![\"\"](\"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/Udklip-13.jpg\")
<\/a>2018. Foto: Jens A<\/p><\/div>\n
Med disse aktiver har mosen ikke bare v\u00e6ret en uanvendelig lokalitet, men v\u00e6ret en ressource som de fleste omkringliggende landbrugsejendomme kunne bruge. Det fremg\u00e5r af et matrikelkort fra 1976, at den var parcelleret ud i mange sm\u00e5strimlede lodder, for at tilgodese flest mulige lodsejere.<\/p>\n
<\/p>\n
Fra motorvejen ser man tydeligt, hvordan den tidligere landevej – nu motorvej – hviler p\u00e5 en d\u00e6mning, der gennemsk\u00e6rer tunneldalen med Dynden mod \u00f8st og Groven mod vest.
\nVed anl\u00e6gsarbejdet i 1967\/68 blev afvandingen af landevejen titf\u00f8rt mosen, som dengang var t\u00f8rlagt, bortset fra en lille b\u00e6k med forbindelse til Sallinge A. B\u00e6kken var r\u00f8rlagt gennem den Iille d\u00e6mning ved s\u00f8ens nuv\u00e6rende \u00f8stende, men de gamle teglr\u00f8r blev tr\u00e5dt i stykker af kvier, og vandet blev stemmet op. S\u00f8en var pludselig en realitet.
\nDav\u00e6rende ejer af Kvistg\u00e5rden lidt nord for mosen, Aage Lundby, vurderede, at s\u00f8en ud fra et natur\u00e6stetisk perspektiv var en gevinst for omr\u00e5det. Han satte derfor et betonr\u00f8r i d\u00e6mningen h\u00f8jere oppe, s\u00e5 vandspejlet kunne bevare sin nye h\u00f8jde.<\/p>\n
Aage Lundby fort\u00e6ller, at mosen gennem tiden har kr\u00e6vet ofre. En af hans kvier blev engang i 60’erne dr\u00e6bt af et lyn-nedslag i mosen. En anden gang l\u00f8b en t\u00f8jret tyr derned og kom til at h\u00e6nge fast i en busk ude i dynden. Falck assisterede, men den stod ikke til at redde.<\/p>\n
<\/a>2018 Gr\u00e5strubet Lappedykker, Foto: Jens A<\/p><\/div>\n
Til mosens historie h\u00f8rer ogs\u00e5 beretningen om b\u00e6veropdr\u00e6t i efterkrigs-tiden. Min farbror Aage Andreassen, som dengang drev et beskedent landbrug p\u00e5 vores bop\u00e6l, L\u00f8rupvej 23, holdt b\u00e6vere i tr\u00e5dbure nede i mosen. Der var dog ikke tale om den slags b\u00e6vere, der oprindeligt var hjemmeh\u00f8rende her i landet og som senere er sat ud ved Klosterheden M\u00f8lles\u00f8 i Jylland.<\/p>\n
Pelsdyravlen havde haft tilbagegang under krigen, og i et fors\u00f8g p\u00e5 at kompensere fors\u00f8gte man mange steder at opdr\u00e6tte sumpb\u00e6vere – eller som den hedder p\u00e5 latin Myacastar coypus.
\nDen er forholdsvis nem at have rned at g\u00f8re, ern\u00e6rer sig udelukkende ved vandplanter, bark af unge tr\u00e6er som pil og poppel samt rodskud. Den er produktiv – f\u00e5r 5-8 unger 2-3 gange om \u00e5ret – lever i familiegrupper og er ikke s\u00e6rlig sky.<\/p>\n
I tilgift smager k\u00f8det udm\u00e6rket. Vores gamle genbo, Verner Nielsen, bekr\u00e6ftede flere udsagn herom.<\/p>\n
Sorn nabo til mosen har vi her fra vores matrikel fulgt udviklingen siden f\u00f8rst i firserne, og interesseret os for mosens ve og vel. Dengang blev den hvert \u00e5r fredeligt afgr\u00e6sset af en lille flok kvier hen over sommeren, indtil jagthornet l\u00f8d ved landevejen, og en st\u00f8rre patrulje af jagtentusiaster i kamp-uniform heroisk nedlagde ftyvedygtigt fjerkr\u00e6 fra vest mod \u00f8st.<\/p>\n
Den \u00e5rlige massakre harmonerede ikke med vores natursyn, og sarnmen med andre omkringboende familier fik vi lavet en aftale med Aage Lundby om leje af mosen til rekreativt brug og moderat jagt og fiskeret.<\/p>\n
Det fungerede fint i en \u00e5rr\u00e6kke, indtil Aage Lundby i 1994 solgte Kvistg\u00e5rden og dermed mosen til Lars Andersen Volstedgaard.<\/p>\n
Moselaugets lejem\u00e5l fortsatte dog i forhold til den nye ejer, men i nogle \u00e5r blev omr\u00e5det ikke l\u00e6ngere afgr\u00e6sset.<\/p>\n
Det bet\u00f8d, at mosen skiftede karakter, da siv, tagr\u00f8r og dunhammer kunne etablere sig i vandkanten, og br\u00e6nden\u00e6lder og alle andre naturligt forekommende arter uh\u00e6mmet kunne udfolde sig. Desuden bredte tr\u00e6erne sig fra hegnene ned mod vandet, og det blev n\u00e6sten umuligt at komme rundt om s\u00f8en. Samtidig lukkede r\u00f8r-afledningen helt ved d\u00e6mningen, s\u00e5 vandstanden i s\u00f8en blev endnu h\u00f8jere.<\/p>\n
Den frodige kantbevoksning gav bedre betingelser for fuglenes ynglemuligheder og mosen begyndte at ligne et rigtigt naturreservat. – men et reservat, der lukkede sig om sig selv – og af for naturinteresserede.<\/p>\n
Situationen blev et klart eksempel p\u00e5, hvad manglende pleje betyder. Den herskende idyl med en varieret flora knyttet til vand, eng, mose og overdrev ville over en \u00e5rr\u00e6kke springe i skov og forvandles til en urtidssump, som den vi ser i forl\u00e6ngelse af s\u00f8en mod \u00f8st. Den har bestemt ogs\u00e5 b\u00e5de sin berettigelse og charme og tjener sit form\u00e5l som f\u00f8dekammer og skjulested for mange fuglearter. Nattergalen har i mange \u00e5r sat pris p\u00e5 den.
\nOmkring \u00e5rtusindskiftet blev der som mange andre steder i Fyns Amt anlagt en offentlig trampesti rundt om mosen, “Sporet ved Grovensmose”. Nu havde atle i princippet adgang til mosen.<\/p>\n
<\/a>Sporet ved Grovens mose<\/p><\/div>\n
<\/a>Dynden\/Grovensmose\/D\u00f6itmosen, Luftfoto Jens A 1985<\/p><\/div>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
I 2003 opstod der stor usikkerhed om mosens fremtid pga. den planlagte motorvej og ikke mindst det tilknyttede rasteanl\u00e6g, der var projekteret til at ligge umiddelbart nord for og med adgang til mosen.
\nSamtidig steg lejem\u00e5let betydeligt, og det blev n\u00f8dvendigt at udvide kredsen i moselauget til 15 familier.
\nTilgroningen af mosen blev tydelig for enhver, der deltog i beboerforeningens lille arangement med aftenkaffekurvstur i mosen d. 19. august 2004.<\/p>\n
Et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe passage med le-sl\u00e5ning og buskryddere i juni \u00e5ret efter gav kortvarigt mulighed for rundture, men naturen viste snart sin overmagt og lukkede igen.<\/p>\n
I forbindelse med anl\u00e6ggelsen af motorvejen blev Kvistg\u00e5rden eksproprieret og revet ned og udgangspunktet og parkeringsmulighedeme for adgang til trampestien var dermed v\u00e6k.
\nI august 2008 stod det helt klart, at mosen skulle afgr\u00e6sses igen, hvis den skulle genvinde sin kvalitet som midtfynsk naturperle. Alle gode viljer samledes, og de implicerede familier tilb\u00f8d deres arbejdskraft til reetablering af indhegningen, hvis
\nLars Andersen ville levere kvierne.
\nDet blev en god ordning.
\nAfgr\u00e6sningen har genoprettet balancen i mosen og givet plads for \u2019mangfoldigheden\u2019, og dermed mosens v\u00e6rdi som naturperle.<\/p>\n
<\/a>2009 mod \u00f8st. Foto: Jens A<\/p><\/div>\n
En del asketr\u00e6er har etableret sig og skabt grobund for anemoner som ikke tidligere har v\u00e6ret set i det omfang. Et massivt sl\u00e5enbuskads p\u00e5 sydsiden skaber ikke grobund for ret meget andet – men tilgives, n\u00e5r man ser det hvide for\u00e5rsblomsterflor og h\u00f8ster b\u00e6rrene til snapsen.<\/p>\n
Her i for\u00e5ret kan man gl\u00e6de sig over at finde fladstjerne, vorterod, engkarse, kodriver og engnellikerod i gr\u00e6sset eller Judas-\u00f8re p\u00e5 en gammel hyld, r\u00f8dmusen, der klatrer rundt og samler mos i gamle tr\u00e6er, svanerne, der ruger p\u00e5 reden, de gr\u00e5strubede lappedykkere, der hviner som grise, men str\u00e5ler som nypudset kobber p\u00e5 hals og bryst. Blish\u00f8nsene er der naturligvis ogs\u00e5, men de er m\u00e5ske mest interessante om vinteren, n\u00e5r hav\u00f8rnen g\u00e6ster mosen for at vurdere ‘spisekammeret’.<\/p>\n
Visheden om de store gamle k\u00e6mpegedder, der gemmer sig under overfladen, er med til at give mosen et vist anstr\u00f8g af mystik og uhygge, som man ikke skal tage for let p\u00e5! – L\u00e6rte et par ungersvende, da de for nogle \u00e5r siden med en kasse bajere – uden tilladelse \u2013 entrede ‘Moses’, en lille glasfiberb\u00e5d for at fiske. Den fangne gedde tog gruelig h\u00e6vn over bedraget ved at skambide fiskeren, s\u00e5 han m\u00e5tte s\u00f8ge hj\u00e6lp til forbinding hos Gunhild. Dramatikken forst\u00e6rkedes af, at han havde den ene arm i gips, og den var blevet farvet ganske r\u00f8d af blod.<\/p>\n
Om det var samme fisker, der havde efterladt et blink med to trekroge i vandkanten vides ikke, men for et par \u00e5r siden h\u00f8rte jeg en eftermiddag en voksen mand r\u00e5be om hj\u00e6lp nede fra mosen. Han var helt klart i n\u00f8d, og jeg l\u00f8b derned og s\u00e5 ham g\u00e5 foroverb\u00f8jet med en stor hund p\u00e5 nordsiden af s\u00f8en.<\/p>\n
Han var havnet i en frygtelig situation, da hans hund havde opsamlet blinket og f\u00e5et den ene trekrog til at sidde fast i munden. Mandens fors\u00f8g p\u00e5 at fjerne den resulterede i, at den anden krog satte sig fast i hans h\u00e5nd. Mand og hund var dermed l\u00e5st sammen.<\/p>\n
Jeg kunne kun r\u00e5de dem til forsigtigt at komme op p\u00e5 L\u00f8rupvej, s\u00e5 vi kunne rekvirere hj\u00e6lp. Det med forsigtighed forstod hunden ikke, s\u00e5 den fors\u00f8gte naturligvis at rykke krogen ud med voldsomme kast med hovedet. Jeg kunne h\u00f8re, det gjorde ondt p\u00e5 begge.
\nDa de langt om l\u00e6nge kom op p\u00e5 vejen, havde hunden giort kort proces og fl\u00e6nset krogen ud af mandens h\u00e5nd. Han bl\u00f8dte voldsornt, og igen m\u00e5tte forbindingskassen findes frern p\u00e5 L\u00f8rupvej 23.<\/p>\n
Hunden havde stadig den anden krog i munden og mit fors\u00f8g p\u00e5 at fjerne den med venlige ord og bidetang lykkedes ikke.<\/p>\n
Vi var n\u00f8dt til at rekvirere en dyreambulance, men s\u00e5dan en kommer ikke bare med det samme. Situationen skal n\u00f8je vurderes af en dyrl\u00e6ge, og frem for alt skal man kunne forsikre om, at man st\u00e5r klar med et par tusind kroner til regningen.<\/p>\n
Den arme mand havde ikke lige v\u00e6ret omkring h\u00e6veautomaten p\u00e5 turen til mosen, s\u00e5 situationen var kritisk. Efter flere opringninger og lange forhandlinger lykkedes det dog at f\u00e5 en ambulance ud. Den bragte mand og hund frem til en dyreklinik, hvor krogen formodentlig er blevet fjernet under bed\u00f8velse.<\/p>\n
Dette drama f\u00f8jer sig til flere andre. Et af dem kender jeg ikke forklaring p\u00e5, men en sensommeraften for mange \u00e5r siden, hvor jeg gik en tur rundt om mosen, s\u00e5 jeg p\u00e5 sydsiden op mod landevejen noget mist\u00e6nkeligt ligge og flyde i vandet. Der l\u00e5 mosebryg over vandet, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at se detaljeme, men det lignede en overkrop, og jeg n\u00e5ede at g\u00f8re mig nogle uhyggelige tanker.<\/p>\n
Med en lang hasselstage kunne jeg akkurat n\u00e5 at skubbe lidt til genstanden, og jeg blev overbevist om, at det var k\u00f8d. Jeg fik genstanden drejet rundt, og nu kunne jeg se, at det ganske rigtigt var en kropsdel – nemlig forkroppen uden hoved af en fuldvoksen gris – heldigvis!
\nMen hvorfor og hvordan var den havnet her?<\/p>\n
Svanerne har altid v\u00e6ret trofaste ynglende i mosen, og i mange \u00e5r er det lykkedes dem at f\u00e5 et kuld p\u00e5 vingerne. Men det har ikke v\u00e6ret nogen selvf\u00f8lgelighed. Et \u00e5r kom en af dem til at sidde fast i el-hegnet, og jeg fandt den d\u00f8d nogen tid efter. En anden gang fik de gjort et kuld p\u00e5 fem klar til voksenlivet, men da de om efter\u00e5ret skulle til at flyve v\u00e6k opdagede vi, at den ene unge var handicappet. Den kunne ikke flyve.
\nKulden tog til og frosten satte ind. Ville de flyvedygtige svaner tage afsted og overlade den handicappede til sin egen grusomme sk\u00e6bne?<\/p>\n
lsen begyndte at pakke til, og vinteren var for alvor ved at vise t\u00e6nder. Efterh\u00e5nden l\u00e5 svanefamilien tilbage i en lille \u00e5bning i isen.
\nEn morgen konstaterede jeg, at familien var taget afsted, bortset fra den handicappede, der l\u00e5 tilbage og roterede i det lille \u00e5bne hul, der var p\u00e5 vej til at Iukke.
\nVi vurderede, at det ville v\u00e6re en barmhjertigheds-gerning at f\u00e5 den skudt og en lokal j\u00e6ger tog opgaven p\u00e5 sig.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 sket, at svanereden er blevet plyndret for \u00e6g, men hvem synderen var, ved jeg ikke.<\/p>\n
De sidste to \u00e5r har svanerne tillidsfuldt bygget rede nedenfor vores have og sidste sommer fik de 5 ud af 6 unger p\u00e5 vingerne. De er ikke helt tilfredse med den tiltagende forekomst af gr\u00e5g\u00e6s, som bliver sat p\u00e5 plads mange gange.<\/p>\n
lnd imellem er vandtrykket s\u00e5 stort, at det mange steder pibler ud af skr\u00e6nterne, men et bestemt sted p\u00e5 sydsiden er der faktisk tale om en lille kilde, der leverer vand til sumpomr\u00e5det i den \u00f8stlige ende. At d\u00f8mme efter farven ser det ud til at v\u00e6re meget okker-holdigt.
\nAlt i alt er mosen en fantastisk biotop, som ligger og beriger os med stor diversitet og sk\u00f8nhed, men uden kvierne g\u00e5r det ikke.<\/p>\n
April 2018
\nJens Andreassen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Til daglig kalder vi den bare ‘mosen’, men p\u00e5 motorvejen mod Svendborg ser vi, at den officielt b\u00e6rer det lidet flatterende navn, ‘Dynden’. F\u00f8rhen blev den ogs\u00e5 kaldt D\u00f8jtmosen. Om for\u00e5ret, n\u00e5r vandstanden er h\u00f8jest, tr\u00e6der den i karakter som … L\u00e6s resten