{"id":153,"date":"2017-11-01T14:39:10","date_gmt":"2017-11-01T14:39:10","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=153"},"modified":"2017-11-23T16:25:53","modified_gmt":"2017-11-23T16:25:53","slug":"folkesagn-og-folketro","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=153","title":{"rendered":"Folkesagn og Folketro"},"content":{"rendered":"

Folkesagn og Folketro i Ryslinge sogn<\/strong><\/p>\n

Hvad foretog man sig i de m\u00f8rke vinteraftener i de helt gamle dage, f\u00f8rend aviser telefon radio fjernsyn computere og internet var opfundet ?<\/p>\n

Kvinderne kartede og spandt uld og strikkede i petroleumlampens sk\u00e6r. Dem som kunne l\u00e6se fordybede sig i Bibelen og f\u00e5 andre af datidens b\u00f8ger ?
\nMen s\u00e5 fortalte m\u00e6ndene ogs\u00e5 historier, beretninger om s\u00e6re h\u00e6ndelser og oplevelser og om overtro genfortalt fra generation til generation.<\/p>\n

I Det Kongelige Biblioteks Folkemindesamling finder man indsamlede beretninger fra alle egne af landet.<\/p>\n

Her i sognet boede og levede en landmand og senere friskolel\u00e6rer Lars Frederiksen (1835 \u2013 1893) som var en ivrig bidragsyder til folkemindesamlingen.<\/p>\n

Store dele af fokemindesamlingen er digitaliseret og kan l\u00e6ses p\u00e5 nettet. Jeg har plukket lidt i Lars Frederiksens beretninger, der relaterer sig til L\u00f8rup og Ryslinge.<\/p>\n

Den gjerrige Kone i L\u00f8rup<\/strong><\/p>\n

Engang var der en meget gjerrig Kone i L\u00f8rup; hun n\u00e6nnede aldrig at give fattige Folk en Draabe M\u00e6lk; men hvad der med Billighed kunde tilkomme dem, gav hun altid Svinene. Konen d\u00f8de, og Dagen til Begravelsen blev bestemt. Der kom da mange baade n\u00e6r og fj\u00e6rnt fra og fulgte hende til Graven. Men dengang de kom hjem fra Kirken, stod Konen, hvem de havde begravet, og ragede i Svinetrugene. Det var jo galt, og det blev ved at v\u00e6re galt. For hver Aften, naar Maanen stod op, saae man hende dandse oppe paa Rygningen af Huset, og derfra gik hun ned og slikkede Svinetrugene. Disse Anstalter kunde Folkene i Gaarden da ikke have. Der blev sendt Bud efter Pr\u00e6sten, og han kom da op og manede den d\u00f8de.<\/p>\n

Hundrede Aar efter at dette skete, levede i L\u00f8rup en gammel Kone, som hed Dorthe Kabels, og hun h\u00f8rte Natravnen flyve op paa det Sted, hvor den gjerrige Kone var manet ned. Natravnen har et Hul igjennem Vingen, som kommer af Manep\u00e6len, hvor den er gaaet igjennem. Og det sker altid, hvor nogen bliver manet ned, at der flyver Natravnen op Hundredaaret efter.<\/p>\n

Manep\u00e6le<\/strong><\/p>\n

Nord for Ryslinge ligger Tamosen. Her skal engang have staaet en Manep\u00e6l, og hvis man gik hen og rokkede ved den, da kunde man h\u00f8re en Stemme i Jorden, som sagde: “Rok dejt! rok dejt!”<\/p>\n

I den Tofte i L\u00f8rup, som er den anden til venstre, naar man kommer ind ad Vangeleddet, lige frem til Vejen efter Brangstrup, har der ogsaa engang staaet en Manep\u00e6l, og hvis man tog fat ved den og rokkede, da h\u00f8rte man tydelig en Stemme nedenfra, som sagde: “Rok hart! rok hart!”<\/p>\n

Graveren i L\u00f8rup<\/strong><\/p>\n

I en Gaard i L\u00f8rup stod der altid, naar Gaardmanden om Aftenen gik ud at fodre sine Heste, en Mand og gravede med en Spade. Han talte aldrig noget til Gaardmanden, og denne heller aldrig noget til ham. Men en nat, da Folkene vare i S\u00e6ng, kom Sp\u00f8geriet ind i Stuen, hvor Konen i sin Skr\u00e6k kastede sine smaa B\u00f8rn over til V\u00e6ggen i S\u00e6ngen. Fra stuen for f\u00f8jede Sp\u00f8geriet sig op paa Loftet, hvor det is\u00e6r mod Midnat gjorde et forf\u00e6rdeligt spektakel, som dog forsvandt hen imod Morgenstunden.
\nOmsider fik Gaardmanden det Indfald at unders\u00f8ge Jordbunden paa det Sted, hvor Sp\u00f8geriet bestandig havde travlt med at grave om Aftenen. Ved denne Unders\u00f8gelse fandtes en stor M\u00e6ngde Ben, som da bleve optagne og nedgravne et andet Sted; og fra den Tid m\u00e6rkede man aldrig mere til Sp\u00f8geriet.<\/p>\n

Kapelsmaen<\/strong><\/p>\n

I Landsbyen L\u00f8rup, som ligger sydvest for Ryslinge, har i gamle Dage ligget et Kapel og paa Stedet, hvor det har staaet, kan man endnu pl\u00f8je Murbrokker op. En Enghave, som h\u00f8rte til Kapellet, kaldes endnu Kapelsmaen og h\u00f8rer nu til Krumstrup.
\nFor ikke mange Aar siden gik en Mand fra L\u00f8rup tillige med en Kr\u00e6mmer en nat forbi Kapelsmaen. Da h\u00f8rte de, at Melodien til Psalmen “Hvo veed, hvor n\u00e6r mig er min Ende” blev sungen ude i Engen.<\/p>\n

Kildegaarden og Kirkel\u00f8kken<\/strong><\/p>\n

Paa L\u00f8rup Mark har f\u00f8r ligget en Gaard, kaldet Kildegaarden; den er nu br\u00e6kket af, og Jorden lagt ind under en Gaard i L\u00f8rup (Kapelsgaarden). Til Kildegaarden h\u00f8rte en Mark, kaldet Kirkel\u00f8kken, og der skal det ikke v\u00e6re ganske rigtig fat. Saadan var det en Nat, da Karen Hanse\u2019s gik her; hun skulde op til sin Datter, som bode bag Skoven, hun var farlig syg. Men som hun gik ned ad Banken i Kirkel\u00f8kken, skred der en lille Dreng forbi hende, og saa mente hun, at det var hendes S\u00f8n; derfor tiltalte hun ham og sagde: “Men, Rasmus! gaar du her?” Men hun fik intet Svar, og strax efter forsvandt Puslingen. Men da Karen Hanse\u2019s kom op til sin Datter, blev hun syg og maatte holde S\u00e6ngen i flere Dage.<\/p>\n

En Kone i Ryslinge, som er f\u00f8dt i Kildegaarden fort\u00e6ller, at da hun var en lille T\u00f8s, skulde hun og en anden S\u00f8ster ud i Kirkel\u00f8kken, at s\u00f8ge efter deres Faders Heste, som gik paa Gr\u00e6s her. De skulde skos den Dag i Ringe hos Anders Smed, og da der ikke var saa kort et Stykke Vej derop, skulde de tidlig afsted.
\nMen da de kom ud i Kirkel\u00f8kken ned efter Aamosen, saa gik de vild og vidste slet ikke, hvor de vare, og saa kom de tilbage til Kildegaarden igjen, men kunde da slet ikke kjende Gaarden og vidste endnu ikke, hvor de vare henne. Da fik hendes S\u00f8ster \u00d8je paa H\u00f8b\u00f8ren, som hang paa V\u00e6ggen, og da hun saae den, vidste de strax, at det var deres Faders Gaard, de var ved, og saa var Vildelsen ovre.
\nEn anden Gang kom Kildegardens Ejer selv en Morgen tidlig ogsaa her ned i Aamosen, for at hente sine Heste. Da var det for ham, som om han saa et Trug Ild falde ned oppe fra Luften, og saa gik han vild.<\/p>\n

Engang, da Kildegaardens Ejer kj\u00f8rte oppe paa Banken i Kirkel\u00f8kken, saae han en Hvirvelvind (og den almindelige Folketro siger, at Hvirvelvinden er et Sammenst\u00f8d af onde Aander i Luften), og ud fra denne var det, som om der snode sig et sort N\u00f8gle, hvilket bestandig gik rundt omkring sig selv ned ad Banken. Han lagde M\u00e6rke til, at iblandt Faarene, som stode t\u00f8jrede i samme L\u00f8kke, saae de sorte Faar ogsaa det sorte N\u00f8gle.<\/p>\n

Lidt vesten for Kildegaarden ligger en Eng, kaldet Byb\u00e6ks Eng, og her stod for ikke mange Aar siden en Egep\u00e6l paa en Ledp\u00e6ls Tykkelse, og omtrent et Kvarter op ovenfor Jorden. Den P\u00e6l mente man var en Manep\u00e6l. Kildegaardens Ejer sagde derfor altid til sine smaa B\u00f8rn, at de ikke maatte r\u00f8re ved den.<\/p>\n

Gongels Sten<\/strong><\/p>\n

I gamle Dage, da der var Jetter til, var der en saadan, ved Navn Gongel, der stod oppe paa Ringe Kirketaarn og kastede en stor Sten efter Gislev Kirke, for at slaa den ned. Men ihvor godt end Jetten havde taget Sigte, og ihvor haardt han end slyngede Stenen, saa faldt den dog ned paa Halvvejen, og den laa endnu for faa Aar siden ude paa “Lunget”, som ligger syd for Ryslinge, i den lige Linie mellem Ringe og Gislev. Denne Sten kaldtes Gongels Sten, og den bar Vidnesbyrd om Jettens Kr\u00e6fter, thi der var et Hul i den for hver af hans fem Fingre.<\/p>\n

Nisser i gamle dage<\/strong><\/p>\n

I gamle Dage var der en Nisse i Ryslinge, som bode oppe paa Slyden i den \u00f8stligste Gaard i Byen, hvor der nu er et Hus. Gaardhunden kunde slet ikke lide Nissen, men blev altid saa arrig, hver Gang den saae ham.<\/p>\n

Saa var det en Aften, at der kom en TIgger ind i Gaarden og bad om Nattely. Ja, han kom da til at ligge oppe paa Slyden, hvor Nissen boede. Da nu Tiggeren var kommen derop og havde lagt sig, gik Nissen hen til Laagen og saae ned i Gaarden, og her havde han da rigtig sine L\u00f8jer af at staa og drille Gaardhunden, idet han stak det ene Ben ud af Laagen og sagde: “Puds mig den Lab! puds mig den Lab!” For her vidste han, at Hunden ikke kunde gj\u00f8re ham noget. Men Tiggeren holdt ikke af disse L\u00f8jer, for han kunde ikke faa S\u00f8vn i sine \u00d8jne for St\u00f8j og Allarm af Nissen og Hunden, og han gik derfor hen og gav Nissen et Skub, saa han trimlede ned paa Stenbroen.<\/p>\n

Der i Gaarden havde de en gammel sort Hest, som Nissen fodrede, hvorfor den altid var i saadan en god Stand. Saa var det en Dag, Manden skulde til Kj\u00f8bstaden, og det havde Nissen faaet at vide, og han havde tillige faaet Nys om, at den gamle sorte Hest skulde sp\u00e6ndes for Vognen og tr\u00e6kke Bonden derud, men dette var ikke efter Nissens Hoved, hvorfor han tog den gamle sorte Hest op paa Slyden til sig. Da Bonden nu skulde afsted, var den gamle sorte da ikke at finde, og han maatte sp\u00e6nde en anden for, og derpaa kj\u00f8rte han. Men da Bonden var kj\u00f8rt til Kj\u00f8bstaden, tog Nissen den gamle sorte Hest ned af Slyden og satte den ind i Stalden igjen.<\/p>\n

En anden Gang vilde Nissens Husbond til Markeds og s\u00e6lge en smuk brun Hest. Men denne Hest var Nissens Kj\u00e6led\u00e6gge, og han vilde derfor ikke have den solgt. Saa en Dag gjorde Nissen et stort Hul inde i Kornladen, og om Aftenen f\u00f8r Markedsdagen f\u00f8rte han Hesten herhen. Om Morgenen, da Bonden vilde til Markeds, savnede han da den brune Hest, og maatte tage afsted uden den, men da Markedet var til Ende, satte Nissen den brune Hest hen i Stalden igjen.<\/p>\n

Naar Nissen vil skifte Tjeneste, da gaar han ud saadan i M\u00f8rkningen og sp\u00f8rger Folk, om de ikke ville have en lille Dreng i deres Tjenste, som ikke forlanger anden L\u00f8n end en Potte S\u00f8dgr\u00f8d Nytaars Aften.<\/p>\n

Ikke alene i Ryslinge var der i gamle Dage en Nisse; men der var ogsaa en i L\u00f8rup og en i S\u00f8dinge, hvilken sidste By ligger i Ringe Sogn. Se nu gik det hveken v\u00e6rre eller bedre, end at den S\u00f8dinge Nisse stjal Havre fra M\u00e6ndene i L\u00f8rup, og den L\u00f8rup Nisse stjal det samme fra M\u00e6ndene i S\u00f8dinge. For nu at faa rigtig Vished om disse hersens Tyverier: om det ogsaa virkelig var Nisser, som stjal Havren, lejede M\u00e6ndene i L\u00f8rup en Mand, som skulde se efter med Nisserne en vis Nat, og saa skulde han have sin Skj\u00e6pe Havre af hver Mand i L\u00f8rup for det Stykke Arbejde.<\/p>\n

Den bestemte Nat gaar Manden da ud paa sin Post i Ejsmarken paa de L\u00f8rup- og S\u00f8dinge- Gr\u00e6ndser. Han kr\u00f8b op i en Pil, for han vilde ikke, at Nisserne skulde se ham, han vilde kun se dem. Da han en god Stund havde siddet oppe i Piletr\u00e6et, kom ganske rigtig den S\u00f8dinge Nisse fra L\u00f8rup med en T\u00f8nde Havre paa Skulderen, og den L\u00f8rup Nisse kom fra S\u00f8dinge, ogsaa med en T\u00f8nde Havre. De m\u00f8dtes da lige ud for Manden, som sad i Piletr\u00e6et, og det kom da til Slagsmaal imellem dem.<\/p>\n

Imens sad Manden i tavs Forventning om, hvilken af dem der skulde gaa af med Sejeren. Endelig flygtede den S\u00f8dinge Nisse. Da raabte L\u00f8rup Nissen: “Saae du det, Skj\u00e6ppehavre Mand ! hvor jeg kunde tokke ham!” –
\n“Ja, men du fik dog det sidste Slag”, sagde Manden. Men den Skam kunde den L\u00f8rup Nisse ikke lade sidde paa sig, og han halede derfor efter S\u00f8dinge Nissen.
\nImens fik manden Stunder til at gaa ned af Tr\u00e6et, og han rendte da hjem til L\u00f8rup, alt hvad han kunde.<\/p>\n

Den L\u00f8rup Nisse var ellers tiere paa Spil. Der var nemlig engang – da havde han ogsaa v\u00e6ret ude at stj\u00e6le Havre – at han m\u00f8dte den Guldtved – og den Brangstrup Nisse ude paa Korsvejen ved L\u00f8rup Hede. Alle tre kom de sl\u00e6bende, hver med en T\u00f8nde Havre, og saa skj\u00e6ldte de hverandre ud for “Havretyve”; men da blev der et forskr\u00e6kkeligt Slagsmaal, saa S\u00e6kkene, hvori Havren var, bleve revne i Stykker, og al Havren blev spildt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Folkesagn og Folketro i Ryslinge sogn Hvad foretog man sig i de m\u00f8rke vinteraftener i de helt gamle dage, f\u00f8rend aviser telefon radio fjernsyn computere og internet var opfundet ? Kvinderne kartede og spandt uld og strikkede i petroleumlampens sk\u00e6r. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":148,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-153","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=153"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/153\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":809,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/153\/revisions\/809"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/148"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}