Anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Lars Christensens bog:
\nSvenskekrigene 1657 – 1660<\/p>\n
Aldrig har den danske stat v\u00e6ret s\u00e5 h\u00e5rdt presset, som da den svenske Krigerkonge Karl Gustav i 1600-tallet besatte landet. Ny bog fort\u00e6ller bl.a. om de svenske planer for den totale opl\u00f8sning af Danmark.
\nHvorn\u00e5r har den danske stat v\u00e6ret i den st\u00f8rste fare? De mulige svar er mange, for danmarkshistorien er- som Johannes V. Jensen skrev – en lang r\u00e6kke af nederlag. Var det efter pesten, der i 1300-tallet lagde store dele af landet \u00f8de? Var det statsbankerotten i 1813? Eller nederlagene p\u00e5 Dybb\u00f8l og Als i 1864 – eller den tyske bes\u00e6ttelse i 1940-45?
\nNej. Som nation betragtet har Danmark med al sandsynlighed aldrig v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 afgrunden som i perioden 1657-1660, da svenskerne anf\u00f8rt af krigerkongen Karl d. 10. Gustav terroriserede landet. Ikke alene lammet\u00e6vede svenskerne de danske tropper og h\u00e6rgede landet og befolkningen p\u00e5 det frygteligste. Men svenskekongen udarbejdede ogs\u00e5 en detaljeret plan for, hvordan Danmark skulle nedl\u00e6gges som nation. Sverige skulle naturligvis have Sk\u00e5ne, Halland, Blekinge og en stor del af Norge – og naturligvis Sj\u00e6lland. S\u00e5 den fede \u00d8resunds-told kunne tilfalde den svenske konge. Engl\u00e6nderne kunne f\u00e5 den nordlige del af Jylland – og nogle omr\u00e5der i Norge, som engl\u00e6nderne var interesserede i – og hertugen i Holsten, der var Karl Gustavs svigerfar, kunne f\u00e5 nogle omr\u00e5der i S\u00f8nderjylland. Danmark fyldte meget dengang. Der kunne blive en god luns til alle.
\nHistorikeren Lars Christensen, der har speciale i 1600-tallet, har skrevet bogen “Svenskekrigene 1657-1660”, og han har p\u00e5 baggrund af svenske kongers korrespondance og udtalelser til andre, der siden har gengivet dem, sat en tyk streg under, at Danmark aldrig har v\u00e6ret i s\u00e5 konkret fare for udslettelse som under Karl Gustav-krigene.
\nDet var svenskekongens klare hensigt at sk\u00e6re Danmark op i mindre bider – give noget v\u00e6k til andre lande for at undg\u00e5 at f\u00e5 dem som modstandere af et st\u00e6rkt Sverige – og s\u00e5 beholde det vigtigste af landet og g\u00f8re det til en svensk provins.
\nKarl Gustav fortalte ogs\u00e5, at det ikke var meningen at “Skada bror lilla”, som han kaldte den danske konge, Frederik d. Tredje. Han og den kongelige familie skulle indkvarteres standsm\u00e6ssigt. Alts\u00e5 s\u00e6ttes i luksus-f\u00e6ngsel. I \u00f8vrigt en ide, som m\u00f8dte modstand hos de forskellige europ\u00e6iske statsledere. Tanken om at arrestere en majest\u00e6t og sp\u00e6rre ham og familien inde var ikke politisk korrekt i 1600-tallet. Den var h\u00f8jst upassende.
\nLars Christensens bog signalerer forfatterekspertise p\u00e5 lang, lang afstand, men den er ikke desto mindre underholdende og godt fortalt. Det mest tankev\u00e6kkende i bogen er givetvis analyserne omkring den sk\u00e6bne, som Danmark var tilt\u00e6nkt. Det har andre historikere ikke dokumenteret og understreget s\u00e5 tydeligt, som Lars Christensen. Og det g\u00f8r indtryk.
\nN\u00e6ste gang jeg k\u00f8rer til Nyborg og ser ud over Lundsgaards marker, vil jeg f\u00f8le respekt og taknemmelighed for de danske og allierede tropper, der k\u00e6mpede her i 1659 og besejrede Karl Gustavs h\u00e6r. Og n\u00e5r jeg ser p\u00e5 den lille del af K\u00f8benhavn, der i 1659 l\u00e5 inden for voldene, vil jeg ogs\u00e5 f\u00f8le respekt. For Frederik d. Tredje, der valgte at blive og sl\u00e5s. – Jeg vil d\u00f8 i min rede, sagde kongen. Det kom han ikke til. For K\u00f8benhavn modstod den svenske storm 11. februar 1659. Nederlaget foran voldene – og nederlaget ved Nyborg stoppede Karl Gustav og reddede Danmark. Det allermest afg\u00f8rende var givetvis, at K\u00f8behavn holdt ud. At borgerne og kongen modstod den langvarige svenske belejring – og derved gjorde det muligt for de allierede, is\u00e6r hollandske tropper og en st\u00e6rk hollandsk fl\u00e5de, at n\u00e5 frem.
\nKarl Gustav d\u00f8de i \u00f8vrigt umiddelbart efter slaget ved Nyborg. Danmark mistede Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge for altid. Men overlevede som nation.<\/p>\n
Lars Christensen kommer rundt om s\u00e5vel de to kongers forskelligheder som deres styrker og svagheder. Umiddelbart bliver man charmeret af Karl Gustav. For nok var han kriger og t\u00e6nkt som soldat. Men han havde en ramsaltet humor, var en handlingens mand og et festligt menneske.
\nOg midt i r\u00e6kken af tragedier, som svenskekrigerne medf\u00f8rte, m\u00e5 det ikke glemmes, at det var Danmark, der erkl\u00e6rede krigen i 1657. I et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 h\u00e6vn for nederlaget, der f\u00f8rte til den elendige fred i Br\u00f6msebro i 1649 efter Torstenson-krigen. Det var alts\u00e5 danskerne, der begyndte. S\u00e5 Karl Gustav havde p\u00e5 sin vis ret, n\u00e5r han afviste at fare med lempe mod danskerne.
\n– N\u00e5r bror lilla lader mig g\u00e5 s\u00e5 langt for at komme frem til musikken, skal han ogs\u00e5 tr\u00e6de dansen, sagde svenskekongen.
\nMed \u00e5rene blev Karl Gusav temmelig kraftig, for at sige det p\u00e6nt. Ikke s\u00e5 underligt, for han \u00e5d og drak. Alligevel bev\u00e6gede han sig let – if\u00f8rt rustning – p\u00e5 en hest i felten, altid i forreste linje.
\nFrederik d. Tredje var en stille, introvert mand. Han var ikke farverig, hverken som den svenske konge eller som sin egen far, Christian d. Fjerde. Han ops\u00f8gte ikke positioner i forreste linjer. Men det viste sig, at n\u00e5r det kr\u00e6vedes, var han modig og uforf\u00e6rdet. Han var sej og udholdende i en grad, der minder om irriterende st\u00e6dighed. Samtidigt form\u00e5ede han under krigens pres at man\u00f8vrere politisk p\u00e5 hjemmefronten, s\u00e5 da krigen var forbi, fik han indf\u00f8rt enev\u00e6lden i Danmark. Adlen inds\u00e5, at det s\u00e5kaldte “dom\u00e6ne-samfund” ikke kunne l\u00f8se fremtidens opgaver, f\u00f8rst og fremmest kunne det ikke finansiere et st\u00e6rkt forsvar. Kongen fik magten – og statsfinansiering via skatter fulgte med.
\nMen sk\u00f8nt Danmark overlevede krigen, var landet voldsomt medtaget. De svenske bes\u00e6ttelsestropper havde plyndret og h\u00e6rget. Danmark var forarmet i uhyggelig grad. Masser af mennesker var blevet pint og dr\u00e6bt, fordi de ikke ville fort\u00e6lle svenskerne, hvor de gemte deres v\u00e6rdier – eller ogs\u00e5 kunne de ikke fort\u00e6lle det, fordi v\u00e6rdierne var stj\u00e5let af andre soldater for l\u00e6ngst. Voldt\u00e6gter var en selvf\u00f8lge, hvor soldaterne kom frem. Og alt blev taget. T\u00f8j, sko, korn, \u00e6g, h\u00f8ns, svin, kreaturer og heste. For h\u00e6ren skulle fors\u00f8rge sig selv undervejs. Det kom den danske befolkning til at lide forf\u00e6rdeligt under. I mange danske byer accepterede man at betale en h\u00f8j skat til bes\u00e6ttelses-tropperne for at undg\u00e5 plyndring.
\nOg paradoksalt nok blev det endnu v\u00e6rre, da svenskerne kom i defensiven, og de allierede tropper marcherede gennem Danmark. De skulle ogs\u00e5 fors\u00f8rges af den lokale befolkning, og flere steder viste disse tropper sig at v\u00e6re v\u00e6rre end svenskerne. Civilbefolkningen led som aldrig tidligere. Men Danmark klarede sig lige netop i land som nation. Men det var med det yderste af neglene, at nationen fik trukket sig op.<\/p>\n
Lars Christensen
\n“Svenskekrigene 1657-60”
\n624 sider, Kristeligt Dagblads Forlag<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Lars Christensens bog: Svenskekrigene 1657 – 1660 Aldrig har den danske stat v\u00e6ret s\u00e5 h\u00e5rdt presset, som da den svenske Krigerkonge Karl Gustav i 1600-tallet besatte landet. Ny bog fort\u00e6ller bl.a. om de svenske planer … L\u00e6s resten