tr\u00e6fningen I S\u00f8nderjylland den 9. April 1940.<\/strong><\/h4>\n

Kredsl\u00e6ge Kaas har nu afsluttet en Mentalunders\u00f8gelse af Skalbjerg Morderen, Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen.
\nKredsl\u00e6gens Erkl\u00e6ring gaar ud paa, at J\u00f8rgensen ikke er sindssyg, aandssvag eller udpr\u00e6get Psykopat. Han er derimod en indesluttet Natur og han er blevet endnu mere indesluttet efter at have deltaget i Tr\u00e6fningen i S\u00f8nderjylland den 9. April 1940, fremh\u00e6ves det i Erkl\u00e6ringen.<\/p>\n

Endvidere hedder det i Kredsl\u00e6gens Erkl\u00e6ring, at Granh\u00f8j J\u00f8rgensen lider af en udpr\u00e6get Tilb\u00f8jelighed til Hidsighed. Til Slut hedder det i Erkl\u00e6ringen, at J\u00f8rgensen maa anses for at v\u00e6re paavirkelig for Straf under almindelige Former.
\nAntagelig vil Granh\u00f8j J\u00f8rgensen blive indlagt paa et Sindssygehospital til en videregaaende Unders\u00f8gelse, forinden Sagen bliver forelagt Retsl\u00e6geraadet.<\/p>\n

Fyns Social \u2013 Demokrat skriver den 27. August 1942<\/span><\/p>\n

Skalbjerg Morderen for N\u00e6vningetinget<\/strong><\/h1>\n

Den anklagede er fuldst\u00e6ndig stum, ved intet og kan intet huske.<\/strong><\/h4>\n

Overlagt Mord eller Drab i Hidsighed?<\/strong><\/h4>\n

En Tragedie oprulledes i Dag i det fynske N\u00e6vningeting paa Domhuset i Albanigade. Det var Sagen mod den unge Bernt Granh\u00f8j J\u00f8rgensen\u00a0 Freltofte, der er tiltalt for Mordet paa den
\n22 aarige Irma Christiansen fra Odense.
\nLandsdommerne\u00a0 S c h a r l i n g,\u00a0 E l i s a
\nU s s i n g\u00a0 og\u00a0 G \u00f8 t t s c h e\u00a0 bekl\u00e6dte Retten. Statsadvokat Thomsen var Anklager, Sagf\u00f8rer Ernst, Odense, Forsvarer.
\nF\u00f8lgende blev udtaget til N\u00e6vninge: Cigarhandler Jens Jacobsen Odense, Gdr. Chr Hansen \u00d8sterled,\u00a0 Gdr. Laur. Jensen\u00a0 Haastrup, Gdr. Jacob\u00a0 Bendixen Middelfart, Vognmand\u00a0 Ejner Rasmussen Tarup, M\u00f8ller J.P. Jensen Gundestrup,\u00a0 Fru Marie Kusk Nielsen Thur\u00f8 og Fru Ingeborg\u00a0 Nielsen \u00a0Middelfart.
\nTil Formand valgte N\u00e6vningene Cigarhandler Jens Jacobsen\u00a0 Odense.
\nStatsadvokaten opl\u00e6ste Anklageskriftet, hvoraf fremgik, at Mordet var for\u00f8vet med stor Bestialitet. Den dr\u00e6bte Pige havde faaet mange Slag af Tr\u00e6kniplen, bagefter havde han stoppet N\u00e6se og Mund til med Gr\u00e6s. saa hun ikke kunde aande, havde sl\u00e6bt hende ind i Skoven og her gravet hende ned.
\nMordet blev begaaet Natten mellem den 22. og 23. April, og dets n\u00e6rmere Omst\u00e6ndigheder vil v\u00e6re kendt.
\nDen tiltalte erkl\u00e6rede sig skyldig, men halede i Land. Han havde nok begaaet Ugerningen, men i en Slags utilregnelig Tilstand.
\nRetsformanden bad om klar Besked. Der forelaa jo en klar Tilstaaelse. Hvad saa, og hvorfor disse Indsigelser nu ?
\nAnklagede veg uden om Svar.<\/p>\n

Dramatisk Demonstration i Retssalen<\/strong><\/p>\n

Derefter fandt en meget dramatisk Demonstration Sted. Retssalens Vinduer blev m\u00f8rklagt, og et Lysbilledapparat taget i Brug, og for N\u00e6vningene fremvistes nu hele Dramaets gysende Enkeltheder,\u00a0 alle Politiets Fotografier fra Gerningsstedet, Graven, Ligets Tilstand f\u00f8r og efter Obduktionen osv. en rystende Billedbog, der tydeligere end alle Ord og Afh\u00f8ringer klarlagde Forbrydelsens Raahed og Bestialitet.<\/p>\n

Derefter fortsatte Afh\u00f8ringen. Statsadvokaten trevlede den anklagedes Forhold op i alle Enkeltheder koldt og klart, forskellige Breve blev opl\u00e6st til Belysning af Forholdet, som det havde udviklet sig mellem Morderen og den myrdede. Det fremgik, at den anklagedes Optr\u00e6den havde v\u00e6ret alt andet end reel.<\/p>\n

Anklagede gjorde i Skranken et meget fjoget og tr\u00e6t Indtryk. Han irriterede ved sin Lavm\u00e6lethed og maatte flyttes fra Baasen frem for Skranken.
\nEn N\u00e6vning beklagede sig over ikke at kunne h\u00f8re et Muk af, hvad han sagde, og Statsadvokaten karakteriserede hans Tale- og V\u00e6remaade som n\u00e6rmest uforskammet!
\n— Maaske er det ikke tilsigtet, men det virker uforskammet!
\nPaa alle Statsadvokatens Sp\u00f8rgsmaal svarede den anklagede n\u00e6sten hele Tiden:
\n— Det v\u00e9d jeg ikke!
\n— Kan De intet huske, eller vil De Ikke huske, hvorfor gaar De uden om alt ?
\n— Det v\u00e9d jeg ikke!
\n— Men De v\u00e9d da, at De har fyldt baade Politiet og Dommere med en Masse – Usandheder, ikke sandt, det v\u00e9d De da !
\nAnklagede tier en Stund, saa kom det:
\n— Ja!<\/p>\n

Umuligt at h\u00f8re noget<\/strong><\/p>\n

Da det stadig kneb med at h\u00f8re noget. da Statsadvokatens Stemme l\u00f8d mere og mere tr\u00e6t og anstrengt, og da en kvindelig N\u00e6vning erkl\u00e6rede, at man umuligt kunde h\u00f8re noget, spurgte Retsformanden anklagede om han ikke vilde eller ikke kunde tale h\u00f8jere.
\n—\u00a0 Jeg kan ikke. Jeg har ikke talt saa l\u00e6nge, sagde anklagede.
\n— Det er noget Vr\u00f8vl, sagde ScharIing.
\n—\u00a0 Han har heller ikke talt h\u00f8jere til mig. sagde E r n s t, Forsvareren
\nSaa fik han Anvisning paa at vende sit Ansigt mod N\u00e6vningene, men nu klagede Dommer Elisa Ussing over, at hun ikke kunde h\u00f8re noget
\nStatsadvokaten: — Ja, men det er nu N\u00e6vningene man maa tage Hensyn til her.<\/p>\n

Overl\u00e6g eller Indskydelse<\/strong><\/p>\n

Anklageren gik stadig Bernt J\u00f8rgensen meget haardt paa Klingen. \u00a0Det gjaldt aabenbart om at faa klarlagt, hvorvidt der var Tale om en overlagt Forbrydelse, om J\u00f8rgensen forud havde planlagt Mordet, eller om dette kun skyldtes en pludselig Indskydelse.
\n— Var det da Meningen, at De vilde slaa hende ihjel? spurgte Statsadvokaten
\n— – Nej!
\nDet var da ellers en radikal L\u00f8sning paa en Alimentationssag<\/p>\n

Kufferten er en Gaade<\/strong><\/p>\n

En alvorlig FormaningstaJe af Anklageren<\/strong><\/h4>\n

Retsforhandlingen koncentrerede sig sluttelig om H\u00e6ndelserne\u00a0 Morddagen, da den myrdede var sat St\u00e6vne til Kl 10 Aften, sk\u00f8nt anklagede havde haft Tid nok hele Aftenen.
\nVed M\u00f8det talte de kun om almindelige Ting\u00a0 —\u00a0 Ikke om Pigen, der var frugtsommelig paa 8 Maaned, eller om Ting der stod i Forbindelse hermed.
\nGaaden var, hvorfor Pigen hentede en Kuffert og kravlede ud gennem Vinduet med den, naar Hensigten kun var at gaa en Tur. Skulde Kufferten v\u00e6re et Alibi, et\u00a0 Bevis for, at Pigen var bortgaaet fra sin Plads, bortrejst, eller hvad?
\nStatsadvokaten indprentede den anklagede:\u00a0 — – Nu har De den sidste Chance til at g\u00f8re op med Dem selv. Der venter Dem en lang og en haard Straf. Lad v\u00e6re med at s\u00f8ge at gaa uden om. G\u00f8r op med Dem selv nu! Sig nu Sandheden.
\nDe kommer alligevel i F\u00e6ngsel, men kan ikke leve der i aarevis under Frygt for at have fortiet Sandheden, Sandheden har De ikke sagt en eneste\u00a0 Gang i denne Sag, undtagen naar De har v\u00e6ret stillet overfor uigendrivelige Beviser !
\nDen anklagede tav stadig.
\nStatsadvokaten:\u00a0 — Hvorfor sl\u00e6bte hun den Kuffert med i Skoven, naar I kun skulde gaa en Tur ?
\nAnklagede: — Det v\u00e9d jeg ikke !
\nEt Stykke Vej inde i Skoven spurgte han saa om, hvorfor hun havde taget den Kuffert med ?\u00a0\u00a0 Jo, hun kunde Ikke lide at v\u00e6re i sin Plads!\u00a0 Nu vilde hun l\u00f8be v\u00e6k!\u00a0 —\u00a0 Det vil De vel ikke have. vi skal tro paa Bernth ?\u00a0 spurgte Thomsen.
\nDet var umuligt at komme nogen Vegne med ham. Mut, tavs og tv\u00e6r forblev han stum. Hans Tale var kun ja og nej, og det v\u00e9d jeg ikke, n\u00e6sten altid det sidste. Umuligt at naa frem til Realiteter.
\nRetsformanden: — Er De bange for, at Deres Sag vil staa v\u00e6rre, hvis De siger Sandheden ?
\n— Nej, det er jeg ligeglad med.
\nStatsadvokaten: — Hvorfor siger De saa ikke Sandheden ?
\n— Det g\u00f8r jeg ogsaa!
\n—\u00a0 Saa aa, g\u00f8r De det!<\/p>\n

Hvorfor blev han rasende?<\/strong><\/p>\n

Endelig naaede man frem til selve Dramaet den m\u00f8rke Aprilaften Kl. ca. 11 i den lille Skov ved Skalbjerg.
\nParret var kommet Ind i Skovtykningen,\u00a0 Pigen med sin Koffert.\u00a0 Presset haardt forklarede\u00a0 Anklagede, at de kom op og sk\u00e6ndes om, hvem der var Fader til det Barn, Pigen skulde f\u00f8de. Men ellers var han stadig forstokket og tavs. Ikke et Ord kom der frem. Anklagede virkede n\u00e6rmest embicil.<\/p>\n

— Efter en saa blodl\u00f8s Samtale kan De da ikke v\u00e6re blevet saa rasende, at De har slaaet Pigen ihjel med 10 v\u00e6ldige Knippelslag,\u00a0 — der maa v\u00e6re sket noget forud!
\nHvad er det!\u00a0 Fordi hun fastholdt, at De var Barnefaderen?\u00a0 Det var jo sandt.
\nHvor kunde De da blive saa forf\u00e6rdelig ophidset.\u00a0 Maaske vilde De blive ophidset, saa\u00a0 De kunde faa Mod og Kr\u00e6fter til at begaa dette v\u00e6mmelige Drab.
\nEr det saadan? Kan De virkelig ikke give en rimelig Forklaring? spurgte Thomsen indtr\u00e6ngende.
\n—- Nej!<\/p>\n

Forbrydelsen fuldbyrdet <\/strong><\/p>\n

Endelig kom man til selve Drabet. Kniplen var fremlagt Han slog hende med al Kraft i Ansigtet med begge H\u00e6nder. Ved f\u00f8rste Slag kn\u00e6kkede Kniplen. \u00a0Mere end 10 Slag ialt fik hun.
\n— Der kommer Blod havde hun sagt.
\nStatsadvokaten: — Hvad var Meningen?\u00a0 At slaa hende ihjel?
\n—- Nej!
\n—- Hvad saa, Skulde hun straffes? Og hvorfor? Hun havde jo intet bedrevet. Hvad skulde hun straffes for? Fordi hun med Rette paastod, at De var Faderen. Hvis hun ikke havde sagt det, var hun jo ikke blevet slaaet ihjel. Hvorfor slog De hende ihjel, for at slippe for Alimentationen,
\nfor Vindings Skyld — ikke sandt ? eller var det
\nen Nydelse for Dem, var det Sadisme ?
\n—- Nej !<\/p>\n

Han kunde eller vilde intet forklare!<\/strong><\/p>\n

Efter at have dr\u00e6bt hende, bar han Liget ud af Skoven.\u00a0 Han lagde det i en Gr\u00f8ft, fordi hun var for tung at b\u00e6re. Hvorfor pressede han to store Gr\u00e6stotter og et Lommet\u00f8rkl\u00e6de ind i Hals og Mund paa hende?\u00a0 — For at hun ikke skulde skrige mens De hentede en Spade til at grave hende ned med? spurgte Anklageren
\n— Det kan jeg Ikke mindes!
\nHan gravede et stort, dybt Hul \u00bbg v\u00e6ltede Liget derned.\u00a0 Saa hentede han Pigens Kuffert fra det Sted, hvor han slog hende ihjel og gravede ogsaa den ned. Handskerne, der var blodige glemte han, de tabte Sko havde han ikke set. Spaden smed han v\u00e6k og saa cyklede han bort. Det var Tanken, han vilde til S\u00f8nderjylland, men han cyklede hjem til For\u00e6ldrene i stedet for.<\/p>\n

Vidneafh\u00f8ringen begynder<\/strong><\/p>\n

Forsvareren stillede sluttelig forskellige Sp\u00f8rgsmaal, hvorefter Afh\u00f8ringen af Vidner begyndte.
\nChauff\u00f8r Chr. Nielsen Skalbjerg, havde\u00a0 Mordaftenen Kl. ca. 10 set en Mandsperson gaa hen til Huset, hvor Pigen boede.
\n— Snedker Rosander-Nielsen Skalbjerg, Irmaes Husbond havde Onsdag Morgen den 23. April anmeldt til Politiet at Irma var forsvundet.
\nPolitibetjent S c h v a r t z, Tommerup og Kriminalbetjent Nielsen Odense forklarede om Anholdelsen.
\nAnklagedes Fader havde bedt sig fritaget for at vidne, men mente dog at maatte sp\u00f8rge om visse Ting, hvorimod\u00a0 Moderen blev fritaget. Faderen gav S\u00f8nnen\u00a0 det bedste Skudsmaal.
\nDa S\u00f8nnen saa Faderen br\u00f8d han stille sammen og gemte sig hele Tiden bag Skrankens V\u00e6g. Han kunde eller vilde ikke se paa sin Far.
\nNielsine Hansen Llllevang hos hvem Irma havde tjent, roste hende, som en ordentlig og stilf\u00e6rdig Pige, der tilsyneladende var i godt Hum\u00f8r, men vist ikke var det alligevel.
\nSaa holdt Retten Middagspause.
\nVidnef\u00f8rslen fortsattes i Eftermiddags Kl. 14<\/p>\n

Fyns Social \u2013 Demokrat Fredag den 28. August 1942 refererer fra N\u00e6vningetinet<\/span><\/p>\n

Skalbjerg Morderen fik 16 Aars F\u00e6ngsel<\/strong><\/h1>\n

N\u00e6vningene d\u00f8mte ham skyldig i fors\u00e6tligt Drab<\/strong><\/h4>\n

Det fynske N\u00e6vningeting fortsatte i Gaar Efter-middags Kl 14 Behandlingen af Mordsagen fra Skalbjerg.
\nFormiddagens Tilh\u00f8rerkreds syntes at have holdt ud, der var t\u00e6t besat paa Tilh\u00f8rerpladserne. Varmen blev efterhaanden ulidelig, da Eftermiddagssolen naaede om til og ind gennem de store Vinduer. Men uanf\u00e6gtet heraf fortsattes Behandlingen af den uhyggelige Sag.
\nDen afbrudte Vidnef\u00f8rsel fortsattes.<\/p>\n

Den dr\u00e6btes paar\u00f8rende i Vidneskranken<\/strong><\/p>\n

Boelsmand Christiansen, Irmas Far f\u00f8rtes ind. Han forklarede om Forholdet mellem Datteren og anklagede. Vidnet havde skrevet baade til Bernt Granh\u00f8j om Giftermaal og \u00bbsenere til dennes Fader, da den anklagede ikke svarede. Datteren vilde gerne giftes, men Bernt vilde ikke. Der stilledes en R\u00e6kke ret personlige Sp\u00f8rgsmaal til Faderen, der svarede roligt og stllf\u00e6rdigt. Ogsaa Irmas Moder, der siden blev afh\u00f8rt som Vidne, gjorde et roligt og reelt Indtryk. Overfor Moderen havde Irma\u00a0 talt om Giftermaal og h\u00e6vdet, at Bernt Granh\u00f8j var Faderen. Der kunde ikke v\u00e6re tale om andre, mente Vidnet.
\nSagf\u00f8rer Ernst stillede Sp\u00f8rgsmaal til begge For\u00e6ldre.
\nStatsadvokaten til Gerningsmanden, der forblev sig selv lig fra Formiddagen.
\nIrmas S\u00f8ster blev f\u00f8rt ind. Hun forklarede i fuld Overensstemmelse med sin Mor og
\nFar om de private Forhold, om hvilke der skaanselsl\u00f8st blev spurgt af Statsadvokaten.
\nOg ogsaa af Forsvareren.
\nMejeribestyrer Nielsen Otterup, hos hvem anklagede havde tjent, h\u00e6vdede, at han var meget hidsig og opfarende. Han havde f\u00f8r faaet nogle Raserianfald, ca. hvert halve Aar.
\nOgsaa naar han blev irettesat med Grund.\u00a0 Saa gik han fuldst\u00e6ndig amok, men det gik kun ud over d\u00f8de Ting.
\nStatsadvokaten oplyste, at dette var det eneste Tilf\u00e6lde, som var klarlagt af den Art!
\nVidnet: —\u00a0 Jeg har ogsaa haft ham l\u00e6ngst !
\nKriminalassistent Ravnsted afh\u00f8rtes om AnholdeIse, Tilstaaelse og de dermed i Forbindelse staaende forhold..<\/p>\n

Kriminalbetjent Otto Nielsen afgav Forklaring om Alimentationsforhold.
\nStatsadvokaten opl\u00e6ste en Erkl\u00e6ring fra Tiltaltes L\u00e6rer, der roste ham meget,
\nen Erkl\u00e6ring fra Milit\u00e6ret om god Opf\u00f8rsel, en fra Kredsl\u00e6gen i Odense, der har haft ham til Unders\u00f8gelse og h\u00e6vder, at han ikke er slndssyg, ikke Psykopat, men meget impulsiv.
\nRetsl\u00e6geraadet slutter sig i en anden Erkl\u00e6ring n\u00e6r hertil. Endvidere opl\u00e6stes Obduktionserkl\u00e6ringen, der var udstedt den 25. April.
\nDermed sluttede Dokumentationen.<\/p>\n

Gerningsmanden er ikke sindssyg<\/strong><\/p>\n

Statsadvokaten fik Ordet for Anklagetalen. Han h\u00e6vdede, at Gerningmanden ikke var sindssyg, f\u00f8lgelig var han skyldig i Manddrab\u00a0 — uden Hensyn til Motivet. Her var faktisk to Drabsmaader, f\u00f8rst slog han Ofret ihjel med en KnippeI, dern\u00e6st stoppede han Aandedr\u00e6tsorganerne til, saa Kv\u00e6lningsd\u00f8den ogsaa var sikker.
\nAnklageren spurgte, om det var en sk\u00e6rpende Omst\u00e6ndighed, at Forbrydelsen var begaaet i M\u00f8rkl\u00e6gningsperioden. Svaret maatte blive ja.
\nGerningmanden har regnet med disse Bestemmelser, da han valgte Tidspunktet.
\nDer tales om ophidset Sindstilstand, muligt har han v\u00e6ret Genstand for en st\u00e6rk Affektsp\u00e6nding paa Grund af de mange Alimentationssager, det var vel ogsaa derfor, han truede med at ville melde sig til Frikorps \u201dDanmark\u201dog rejse til Tyskland, men denne Affekt maa ikke bevirke Strafneds\u00e6ttelse — Ingenlunde. Thi hans Vrede er uberettiget, han var den skyldige, Pigen havde Ret. Han har gjort sig selv gal. Ved sin l\u00f8gnagtige og uvederh\u00e6ftige Optr\u00e6den overfor Pigen har han d\u00f8mt sig selv. Fordi Pigen staar paa sin Ret, beh\u00f8ver han ikke at skabe sig gal. Det g\u00f8r ordentlige Karle ikke, fordi de skal have et Barn. Der er meget dunkelt i hans Forklaring, og man t\u00f8r ikke tro paa ham.
\n—\u00a0 Jeg henstiller indtr\u00e6ngende til N\u00e6vningene at sige ja til, at han er skyldig i Manddrab\u00a0 og at M\u00f8rkl\u00e6gningen er sk\u00e6rpende Omst\u00e6ndighed, men nej til. at hans Sindstilstand er formildende Omst\u00e6ndighed.<\/p>\n

Handlet i Sindsforvirring<\/strong><\/p>\n

Forsvareren, Sagf\u00f8rer Ernst Odense, holdt derefter Forsvarstalen. Han fremh\u00e6vede de Omst\u00e6ndigheder, der kunde tjene til Forsvar for Gerningsmanden og n\u00e6vnte herunder Formodninger om en anden, der eventuelt kunde v\u00e6re\u00a0 Barnefaderen.
\nForsvareren forklarede, at han bare vilde slaa hende for at minde eftertrykkeligt om, at nu skal det v\u00e6re forbi.
\nHan har ikke v\u00e6ret klar over sine Armkr\u00e6fter! Heller ikke over, at Knippelen var saa sv\u00e6r. F\u00f8rst da han havde set, der kommer Blod, bliver han helt desperat, og hans f\u00f8lgende Handlinger tyder paa, at han er sindsforvirret.
\nDet var ogsaa en unormal Handling, at han begynder at sl\u00e6be Liget hjem. F\u00f8rst da han senere vaagner op af Sindsforvirringen, graver han Liget ned. Hans Bihandlinger som f. Eks. Afhentning af Spaden tyder paa Forvirring.<\/p>\n

Forsvareren vilde h\u00e6vde, at der kun forelaa alvorlig Voldshandling, der medf\u00f8rte D\u00f8den. Det er en meget alvorlig Forbrydelse, men her kan ikke v\u00e6re Tale om Manddrab efter Paragraf 235, og jeg anmoder om pure Frifindelse efter denne Paragraf. N\u00e6vningene maa sige nej til Sp\u00f8rgsmaalet om anklagede er skyldig i Manddrab.
\nM\u00f8rkl\u00e6gningsbestemmelserne g\u00f8r hverken fra eller til. Den Slags Forbrydelser sker uanset M\u00f8rkl\u00e6gning!
\nGerningsmanden var et virkeligt p\u00e6nt Menneske med gode Anbefalinger og god Opf\u00f8rsel\u00a0 — overfor de andre Pigeb\u00f8rn i N\u00f8rrejylland har han da heller ikke fors\u00f8gt noget!\u00a0 Han f\u00f8lte, det var Uret at et saadant Fadderskab blev paaduttet ham. Forbrydelsen er Ikke Udtrykket for hans virkelige Karakter. Han har Krav\u00a0 paa en hensynsfuld Dom.
\nStatsadvokaten og Forsvareren havde endnu Ordet for korte Bem\u00e6rkninger, hvorefter Retsformanden optrak Sagens Linjer. Meget var uoplyst, men Drabet var en Kendsgerning, og M\u00f8rkl\u00e6gnlngsmomentet maatte tages i Betragtning.
\nN\u00e6vningene trak sig derefter tilbage. De voterede kun kort<\/p>\n

Kendelse og Dom<\/strong><\/p>\n

Kendelsen l\u00f8d paa skyldig i fors\u00e6tligt Manddrab og — som F\u00f8lge af M\u00f8rkl\u00e6gningen — under sk\u00e6rpende Omst\u00e6ndigheder. Der svares Nej til Sp\u00f8rgsmaalet om Strafneds\u00e6ttelse paa Grund af st\u00e6rk Sindsbev\u00e6gelse.
\nStatsadvokaten kr\u00e6vede F\u00e6ngsel paa Livstid.
\nForsvareren indstillede til tidsbestemt Straf med Fradrag af Varet\u00e6gt.
\nDommen l\u00f8d paa F\u00e6ngsel i 16 Aar minus 83 Dage for udstaaet Varet\u00e6gt.
\nDen d\u00f8mte modtog Dommen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Kilder:<\/strong>
\nFyns Social \u2013 Demokrat den 24. April, 25. April, 24. Juni, 27. August, 28. August 1942
\nDemokraten (Aarhus) den 24. April, 25. April, 26. April 1942
\nFyns Stiftstidende den 24. April 1942<\/p>\n

Teksten er kopieret fra de n\u00e6vnte aviser. Derfor fremst\u00e5r teksten \u201di den gamle retsskrivning\u201d fra f\u00f8r 1948.<\/p>\n

Skrevet i april, maj 2020 af:
\nJohannes Westergaard<\/p>\n

N\u00e5r det bliver muligt igen at komme p\u00e5 landsarkivet i Odense, vil jeg unders\u00f8ge i hvilket f\u00e6ngsel Bernt Granh\u00f8j afsonede sin dom. Formentlig i Horsens Statsf\u00e6ngsel\/ Sdr. Omme F\u00e6ngsel. Ligeledes hvorn\u00e5r han blev l\u00f8sladt.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et barnebarn (s\u00f8nnes\u00f8n) af afd\u00f8de G\u00e5rdmand Niels J\u00f8rgensen p\u00e5 Strarupgaard i Sandager har beg\u00e5et mord. Niels J\u00f8rgensen er f\u00f8dt i L\u00f8rup p\u00e5 en ejendom i byens \u00f8stlige udkant, nu M\u00f8lledamsvej 6. Vi er i \u00e5ret 1942, hvor 2. verdenskrig raser … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":144,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3860","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3860","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3860"}],"version-history":[{"count":34,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3860\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3903,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3860\/revisions\/3903"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/144"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3860"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}