{"id":3377,"date":"2019-10-05T11:50:00","date_gmt":"2019-10-05T11:50:00","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=3377"},"modified":"2019-10-05T17:11:22","modified_gmt":"2019-10-05T17:11:22","slug":"svenskekrigene-1657-1660","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=3377","title":{"rendered":"Svenskekrigene 1657 – 1660"},"content":{"rendered":"

\u2022 Lars Christensen: Svenskekrigene 1657-1660 \u2013 Danmark p\u00e5 kanten af udslettelse.<\/strong><\/p>\n

\u2022 628 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer den 6. november 2018.<\/p>\n

Tidslinje
\n\u2022 1. juni 1657: Danmark erkl\u00e6rer Sverige krig.
\n\u2022 24. oktober 1657: Frederiksodde falder. (Senere Fredericia)
\n\u2022 26. februar 1658: Freden i Roskilde. Danmark afst\u00e5r Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge.
\n\u2022 7. august 1658: Sverige invaderer Sj\u00e6lland.
\n\u2022 29. oktober 1658: Slaget i \u00d8resund. Efter h\u00e5rde kampe til s\u00f8s lykkes det hollandske skibe at n\u00e5 frem til K\u00f8benhavn med vitale forsyninger til byens forsvarere.
\n\u2022 11. februar 1659: Stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn, hvor svenskerne sl\u00e5s tilbage.
\n\u2022 14. november 1659: Slaget ved Nyborg, hvor Fyn vindes tilbage p\u00e5 danske h\u00e6nder.
\n\u2022 13. februar 1660: Karl 10. Gustav d\u00f8r.
\n\u2022 27. maj 1660: Freden i K\u00f8benhavn. Danmarks afst\u00e5else af Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge ved Freden i Roskilde stadf\u00e6stes. Det danske krav om krigsskadeerstatninger p\u00e5 en million rigsdaler afvises. Trondheim Len og Bornholm restitueres til Danmark.<\/p>\n

Mellem 1657 og 1660 d\u00f8de n\u00e6sten hver tredje dansker i Karl Gustav-krigene mod Sverige. I en ny bog beskriver historiker Lars Christensen i detaljer de store lidelser, krigene medf\u00f8rte, og et land p\u00e5 kanten af kollaps
\nI maj 1660 var sommeren s\u00e5 sm\u00e5t ved at glide ind over de danske marker. Men trods udsigten til varme og lyse aftener var det m\u00f8rke skyer, der l\u00e5 over landet.<\/p>\n

Efter et \u00e5rti med epidemier, hungersn\u00f8d og to opslidende krige, der havde bragt landet n\u00e6r \u00f8konomisk bankerot, var befolkningstallet faldet fra cirka 1,34 millioner mennesker til cirka 930.000.
\nProduktionsapparatet l\u00e5 i ruiner. P\u00e5 M\u00f8n var 233 af 510 g\u00e5rde helt nedbrudte, og mange andre var h\u00e5rdt beskadiget.
\nI Jylland og p\u00e5 Fyn l\u00e5 hele sogne og egne \u00f8de, da indbyggerne enten var g\u00e5et til grunde i m\u00f8det med de svenske styrker eller bukket under for tyfus eller hungersn\u00f8d. Landbrug p\u00e5 landbrug var derfor forladt eller l\u00e5 stille med blot en enkelt karl eller pige tilbage ude af stand til at f\u00e5 produktionen p\u00e5 fode p\u00e5 egen h\u00e5nd.
\nOg i forvejen havde flere \u00e5rs d\u00e5rlig h\u00f8st sat sine spor i befolkningen, der ikke blot blev ramt \u00f8konomisk, men led under \u00f8get d\u00f8delighed, sygdomme og misdannelser p\u00e5 grund af fejlern\u00e6ring.<\/p>\n

Kollapset n\u00e5ede s\u00e5gar ud i den danske flora og fauna. P\u00e5 Falster og Sj\u00e6lland var store skovarealer blevet f\u00e6ldet af danskere og den svenske bes\u00e6ttelsesmagt for at producere bygningst\u00f8mmer, skibe og br\u00e6ndsel.
\nR\u00e5vildtbestanden var blevet jaget til n\u00e6r udryddelse i flere omr\u00e5der af de svenske soldater. Der var kort sagt ikke en afkrog af Danmark, der ikke var p\u00e5 randen af kollaps.Situationen var resultatet af tre \u00e5rs svensk bes\u00e6ttelse, der i flere omgange n\u00e6r havde opfyldt den svenske konge Karl 10. Gustavs endelige m\u00e5l:
\nen komplet udslettelse af Danmark.<\/p>\n

Historien om Karl Gustav-krigene og deres konsekvenser for Danmark og danskerne er beskrevet i bogen \u201dSvenskekrigene 1657-1660 \u2013 Danmark p\u00e5 kanten af udslettelse\u201d, som udkom den 6. november 2018<\/p>\n

Her er historikeren og forfatteren Lars Christensen dykket ned i detaljerne om de krige, som if\u00f8lge ham var mere voldsomme og brutale, end mange i dag er klar over, og som har p\u00e5virket det dansk-svenske forhold frem til i dag.
\nAt krigene overhovedet kom, var if\u00f8lge Lars Christensen ingen overraskelse. Snarere var der p\u00e5 begge sider en fornemmelse af, at det ikke var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvis, men om hvorn\u00e5r. Svenskerne ville ekspandere og v\u00e6re Skandinaviens nye stormagt.<\/p>\n

Fra dansk side var der stadig forbitrelse over den svenske l\u00f8srivelse i 1523, der opl\u00f8ste Kalmarunionen, og b\u00e5de den svenske kong Karl 10. Gustav og Danmarks Frederik den Tredje \u00f8nskede krigen.
\nOg da Sverige siden 1655 havde brugt megen energi p\u00e5 krigen i Polen, vurderede den danske konge, at tiden var inde. Den 1. juni 1657 erkl\u00e6rede han krig.
\nDen danske h\u00e6r talte mellem 40.000 og 50.000 mand fordelt over hele Danmark, Norge og Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge. Den var alts\u00e5 ikke uanselig i antal, men der manglede erfaring. Mange af soldaterne var udskrevne b\u00f8nder uden megen erfaring i krigsf\u00f8relse.
\nOg mens Danmark overvurderede sin egen styrke, undervurderede landet ogs\u00e5 svenskernes. Den h\u00f8jt professionelle svenske h\u00e6r var nemlig mere end duelig. Den var kampvant og rig p\u00e5 erfaring. Mellem 8000 og 9000 svenske elitesoldater samt tyske og polske lejesoldater marcherede fra Polen over Nordtyskland, f\u00f8r de n\u00e5ede Holsten.
\nHerfra k\u00e6mpede de sig med lethed nordp\u00e5 gennem Slesvig, f\u00f8r de n\u00e5ede Frederiksodde, kong Frederik den Tredjes stort anlagte f\u00e6stningsv\u00e6rk, der senere blev til Fredericia.
\nSom s\u00e5 mange andre f\u00e6stningsv\u00e6rker var Frederiksodde ikke f\u00e6rdigbygget, da svenskerne n\u00e5ede den, for i datidens Danmark fattedes riget altid penge, og den 24. oktober 1657 faldt den p\u00e5 svenske h\u00e6nder. Et blodbad p\u00e5 b\u00e5de civile og soldater efterfulgte, da svenskerne begyndte at plyndre omr\u00e5det.<\/p>\n

Perioden fra cirka 1300 til 1850\u2019erne kaldes \u201dden lille istid\u201d p\u00e5 grund af det barske vejr. Med gennemsnitstemperaturer omkring 1,5 grader lavere end i dag, og med isvintre og v\u00e5de somre skabte vejret ikke blot store problemer for et landbrugsland som datidens Danmark. Det hjalp ogs\u00e5 bes\u00e6ttelsesmagten Sverige, som i januar og februar kunne marchere over b\u00e6lterne, hvorefter man indgik en fred med en presset Frederik den Tredje, som m\u00e5tte afst\u00e5 Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge.
\nOver de f\u00f8lgende m\u00e5neder trak forhandlingerne ud, og Karl 10. Gustav blev ut\u00e5lmodig.
\nI august 1658 blev krigen genoptaget, og kort efter indtog svenskerne f\u00e6stningen Kronborg, som var afg\u00f8rende for den danske dominans i \u00d8sters\u00f8en. Inden l\u00e6nge stod de uden for K\u00f8benhavn, klar til at indtage hovedstaden, hvor kong Frederik den Tredje befandt sig.
\nFrederik den Tredjes tr\u00e6ngsler var dog intet i forhold til den almene befolknings. For dem blev den svenske bes\u00e6ttelse et mareridt af h\u00e6slige proportioner. N\u00e5r en h\u00e6r besatte et omr\u00e5de, blev befolkningen som det f\u00f8rste afkr\u00e6vet en brandskat \u2013 betal et stort bel\u00f8b, eller se jeres by blive br\u00e6ndt ned.
\nUd over brandskatter opkr\u00e6vede den svenske bes\u00e6ttelsesmagt ogs\u00e5 s\u00e5kaldte kontributioner \u2013 ugentlige donationer \u2013 til soldaternes ophold i form af penge, korn, \u00f8l, vin, k\u00f8er og andet kreatur, kl\u00e6der, br\u00e6nde eller hvad indbo fra g\u00e5rde og kirker, man kunne sl\u00e6be med sig. Hvis soldaterne fik mistanke om, at de blev snydt, tyede de ofte til tortur eller drab.
\nOgs\u00e5 kvinder blev i samtiden betragtet som lovligt krigsbytte, og voldt\u00e6gter var udbredte. Selvom det formelt ikke var tilladt for de svenske soldater, s\u00e5 man som regel gennem fingre med det, og kun i meget grove tilf\u00e6lde blev soldaterne straffet. I disse tilf\u00e6lde var straffen ofte henrettelse.<\/p>\n

Den lidende befolkning, der var udpint af b\u00e5de vejr, hungersn\u00f8d, sygdom og bes\u00e6ttelsesmagten, fik i h\u00f8j grad sat sin loyalitet p\u00e5 pr\u00f8ve, mens alle ventede p\u00e5 det endelige angreb p\u00e5 K\u00f8benhavn. Men hvor de danske ledere havde undervurderet Sveriges milit\u00e6re evner i 1657, havde svenskerne til geng\u00e6ld undervurderet danskernes loyalitet og modstandsdygtighed.
\nI k\u00f8lvandet p\u00e5 invasionen af Sj\u00e6lland havde den svenske greve og rigsr\u00e5d Kristoffer Karl von Schlippenbach udbrudt:
\n\u201dDet kan vel v\u00e6re eder det samme, om eders konge hedder Frederik, Christian eller Karl?\u201d.<\/p>\n

Men det var det ikke. Kongen var af afg\u00f8rende betydning som samlingsfigur, og da den svenske h\u00e6r stod uden for de k\u00f8benhavnske volde i februar 1659, fik kong Frederik den Tredje mulighed for at rette op p\u00e5 sin grelle fejlvurdering af den svenske modstander halvandet \u00e5r tidligere. Han var forinden blevet tilr\u00e5det at forlade hovedstaden, men svarede ved at citere Jobs Bog:
\n\u201dJeg vil d\u00f8 i min rede.\u201d
\nUd over den propagandistiske v\u00e6rdi i, at landsfaderen holdt stand, fik beslutningen ogs\u00e5 afg\u00f8rende strategisk betydning. Efter voldsomme kampe lykkedes det nemlig at sl\u00e5 angriberne tilbage og tilmed tilf\u00f8re dem sv\u00e6re tab.<\/p>\n

Det t\u00e6rede h\u00e5rdt p\u00e5 Sverige, som i forvejen f\u00f8rte krig i b\u00e5de Preussen og Pommern, og som med hj\u00e6lp fra tropper fra \u00d8strig, Polen og Brandenburg allerede var blevet r\u00f8mmet fra det meste af Jylland. I november led svenskerne endnu et afg\u00f8rende nederlag ved Nyborg, hvor man tabte Fyn, og efter lange forhandlinger indgik man den 27. maj 1660 en fred.
\nDen danske befrielse dengang havde n\u00e6ppe v\u00e6ret mulig uden udenlandsk indblanding. Der var st\u00e6rk udenlandsk interesse i, at Sverige ikke voksede sig for stor, og den danske krigsindsats modtog store forsyninger og mandskab fra is\u00e6r Holland i forsvaret af K\u00f8benhavn. Og havde det ikke v\u00e6ret for Karl 10. Gustavs d\u00f8d tidligt i 1660, vurderes det, at krigen formentlig var fortsat.<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder kostede krigen Danmark dyrt. Ud over tabet af Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, den sv\u00e6kkede \u00f8konomi og befolkning, den \u00f8delagte infrastruktur og de sj\u00e6lelige ar indvarslede krigen en ny \u00e6ra som lilleputnation.<\/p>\n

Danmarks gik fra at v\u00e6re en international magtfaktor til ikke at have nogen indflydelse og styrke p\u00e5 den store scene.
\nIndenrigs medf\u00f8rte krigen, at der blev \u00e5bnet for, at ikke blot adelen kunne eje jord. Det var et led i indf\u00f8relsen af enev\u00e6lden, som kong Frederik den Tredje lykkedes med at f\u00e5 igennem i efter\u00e5ret 1660 som en bel\u00f8nning for at have reddet Danmark fra afgrunden. For den almene dansker begyndte arbejdet med at f\u00e5 landet p\u00e5 fode igen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2022 Lars Christensen: Svenskekrigene 1657-1660 \u2013 Danmark p\u00e5 kanten af udslettelse. \u2022 628 sider. Kristeligt Dagblads Forlag. Udkommer den 6. november 2018. Tidslinje \u2022 1. juni 1657: Danmark erkl\u00e6rer Sverige krig. \u2022 24. oktober 1657: Frederiksodde falder. (Senere Fredericia) \u2022 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3377","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3377"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3381,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3377\/revisions\/3381"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}