I begyndelsen af 1800-\u00e5rene, da n\u00e6sten al jord tilh\u00f8rte godsejerne, var
\nlandsbysmeden ogs\u00e5 f\u00e6ster. Som regel skulle han smede for et vist antal
\nb\u00f8nder p\u00e5 den egn, hvor han boede. Som hos andre f\u00e6stere gik f\u00e6stet ofte i
\narv til s\u00f8n eller svigers\u00f8n. Den ny smed kunne ogs\u00e5 gifte sig til embedet ved at
\nfri til en enke, hvilket han gjorde uanset hendes alder.
\nI f\u00e6stekontrakten stod skrevet, at smeden skulle smede forsvarligt og
\nup\u00e5klageligt for et antal f\u00e6steg\u00e5rde under godset.
\nTil geng\u00e6ld skulle b\u00f8nderne levere en aftalt m\u00e6ngde naturalier. Eksempelvis
\nskulle en almindelig bondeg\u00e5rd levere 12 sk\u00e6pper korn, to knipper halm, to
\nknipper h\u00f8, samt m\u00e6lk (til ost) en bestemt dag om \u00e5ret.
\nOftest skulle naturalierne afleveres 3. juledag. Smeden trakterede rigelig med
\nmad og drikke, det s\u00e5kaldte smedegilde. Det var en rigtig “mandedag”.
\nKvinderne m\u00e5tte blive hjemme og passe bedriften; mens m\u00e6ndene blev i
\nsmedeboligen, hvor der blev spillet kort. Smeden satte en sk\u00e6ppe med s\u00f8m
\nind p\u00e5 bordet. Det var indsatsen, og n\u00e5r s\u00f8mmene var fordelt, blev der spillet
\nog drukket br\u00e6ndevin til den lyse morgen. p\u00e5 hiemvejen gik de fleste nok lidt
\nsk\u00e6vt, enten p\u00e5 grund af br\u00e6ndevinen eller fordi s\u00f8mmene l\u00e5 tungt i
\nlommerne p\u00e5 de heldige vindere.
\nN\u00e5r en bonde havde smededag, skulle han stille hos smeden om morgenen
\nmed en eller to karle, kul, jern og en forsvarlig madkurv til dem selv og
\nsmeden. Karlene hjalp med at smede hele dagen. Ved middagstid kom der bud
\nfra g\u00e5rden med varm mad. Man satte en \u00e6re i at s\u00f8rge for god og rigelig mad,
\nog intet m\u00e5tte tages med hjem igen,
\nSom regel havde smeden en mindre mark og lidt husdyr, men ingen hest.
\nB\u00f8nderne hjalp ham med at k\u00f8re g\u00f8dning, pl\u00f8je og at k\u00f8re h\u00f8sten hjem.
\nSmeden var en respekteret mand, som regel stor og st\u00e6rk. Ved gilderne sad
\nhan til bords lige efter degnen.
\nSmeden kunne styre ild og jern. Disse to ting var brugt til at jage onde \u00e5nder
\np\u00e5 flugt, og den dag i dag bruges hesteskoen stadig som amulet. Det kan
\nsiges, at srneden hjalp folk p\u00e5 vej til det hinsidige, da det som regel var hans
\nopgave at skrue l\u00e5get p\u00e5 kisten f\u00f8r begravelsen. Men han kunne ogs\u00e5 hj\u00e6lpe,
\ninden det kom s\u00e5 vidt. Han var almindeligvis god til at tr\u00e6kke t\u00e6nder ud.
\nKr\u00e6fterne og v\u00e6rkt\u00f8jet havde han i hvert fald, og til tider kendte han ogs\u00e5 r\u00e5d
\nmod andre sygdomme, som kunne ramme mennesker og dyr.
\nSmedjen l\u00e5 ofte i landsbyens centrum ved gadek\u00e6ret. Mange steder l\u00e5
\nbyst\u00e6vnet ogs\u00e5 ved smedien, hvor bylauget holdt sine m\u00f8der.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I begyndelsen af 1800-\u00e5rene, da n\u00e6sten al jord tilh\u00f8rte godsejerne, var landsbysmeden ogs\u00e5 f\u00e6ster. Som regel skulle han smede for et vist antal b\u00f8nder p\u00e5 den egn, hvor han boede. Som hos andre f\u00e6stere gik f\u00e6stet ofte i arv til … L\u00e6s resten