L\u00f8rups Byst\u00e6vne har formentlig ligget p\u00e5 hj\u00f8rnet, hvor den gamle forskole l\u00e5 over for smedjen. Matriklen har nu adressen Smedestr\u00e6de 1.<\/p>\n
I Ryslinge sogns Historie skriver Henriksen om L\u00f8rup smedje, som oprindelig l\u00e5 neden for banken t\u00e6t ved Groens \u00f8stlige ende ved broen, som f\u00f8rte den f\u00f8rste egentlige vej til L\u00f8rup hede: ” Martin Smed, der var gift med Grete, en datter af Rasmus Nielsen i Krogensgaard, flyttede for omkring 100 \u00e5r siden smedjen op p\u00e5 banken over for det gamle st\u00e6vne, hvor byens sager gennem \u00e5rhundreder har v\u00e6ret afgjort under en m\u00e6gtig ask, hvis afl\u00e6ggere har betegnet stedet for byens retsv\u00e6sen”.
\nEt andet sted i bogen n\u00e6vner Henriksen, at en stor ask ved forskolens vestside blev f\u00e6ldet, da L\u00f8rupvejen i 1935 blev rettet ud fra Herredsfogedg\u00e5rden og ud til D\u00f8jtvejen.<\/p>\n
L\u00f8rups byhorn eksisterer endnu. Det fort\u00e6lles, at det befinder sig p\u00e5 Ryslinge Friskole.<\/p>\n
Lokalhistorikeren Dyrl\u00e6ge Peder Jensen (1846-1913) i Kv\u00e6rndrup har i \u00e5rbog 1908 udgivet af Historisk Samfund for Svendborg Amt beskrevet byst\u00e6vner deres placering og omgivelser i Kv\u00e6rndrup sogn.
\nNedenfor er gengivet uddrag af denne artikkel. De mere specifikke beskrivelser af de enkelte byst\u00e6vner i sognet og deres indretning og omgivelser er udeladt.<\/p>\n
Af dyrl\u00e6ge P. Jensen, Kv\u00e6rndrup [1908]<\/p>\n
En af vore landsbyers ejendommelige fremtoninger fra gamle dage er byst\u00e6vnerne med de forskellige indretninger, som sluttede sig hertil eller grupperede sig derom. Byst\u00e6vnen var hovedsamlingsstedet for bym\u00e6ndene, n\u00e5r sager skulle afg\u00f8res, der vedkom hele byen, og i f\u00e6llesskabets tid var det meget hyppigt tilf\u00e6ldet.<\/p>\n
Af de indretninger, der ligefrem sluttede sig til byst\u00e6vnen, var “fajlen” d.e. folden den vigtigste. I denne udsattes fornemmelig s\u00e5danne husdyr, der om sommeren fandtes at g\u00e5 til skade p\u00e5 marken. De forblev i foldene, til det oplystes, hvem ejeren var, og til han havde betalt den for slige tilf\u00e6lde bestemte b\u00f8de til bylavet.<\/p>\n
Dern\u00e6st m\u00e5 n\u00e6vnes byens smedje, en indretning, man benyttede s\u00e5 lidt som muligt, al den stund jernet var s\u00e5 dyrt, men som man alligevel umulig helt kunne undv\u00e6re. Bysmedjen var som regel bygget p\u00e5 gadejord, og s\u00e5ledes n\u00e6rmest bylavets ejendom. Smeden selv var ikke alene en vigtig mand i byen, men ofte en myndig mand, trods det, at han stod i et vist tjenende forhold til bylavet.
\nEn tredje indretning, som fandtes i adskillige landsbyer, var en f\u00e6lles plantehave eller et “plantebed”, det vil sige, et stykke gadejord, hvor bym\u00e6ndene i f\u00e6llesskab tiltrak de k\u00e5lplanter, som der i sommerens l\u00f8b blev brug for.<\/p>\n
I det f\u00f8lgende skal disse genstande n\u00e6rmere betragtes hver for sig, under s\u00e6rligt hensyn til hvad vi ved om dem.<\/p>\n
Byst\u00e6vnet, gadest\u00e6vnen, st\u00e6vnepladsen eller blot st\u00e6vnen fandtes n\u00e6r ved byens midte. Et stykke gadejord afgav plads for byst\u00e6vnen, hvis gr\u00e6nser oftest var uregelm\u00e6ssige; til den ene side danner byens hovedgade altid gr\u00e6nsen, til andre sider kunne en dam, en bygning, et haveg\u00e6rde eller byens fold skille pladsen fra sine omgivelser. Omtrent midt p\u00e5 pladsen fandtes en del store naturlige, alts\u00e5 utilhugne, kampesten, nogenlunde ordnede i en rundkreds. Disse stene tjente til s\u00e6de for de samlede bym\u00e6nd under deres r\u00e5dslagninger.<\/p>\n
Et eller flere store tr\u00e6er, fortrinsvis aske, overskyggede stenene og pladsen, og vi kommer derved let til at t\u00e6nke p\u00e5 asernes gamle tingsted med asken Yggdrasil som midtpunkt; thi st\u00e6vnen var virkelig i mangfoldige tilf\u00e6lde et tingsted, hvor stridigheder og tr\u00e6tter j\u00e6vnedes, og hvor der blev holdt dom over mangen forbrydelse, og det med fuld gyldighed; dette g\u00e6lder s\u00e5ledes om mange mindre tyverier.<\/p>\n
Men ikke alene for bym\u00e6ndene, n\u00e5r de afhandlede deres alvorlige sager, var byst\u00e6vnen en samlingsplads, ogs\u00e5 byens ungdom samledes her til leg og sp\u00f8g; den allergr\u00f8nneste ungdom, b\u00f8rnene, tumlede sig her dagen lang is\u00e6r om sommeren, og den modnere ungdom om aftenen efter endt dagv\u00e6rk. M\u00e5ske stod det s\u00e5kaldte majtr\u00e6 tidligere altid p\u00e5 st\u00e6vnen.<\/p>\n
Som allerede n\u00e6vnt, var det i f\u00e6llesskabets dage, at gadest\u00e6vnerne havde deres st\u00f8rste betydning; thi m\u00e6ndene m\u00e5tte idelig samles for at tr\u00e6ffe aftaler og tage bestemmelser om, hvilke arbejder i mark, eng og skov, der nu skulle foretages. Hvad enten det gjaldt at pl\u00f8je og s\u00e5 eller h\u00f8ste og sl\u00e5, m\u00e5tte det “tages ved” p\u00e5 st\u00e6vnen.<\/p>\n
N\u00e5r kreaturerne skulle p\u00e5 gr\u00e6s om for\u00e5ret eller i “avre” (d.e. \u00e6vred) om efter\u00e5ret, skete det efter f\u00e6lles aftale; ligeledes n\u00e5r svinene skulle i skoven p\u00e5 olden for at fedes, ikke at tale om, at g\u00e6rderne om byernes vange og tofter til bestemte tider m\u00e5tte v\u00e6re i forsvarlig stand. Men foruden slige betydeligere ting var der en m\u00e6ngde mindre v\u00e6sentlige bestemmelser, som blev tagne p\u00e5 st\u00e6vnen.<\/p>\n
Var der s\u00e5ledes f.eks. en sommermorgen funden l\u00f8se heste i mark og eng, var et m\u00f8de ved byst\u00e6vnen almindeligt og nogle steder uundg\u00e5eligt. Ejeren blev sat i b\u00f8de \u00f8l, br\u00e6ndevin eller penge, og den stakkels dreng, der havde t\u00f8jret de p\u00e5g\u00e6ldende heste om aftenen, kunne heller ikke altid g\u00e5 ram forbi, han m\u00e5tte ogs\u00e5 b\u00f8de, ganske vist ikke med penge eller \u00f8l, af hvilke goder han intet ejede, men han havde ryg og bagdel, og hermed m\u00e5tte han b\u00f8de, idet han fik kvitteringen tegnet med farvede striber p\u00e5 disse legemsdele – et almindeligt udslag af hin tids hurtige retsforf\u00f8lgning.<\/p>\n
De arme drenge, der som oftest var kommen sidst i seng om aftenen efter at have sat hestene p\u00e5 gr\u00e6s, n\u00e5r arbejdstiden var forbi, m\u00e5tte mangen gang af sted igen om morgenen tidligt, endogs\u00e5 kl. 2 om natten, dels for at undg\u00e5 ubehagelighederne med de l\u00f8se dyr, dels for at flytte dem eller f\u00f8re dem hjem, n\u00e5r hovarbejde forestod.<\/p>\n
N\u00e5r bym\u00e6ndene skulle m\u00f8de p\u00e5 gadest\u00e6vnen, blev de sammenkaldt ved tuden i byhornet, og enten skulle de da, som f.eks. i Kv\u00e6rndrup, m\u00f8de straks, da de ellers blev sat i b\u00f8de, eller de skulle m\u00f8de en bestemt tid, f.eks. en time, efter at have h\u00f8rt hornet; Oldermanden r\u00e5dede for sammenkaldelsen, og i senere tid bes\u00f8rgede han ogs\u00e5 personlig tudningen; men i \u00e6ldre dage – for 200 \u00e5r siden – p\u00e5hvilede dette hans “fuldm\u00e6gtig” eller medhj\u00e6lper “Stoelsbroderen”. I den gamle vedt\u00e6gt for Kv\u00e6rndrup by (1706) er der nemlig s\u00e5ledes foreskrevet: “Befaler oldermanden stoelsbroderen at tude, som skal v\u00e6re for alles porte, at det kan h\u00f8res, da skulle hver mand straks i egen person m\u00f8de, uden han har lovligt forfald”)<\/p>\n
At kalde bym\u00e6ndene sammen med hornet var almindelig langt ind i det 19. \u00e5rhundrede, men har tabt sig mere og mere, indtil det nu er ganske forsvundet her p\u00e5 egnen, undtagen i tilf\u00e6lde af ildl\u00f8s.<\/p>\n
Endnu i 1861-62 kunne man j\u00e6vnligt h\u00f8re byhornet i Volstrup, n\u00e5r der blev tudet til st\u00e6vne, hvilket s\u00e6dvanlig skete kort f\u00f8r solnedgang om sommeren. Tudningen er en uhyggelig lyd, hvilket vel nok har bidraget sit til, at den er bleven indskr\u00e6nket; men hoved\u00e5rsagen til forandringen m\u00e5 dog s\u00f8ges dels deri, at man efter udskiftningen – omkring 1800 – fik langt mindre at samles om, og dels i den omst\u00e6ndighed, at flere og flere af byernes g\u00e5rde efterh\u00e5nden flyttedes ud p\u00e5 marken, hvor man vanskeligere kunne h\u00f8re hornet og dog skulle m\u00f8de efter dets kalden; thi udflytterne h\u00f8rte fremdeles med til bylavet og var derfor heller ikke fritagne for at v\u00e6re olderm\u00e6nd efter tur.<\/p>\n
H\u00f8rte en udflytter ikke hornet og af den grund udeblev fra et st\u00e6vnem\u00f8de, gav dette naturligvis anledning til vr\u00f8vl og misforn\u00f8jelse. Hertil kom endvidere, at n\u00e5r man tudede b\u00e5de i tilf\u00e6lde af ildl\u00f8s, og n\u00e5r der skulle gives m\u00f8de p\u00e5 st\u00e6vnen, kunne der let indtr\u00e6ffe misforst\u00e5elser, selv om alle h\u00f8rte hornet; thi kun den m\u00e5de, hvorp\u00e5 der blev tudet, angav, hvad der var p\u00e5 f\u00e6rde. Gjaldt det kun at samle bym\u00e6ndene p\u00e5 st\u00e6vnen, tudedes der med lange, vedholdende toner, skulle derimod folk sammenkaldes i anledning af ildebrand, blev tudningen formet som korte, arrige, idelig gentagne st\u00f8d i hornet.<\/p>\n
Tog man nu fejl af m\u00e5den, der tudedes p\u00e5, hvilket j\u00e6vnlig h\u00e6ndtes, undertiden m\u00e5ske fors\u00e6tlig, gav det forstyrrelse i den vedtagne orden. En kom straks, n\u00e5r han h\u00f8rte hornet, og ville efter ildebrand, og s\u00e5 gjaldt det m\u00e5ske kun et st\u00e6vnem\u00f8de; en anden kom f\u00f8rst 1 time efter at have h\u00f8rt tudningen og ville til st\u00e6vne, og s\u00e5 var alle de andre taget bort for at standse ildl\u00f8s.<\/p>\n
De stadige fortr\u00e6deligheder og stridigheder, s\u00e5danne fejltagelser f\u00f8rte med sig, havde til f\u00f8lge, at man opgav at tude til st\u00e6vnem\u00f8derne og kun brugte hornet, n\u00e5r der var ildl\u00f8s.<\/p>\n
Det m\u00e5 dog erindres, at s\u00e5 l\u00e6nge f\u00e6llesskabet bestod, kunne man i de t\u00e6tbyggede byer let h\u00f8re fejl eller undskylde sig dermed; man ville i hvert fald hurtig blive gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, hvad der var p\u00e5 f\u00e6rde, og selv om man arbejdede p\u00e5 marken, var befolkningen mere samlet, da alle arbejdede i samme vang, is\u00e6r i h\u00f8st og slet.<\/p>\n
Byhornene f\u00f8lger nu ikke mere olderm\u00e6ndene, endsk\u00f8nt disse til dels endnu er bibeholdte; men siden lov af 2. marts 1861 om brandpolitiet p\u00e5 landet er de i brandfogdernes v\u00e6rge, men ligefuldt byens f\u00e6lleseje. Nu til dags kaldes bym\u00e6ndene til st\u00e6vne i oldermandens hus ved en s\u00e5kaldt omgangsseddel, der hurtigst m\u00e5 sendes fra mand til mand byen rundt. Dog, ogs\u00e5 dette vil snart forsvinde.<\/p>\n
I n\u00e6sten enhver landsby fandtes, s\u00e5 l\u00e6nge f\u00e6llesskabet varede, en fold – i Sydfyn hedder den “fajl” eller faldeg\u00e5rd – hvis bestemmelse foran er antydet.<\/p>\n
Da de mere eller mindre uvane dyr, der br\u00f8d ud af gr\u00e6sbedet og gik til ugavn p\u00e5 marken, blev indesp\u00e6rrede her, indtil vedkommende ejer udl\u00f8ste dem ved at betale b\u00f8de, m\u00e5tte det v\u00e6re en st\u00e6rk indhegning, og hver mand i byen havde derfor ogs\u00e5 sit stykke af hegnet at vedligeholde og svare til. L\u00e5gen eller ledet ind til folden var l\u00e5set, s\u00e5 ingen uvedkommende kunne komme derind. N\u00f8glen havde “faldegemmeren” eller, hvor en s\u00e5dan ikke fandtes, vistnok oldermanden i sit v\u00e6rge.<\/p>\n
Byhyrden, eller hvem andre der var sat til at vogte vangen, skulle optage de dyr, som gik til skade p\u00e5 marken, n\u00e5r de rev t\u00f8jrene over eller sprang over g\u00e6rder, og inds\u00e6tte dem i “fajlen”, hvor de var under opsigt af “faldev\u00e6rgen”, indtil de blev udl\u00f8st af ejeren.<\/p>\n
De b\u00f8der, som herved indkom, skulle foldev\u00e6rgen g\u00f8re regnskab for p\u00e5 st\u00e6vnen hver 14de dag, idet han m\u00e5tte g\u00f8re rede for, hvilke dyr der havde v\u00e6ret optagne, og hvad derfor var betalt. Disse b\u00f8der skulle tilligemed “de andre byens indkommende midler til videre deling forvares”.<\/p>\n
Det var selvf\u00f8lgelig ubehageligt for en mand at komme til at betale b\u00f8der for sine optagne kreaturer, men v\u00e6rre var det dog, hvis han lod sig friste til at tage dem fra dem, som skulle f\u00f8re dem til foden, eller med magt ville udfri dem af denne; thi da var b\u00f8den herfor meget h\u00f8jere, nemlig “4 mark til byen og dobbelt s\u00e5 meget til herskabet”<\/p>\n
Foruden disse folde i selve byerne havde man i \u00e6ldre tid en hel r\u00e6kke af s\u00e5danne spredte omkring i skovene og p\u00e5 skovmarkerne. Disse folde var udelukkende bestemte for svin, som f\u00e6rdedes i skovene hele efter\u00e5ret og mangen engang vinteren med, og var n\u00f8dvendige for dyrene, n\u00e5r de ikke skulle lide s\u00e5 meget under vejrliget, at de ikke kunne trives i den bedste oldentid eller blot bj\u00e6rge livet i den strenge vinter.<\/p>\n
Undertiden anlagdes s\u00e5danne folde af enkeltmand, m\u00e5ske n\u00e6rmest af jordegne b\u00f8nder; men almindeligst var det, at bylavet i f\u00e6llesskab indrettede sig s\u00e5danne folde i og ved den bedste oldenskov og n\u00e6r ved dybe moser eller vandl\u00f8b, hvorved svinene fik let adgang til vand.<\/p>\n
Nogle af disse folde var kun simple indhegninger, hvis bund var belagt med et tykt lag sm\u00e5sten, for at svinene ikke skulle oprode hele bunden. Det var selvf\u00f8lgelig et yderst tarveligt ly, de ydede dyrene, men var dog altid et samlingssted for dem, hvor de i n\u00f8dsfald kunne fodres.<\/p>\n
Ved de st\u00f8rre folde af denne art synes der for \u00e5rhundreder siden at have v\u00e6ret bygget huse for vagterne, og disse huse har da f\u00e5et navn af “fajl” og beholdt navnet lige til vore dage. Vi har s\u00e5ledes Faldeg\u00e5rd i Kv\u00e6rndrup sogn, der i daglig tale kaldes “Fajle”, en stor bondeg\u00e5rd, og i H\u00f8nsehaverne i Lunde sogn findes “Fajlstedet”, en mindre bondeg\u00e5rd. Begge ligger i gamle skovmarker. Ogs\u00e5 andre steder i det sydlige Fyn genfinder vi navnet ikke p\u00e5 huse og g\u00e5rde, men p\u00e5 de skove, hvor folden har v\u00e6ret, s\u00e5ledes “Fallet” under Hesselagerg\u00e5rd, hvor man alts\u00e5 i sin tid har “drevet svinene ud p\u00e5 Fajlen”, som det hed.<\/p>\n
Et \u00e6rinde hos smeden kunne let bes\u00f8rges samtidig med et m\u00f8de p\u00e5 st\u00e6vnen, og stundom s\u00f8gte man vel ogs\u00e5 ly i smedjen, n\u00e5r alt for barskt vejr gjorde opholdet p\u00e5 st\u00e6vnen ubehageligt, ikke at tale om, at man ved et bes\u00f8g i smedjen kunne f\u00e5 udvekslet alskens bynyt, hvilket almindeligt sker den dag i dag, hvorfor ogs\u00e5 smedjen med dens mere eller mindre trov\u00e6rdige nyheder kaldes “den sorte avis”, et navn, der er mere betegnende end egentlig smukt.<\/p>\n
Smeden selv var en vigtig mand i byen og ofte en myndig mand. Besad han nogen virkelig dygtighed i sit fag, blev han betragtet med en vis \u00e6rb\u00f8dighed og tiltroedes vistnok temmelig almindeligt evner p\u00e5 gr\u00e6nsen af det overnaturlige, og han var derfor ogs\u00e5 i mangt og meget byens kloge mand.<\/p>\n
Det vakte naturligvis beundring, n\u00e5r man s\u00e5 den gamle mester – af et stykke jern – m\u00e5ske kun en gammel hestesko – fremstille st\u00e5l til et sk\u00e6rende redskab.<\/p>\n
Den kemiske og fysiske omdannelse af jernet, der foregik i det indre af den gl\u00f8dende tr\u00e6kulmasse, s\u00e5 jo ud som trylleri for de uindviede, og for smeden selv var det selvf\u00f8lgeligt ogs\u00e5 temmelig uforklarligt; han kendte kun de praktiske h\u00e5ndgreb. Ligeledes h\u00f8rte det med til smedens kunststykker at h\u00e6rde jerndele, s\u00e5 de blev overordentlig h\u00e5rde p\u00e5 overfladen og kun lidet udsatte for rust, den s\u00e5kaldte “inds\u00e6tning”.<\/p>\n
Man tr\u00e6ffer s\u00e5danne indsatte jerndele i gamle m\u00f8bell\u00e5se og is\u00e6r b\u00f8ssel\u00e5se. Det hemmelighedsfulde sl\u00f8r, som smeden forstod at kaste over sine arbejder i slige retninger, var vel egnet til at v\u00e6kke forundring og give respekt for ham.<\/p>\n
Man smedede almindeligt i gamle dage ved tr\u00e6kul, som m\u00e6ndene f\u00f8rte med til smedje; slap disse op til utakke, kunne gode moset\u00f8rv ofte og i stedet, helst n\u00e5r man ikke skulle svejse. Stenkullene kom langt senere i almindeligt brug, og endnu for 50 \u00e5r siden holdt smedene nok af at f\u00e5 tr\u00e6kul og stenkul blandede, det gav “en lettere ild”.<\/p>\n
Smedens l\u00f8n blev fortrinsvis ydet ham i varer, hvilket var en almindelig betalingsm\u00e5de i f\u00e6llesskabets dage p\u00e5 flere omr\u00e5der. Som en del af l\u00f8nnen var der ofte tilst\u00e5et ham gr\u00e6s til en ko eller to, stundom m\u00e5ske mere, i byens gr\u00e6smark. Af de varer, der hyppigst anvendtes som betalingsmiddel, var rug og byg de almindeligste, en, to eller flere skpr. efter g\u00e5rdens st\u00f8rrelse.<\/p>\n
N\u00e5r smeden skulle have sin l\u00f8n, s\u00e6dvanlig ved mikkels- eller mortensdag, samledes bym\u00e6ndene til “smeddegilde”, tidligere vistnok hos olderm\u00e6ndene, senere hos smeden i dennes hus, og havde da kornet og lidt penge med. N\u00e5r l\u00f8nnen var betalt, vankede der naturligvis \u00f8l og snaps og lidt mad dertil, dern\u00e6st ogs\u00e5 et slag kort.<\/p>\n
Foruden dette egentlige smedegilde fik smeden i sin tid nogle steder sin l\u00f8n forbedret ved hj\u00e6lp af et s\u00e5kaldt vallegilde, dvs. han fik en efter\u00e5rsdag “et m\u00e5l m\u00e6lk” af hver mands k\u00f8er i byen. (Et m\u00e5l m\u00e6lk er den m\u00e6lkem\u00e6ngde, som k\u00f8erne giver ved en malkning). Det var morgenm\u00e6lken, man m\u00f8dte med p\u00e5 en bestemt dag efter smedens indbydelse – en fattig kone gik gerne byen rundt med buddet; der hang jo altid lidt ved, en tot uld, en kop gryn e. lign. – byens piger kom med m\u00e6lken den fastsatte morgen, de bar den i malkeb\u00f8tter p\u00e5 hovedet. M\u00e6lken t\u00f8mtes ud i kar og baljer til fl\u00f8deafs\u00e6tning og senere ostning. Pigerne bev\u00e6rtedes med mad og kaffe. Her er denne skik h\u00f8rt op for 40 \u00e0 50 \u00e5r siden.<\/p>\n
For denne faste l\u00f8n skulle smeden besl\u00e5 hestene og udf\u00f8re de almindelige istands\u00e6ttelser ved plove, harver og vogne; men bym\u00e6ndene m\u00e5tte selv till\u00e6gge jern og kul samt deltage i arbejdet. Hestene blev som oftest kun forsynet med forsko for at spare p\u00e5 det dyre jern; firskoede heste var sj\u00e6ldnere, deraf talem\u00e5den: “Han l\u00f8ber som en firskoet hest!” der bruges om en, der kommer l\u00f8bende med stort bulder og i st\u00e6rk fart. Nye avlsredskaber og andet v\u00e6rkt\u00f8j betaltes med rede penge, n\u00e5r anden aftale ikke var truffet.<\/p>\n
Sk\u00f8nt smeden var antaget af bylavet og l\u00f8nnedes af dette og s\u00e5ledes stod i et vist tjenende forhold til byen, var han som regel ingenlunde at sp\u00f8ge med.<\/p>\n
Skulle man have et arbejde udf\u00f8rt af ham, hjalp det ikke at kr\u00e6ve det som ret; man m\u00e5tte h\u00f8fligst foresp\u00f8rge, n\u00e5r det passede ham bedst, ellers kunne man frygte for at f\u00e5 det alt for l\u00e6nge udsat eller – n\u00e5r det gik h\u00f8jt – endogs\u00e5 st\u00e5 i fare for at blive jaget ud af smedjen. Rigeligt med br\u00e6ndevin og \u00f8l og j\u00e6vnligt en mellemmad m\u00e5tte der med til smeden, n\u00e5r der skulle blive ordentlig gang i arbejdet, og endda var mangen gang den stakkels mand eller karl at ynke, som kom til smedje for at hj\u00e6lpe til med arbejdet, n\u00e5r han ikke evnede at f\u00f8re forhammeren til gavns, han fik “l\u00e6st sine synders forladelse” s\u00e5 eftertrykkeligt, at r\u00f8g og ild og eder fl\u00f8j ham om \u00f8rene efter en st\u00f8rre m\u00e5lestok – det var alt andet end hyggeligt.<\/p>\n
Plantebedets bestemmelse var s\u00e6rlig den at v\u00e6re en fredet plads for tiltr\u00e6kning af de k\u00e5lplanter, som byens beboere i sommerens l\u00f8b fik brug for. N\u00e5r man om for\u00e5ret skulle have k\u00e5lfr\u00f8et s\u00e5et, blev det selvf\u00f8lgelig vedtaget p\u00e5 st\u00e6vnen, hvilken dag det skulle v\u00e6re.<\/p>\n
P\u00e5 den bestemte dag m\u00f8dte hver mand i byen med en hjulb\u00f8r eller t\u00f8rvekurv fuld af h\u00f8nseg\u00f8dning, der blev spredt og nedgravet p\u00e5 plantebedet. At man vedt\u00e6gtsm\u00e6ssig netop benyttede denne bestemte slags g\u00f8dning, havde sin grund i, at det var almindelig antaget, at de unge k\u00e5lplanter derved var sk\u00e6rmede mod angreb af jordlopper, der er k\u00e5lfamiliens svorne fjender.<\/p>\n
Hvem der har f\u00f8rt tilsyn med plantebedet, forlyder der intet om; men rimeligt er det, at i det mindste et overopsyn har p\u00e5hvilet oldermanden, al den stund han havde tilsyn med og \u00f8verste myndighed ved alt, hvad der vedkom “byens nytte og tarv”. Derimod kan der n\u00e6ppe v\u00e6re tvivl om, at bym\u00e6ndene i f\u00e6llesskab har hegnet om deres plantehave ligesom om deres fajl og marker; thi uden g\u00e6rde kunne de unge planter umulig bevares i fred hverken for st\u00f8rre eller mindre dyr.<\/p>\n
B\u00e5de gr\u00f8nk\u00e5l og hvidk\u00e5l spillede en betydelig rolle i b\u00f8ndernes husholdning, idet den kogtes sammen med fl\u00e6sket af oldensvinene. Disse dyr blev langtfra altid s\u00e5 fede p\u00e5 oldenen i skovene, som \u00f8nskeligt kunne v\u00e6re, og det var ikke hver mands sag at afse synderligt meget korn til en efterfedning af dem, og fl\u00e6sket egnede sig da kun d\u00e5rligt til at stege p\u00e5 panden, det “kunne ikke fedte sig selv”, som det hed.<\/p>\n
Derimod var det, fast og velsmagende som det var, udm\u00e6rket godt skikket til “at koge p\u00e5” d.v.s. man kogte det sammen med gr\u00f8n- og hvidk\u00e5l (ogs\u00e5 \u00e6rter) og fik deraf en god og kraftig ret mad. Det gamle rim eller, om man vil, den gamle remse, der er lagt i munden p\u00e5 en lille dreng, der er kommen ud at tjene, illustrerer tydeligt nok k\u00e5lens betydning i \u00e6ldre dages husholdning. Det hedder:<\/p>\n
Jeg var mig en lille dreng,
\njeg skuld’ ud at tjene,
\ntidlig op og sild’ i seng,
\naltid fik jeg skjende,
\nk\u00e5l, det fik jeg blad for blad,
\nk\u00f8d, det fik jeg da og da,
\nfl\u00e6sk, det s\u00e5 jeg aldrig.<\/p>\n
I slutningen af det 18de \u00e5rhundrede blev der opf\u00f8rt en kro ved sogneskellet mellem Kv\u00e6rndrup og Ryslinge sogne umiddelbart ved Odense-Svendborg landevejen. Det var den s\u00e5kaldte B\u00e6kkro, der fik sit navn af en ubetydelig b\u00e6k, som l\u00f8ber t\u00e6t forbi, f\u00f8lgende markskellet. B\u00e6kkroen tilh\u00f8rte Krumstrup gods, og det er utvivlsomt dennes ejer, der har tilladt kroholdet. For Gultved bys beboere har den dog n\u00e6ppe spillet nogen stor rolle, men derimod ved man at berette, at den i mange \u00e5r var samlingssted for Fyns sm\u00f8rprangere dagen f\u00f8r det bekendte Egeskov Marked.<\/p>\n
Kv\u00e6rndrup kro l\u00e5 t\u00e6t syd for st\u00e6vnen mellem denne og \u00e5en, vest for landevejen. I 1834 mistede den sin betydning som kro, idet den nuv\u00e6rende g\u00e6stgiverg\u00e5rd da blev bygget t\u00e6t nord for byen ved korslandevejen. Egeskov kro l\u00e5 nord for gaden eller den gamle landevej, lige over for plantebedet og ved siden af smedjen, omtrent midt i byen.<\/p>\n
Om denne kro ved vi, at det var en bindingsv\u00e6rksbygning som almindelige b\u00f8nderhuse, med fremmerset, hvorfra en d\u00f8r til venstre gik ind til slyngelstuen, der var den simplere g\u00e6stestue, og hvor der var lergulv og et m\u00e6gtigt egetr\u00e6s bord. Til h\u00f8jre i forstuen f\u00f8rte en anden d\u00f8r ind til den p\u00e6nere g\u00e6stestue, hvor der var stengulv. Fra denne f\u00f8rte atter en d\u00f8r ind til storstuen, hvor de finere g\u00e6ster kom ind, her var fj\u00e6legulv.<\/p>\n
Det fineste m\u00f8bel her var et glasskab, der gjorde tjeneste som sk\u00e6nk. Her skal endnu tilf\u00f8jes, at der i slyngelstuen henstod en kobberspand, altid fyldt med vand, hvori der var anbragt en h\u00e5ndspr\u00f8jte. Man ved nu ikke med sikkerhed, hvad denne anstilling havde at betyde, m\u00e5ske skulle spr\u00f8jten anvendes i tilf\u00e6lde af uheld med ild eller lys, m\u00e5ske kunne den bruges, n\u00e5r krog\u00e6sterne blev alt for hede i hovedet og tr\u00e6ngte til en alvorlig afk\u00f8ling – vi ved det ikke. – Den n\u00e6vnte kobberspand opbevares endnu.<\/p>\n
T\u00e6nker vi os hertil nogle egep\u00e6le nedrammede i jorden foran langs vejkanten og ovenp\u00e5 en bom med fastsiddende jernringe, hvorved de vejfarende kunne binde deres heste, har vi nogenlunde billedet af en landsbykro for 100 \u00e5r siden.<\/p>\n
P\u00e5 st\u00e6vnen var der idelig lejlighed til at f\u00e5 en eller anden mand ikendt sm\u00e5b\u00f8der, som s\u00e6dvanlig straks omsattes i v\u00e5de varer, uagtet bylovene ofte indeholdt forbud mod s\u00e5dan anvendelse af b\u00f8derne, og kunne der endelig ikke skaffes br\u00e6ndevin p\u00e5 anden m\u00e5de, n\u00e5r t\u00f8rsten var kommen over bym\u00e6ndene, s\u00e5 byttede man jord, idet en mand skiftede en ager mod en tilsvarende af naboens, naturligvis kun for det l\u00f8bende \u00e5r. De penge, som en af parterne da ved en slig lejlighed m\u00e5tte give i bytte, blev s\u00e5 drukket op med det samme, som oftest vel nok p\u00e5 den n\u00e6rliggende kro.<\/p>\n
Kroen var ikke mindst farlig for kirkeg\u00e6ngerne. Man ville jo gerne om s\u00f8ndagen have sig en hjertestyrkning, og da man ikke altid fik denne i kirken, s\u00e5 s\u00f8gte man at f\u00e5 den i kroen, hvilket dog undertiden kunne g\u00e5 temmelig vidt; ja vi finder endogs\u00e5 eksempler p\u00e5, at bes\u00f8get i kroen har f\u00f8rt klammeri og mindre slagsm\u00e5l med sig.<\/p>\n
Sligt kunne finde sted for omtrent 100 \u00e5r siden, og g\u00e5r vi et par hundrede \u00e5r tilbage i tiden, viser der sig lignende billeder for os. Af en tilf\u00f8jelse i Kv\u00e6rndrup kirkebog for 1695 erfares det nemlig, at der den gang ikke var mindre end tre kroer i byen. Hos den ene kromand, Peder Kristensen B\u00f8ge, havde to soldater som “tarsk” for pr\u00e6sten, drukket under pr\u00e6dikenen og var derefter kommen i slagsm\u00e5l og havde n\u00e6r myrdet hinanden i pr\u00e6steg\u00e5rden, s\u00e5 pr\u00e6sten selv m\u00e5tte tage gev\u00e6ret fra dem. (pr\u00e6sten var den stridbare og myndige nordmand mag. Peder Claudianus, der nylig var kommen til sognet.)<\/p>\n
Det var imidlertid ikke alene i Kv\u00e6rndrup sogn, man var s\u00e5 vel forsynet med disse ford\u00e6rvelige anstalter; thi disse indretninger voksede op overalt langs landevejene i rigelig m\u00e6ngde. N\u00e5r b\u00f8nderne k\u00f8rte i lang\u00e6gter for herskabet, eller for egen regning red eller k\u00f8rte til og fra marked, var der altid stadig lejlighed for dem til at f\u00e5 et glas mj\u00f8d, en halv p\u00e6gl br\u00e6ndevin eller et krus \u00f8l.<\/p>\n
Alle disse kroer blev senere i al almindelighed kaldet “pissekroer”, et alt andet end k\u00f8nt navn og langtfra tilstr\u00e6kkeligt betegnende for den betydning, de havde. De stakkels sm\u00e5 \u00f8boheste stod ofte i al slags vejr bundne til r\u00e6kv\u00e6rket uden for kroen og fr\u00f8s, m\u00e5ske i timevis, imens b\u00f8nderne indenfor i sk\u00e6nkestuen handlede, drak eller sloges, alt efter stemningens h\u00f8jde og \u00f8vrige forh\u00e5ndenv\u00e6rende omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n
H\u00e5rdf\u00f8re var hestene, h\u00e5rdf\u00f8re var m\u00e6ndene, alle hartad i utrolig grad. Dette lader os nogenlunde forst\u00e5, hvorfor b\u00e5de dyr og mennesker ikke langt hurtigere satte helbred og liv overstyr, end tilf\u00e6ldet var.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
L\u00f8rups Byst\u00e6vne har formentlig ligget p\u00e5 hj\u00f8rnet, hvor den gamle forskole l\u00e5 over for smedjen. Matriklen har nu adressen Smedestr\u00e6de 1. I Ryslinge sogns Historie skriver Henriksen om L\u00f8rup smedje, som oprindelig l\u00e5 neden for banken t\u00e6t ved Groens \u00f8stlige … L\u00e6s resten