{"id":143,"date":"2017-11-01T14:39:10","date_gmt":"2017-11-01T14:39:10","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=143"},"modified":"2017-11-12T13:03:45","modified_gmt":"2017-11-12T13:03:45","slug":"folkeskolen-i-ryslingeloerup","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=143","title":{"rendered":"Folkeskolen i Ryslinge\/L\u00f8rup"},"content":{"rendered":"

Folkeskolen i Ryslinge sogn op gennem tiden.<\/strong><\/p>\n

I 1814 fik Danmark en banebrydende lov om skolen. Det blev bestemt, at alle b\u00f8rn i hele landet skulle have syv \u00e5rs gratis undervisning. Danmark var dermed et af de f\u00f8rste lande i Europa, der fik en lov, der s\u00f8rgede for skolegang til alle b\u00f8rn.
\nDe nye skolelove fastsatte ikke blot antallet af skole\u00e5r, men stillede ogs\u00e5 krav om regelm\u00e6ssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til l\u00f8rdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Samtidig blev kravene til indholdet af undervisningen \u00f8get. Alle b\u00f8rn skulle l\u00e6re l\u00e6sning og kristendom som hidtil, men nu ogs\u00e5 skrivning og regning og sang, hvis l\u00e6reren kunne synge. Hvis l\u00e6reren havde l\u00e6rt at undervise i gymnastik, skulle drengene have dette fag. Desuden skulle b\u00f8rnene l\u00e6se om f\u00e6drelandshistorie, geografi, naturl\u00e6re, naturhistorie og om landets love i l\u00e6sebogen.<\/p>\n

For det store flertal af skoleb\u00f8rn fandt undervisningen sted i en skole, men en s\u00e6rlig paragraf i skolelovene sikrede, at for\u00e6ldre eller husbonder, der havde mulighed for det, kunne engagere en privat l\u00e6rer, som s\u00e5 kunne undervise b\u00f8rnene i deres hjem.<\/p>\n

Skoleloven fra 1814 s\u00f8rgede for, at de fleste danskere l\u00e6rte at l\u00e6se. Den var et led i landboreformerne, der skulle s\u00f8rge for bedre forhold for folk p\u00e5 landet. Ved at l\u00e6re og l\u00e6se og skrive fik b\u00f8ndernes b\u00f8rn nemlig mulighed for at blive dygtigere, h\u00e6ve sig fra fattigdommen og f\u00e5 et bedre liv.<\/p>\n

Loven fra 1814 var en af de vigtigste love for skolen i Danmark helt frem til 1937.
\nF\u00f8r den tid gennemf\u00f8rtes en form for undervisning af sognedegnen. I Ryslinge sogn n\u00e6vnes allerede i 1473 en Niels Degn i T\u00f8jstrup og i 1589 omtales i biskop Jacob Madsens visitatsborg en Mads Degn, som ogs\u00e5 var degn i annekssognet Ellested. I 1668 hed degnen Jens Paulsen.<\/p>\n

Ved udskiftningen af landsbyerne Ryslinge og L\u00f8rup i slutningen af 1700-tallet var Hans Just Riefberg sognedegn. Han d\u00f8de i 1838 og efterlod sig steds\u00f8nnen J\u00f8rgen Degn og en datter, den senere s\u00e5 drikf\u00e6ldige Marie Degn.<\/p>\n

Degneboligen med skolestue l\u00e5 lige ved sognekirken, der hvor nu h\u00f8jskolens forbygning ligger. Den gamle skole var \u00e6ldgammel med lerstampede gulve, b\u00e5de skoleborde og b\u00e6nke hvilede p\u00e5 p\u00e6le, der var nedbankede i lergulvet. Da skolen ikke l\u00e6ngere var brugbar, holdtes undervisningen f\u00f8rst i Damgaardens stuer og senere et \u00e5rs tid i fattighuset, indtil pastor Bech fik gennemf\u00f8rt at bygge en ny skole p\u00e5 Gr\u00e5bjerg banke p\u00e5 Ryslingegaards skovlod.<\/p>\n

Den nye skole stod f\u00e6rdig i 1834 som en 27 alen lang og 12 alen bred grundmuret bygning med str\u00e5tag. Skolestuen var rummelig, men b\u00f8rnene havde kun en lille entr\u00e9 f\u00e6lles med l\u00e6reren, hvis bolig var meget lille. Borgerne i Ryslinge by var ikke tilfreds med beliggenheden og det var de heller ikke ude p\u00e5 L\u00f8rup hede.<\/p>\n

J. C. Halvorsen som havde v\u00e6ret hj\u00e6lpel\u00e6rer hos Riefbjerg blev f\u00f8rstel\u00e6rer ved Riefbjergs d\u00f8d i 1838. Halvorsen flyttede imidlertid i 1851 til Skr\u00f8belev p\u00e5 Langeland, idet han ikke kunne falde sammen med pastor Birkedal.<\/p>\n

I 1852 bliver P. Andersen fra Gudbjerg kaldet til l\u00e6rer i Ryslinge. Men allerede om efter\u00e5ret samme \u00e5r st\u00f8dte ogs\u00e5 han sammen med Birkedal og f\u00f8lte sig s\u00e5 forn\u00e6rmet, at han s\u00f8gte om at f\u00e5 det ledige l\u00e6rerembede ved Brangstrup skole. L\u00e6rer Andersen var s\u00e5 anset, at det blev ham bevilget og l\u00e6rer F.B. Petersen, som allerede var indstillet til embedet ved Brangstrup skole, blev kaldet til Brangstrup med forpligtelsen til at bytte embede med l\u00e6rer Andersen.<\/p>\n

L\u00e6rer F.B. Pedersen var som regel beruset i skolen og kunne ikke styre drengene. Det fort\u00e6lles, at de l\u00f8b ud af skolestuen og klatrede op i poplerne ved legepladsen, n\u00e5r han var uopm\u00e6rksom en stund. Pedersen kom ud med spanskr\u00f8ret i h\u00e5nden men truede forg\u00e6ves. De kom ikke ned, f\u00f8r han havde lovet dem straffefrihed. Denne p\u00e6dagogik var uholdbar.<\/p>\n

P\u00e5 Forh\u00e5bningslund antog Ane og Dines Pedersen en husl\u00e6rer til egne s\u00f8nner og et par j\u00e6vnaldrende g\u00e5rdmandss\u00f8nner fra L\u00f8rup. \u00c9en husl\u00e6rer var dog under de s\u00e6rlige forhold ikke tilstr\u00e6kkeligt, og s\u00e5 begyndte seminarist Justesen en privatskole i L\u00f8rup hos snedker Kristian M\u00f8ller (i senere Jens Ravns ejendom p\u00e5 Krumstrupvej). Han overlod Justesen sin storstue til skole. Det var for Justesen kun en overgang til han kunne f\u00e5 embede i folkeskolen, og det fik han i 1856, og s\u00e5 var det forbi med skolen i dette hus.<\/p>\n

F.B.Pedersen var egentlig meget begavet og vittig, men drikf\u00e6ldigheden tog efterh\u00e5nden helt overh\u00e5nd. Han blev ogs\u00e5 skilt fra konen p\u00e5 grund af utroskab og satte al anseelse over styr. Han fik derfor i 1856 s\u00f8nderjyden Christian Appel til hj\u00e6lpel\u00e6rer, men Chr. Appel havde mest sympati for friskoletanken. Han var grundtvigianer, og ved Justesens bortrejse samme \u00e5r byggede Appel en tr\u00e6bygning til friskole p\u00e5 det sted, hvor nu forsamlingshuset ligger.<\/p>\n

Da Pedersen pr\u00f8vede p\u00e5 at holde skole selv, var der flere b\u00f8rn, der fulgte Appel over i den nye friskole. Men b\u00f8rnetallet i Ryslinge skole svandt fortsat ind, og i 1860 havde Appel 68 af b\u00f8rnene i friskolen.<\/p>\n

Biskop With meldte sig til visitats i Ryslinge og efter at have h\u00f8rt b\u00f8rnenes noget usikre og indimellem manglende kundskaber, blev Pedersen bedt om at s\u00f8ge sin afsked, s\u00e5 skulle han f\u00e5 pension. Pedersen mente imidlertid ikke, at han kunne dette, da han kun var 47 \u00e5r gammel. Han blev s\u00e5 afskediget uden pension, som dog senere blev ham tildelt med 300 kr. \u00e5rligt.<\/p>\n

Embedet blev opsl\u00e5et og der meldte sig 27 ans\u00f8gere. Iblandt disse indstilledes Frederik Bo Winther, og han kaldes til embedet i 1860. Fr. B. Winther var f\u00f8dt i Oure sogn og var dimitteret fra Sk\u00e5rup seminarium i 1856.<\/p>\n

Skolen p\u00e5 Gr\u00e5bjerg banke blev igen en god skole under l\u00e6rer Winthers myndige ledelse. Jordlodden p\u00e5 8 tdr. land, som h\u00f8rte til skolen fik Winther forbedret ved dr\u00e6ning og mergling, s\u00e5 der i 1876 holdtes 4 k\u00f8er og 1 hest. Men for at f\u00e5 penge til s\u00f8nnernes uddannelse, solgte han i 1882 hest og k\u00f8er og bortforpagtede jordlodden for 400 kr. \u00e5rligt + 1 kande m\u00e6lk dagligt.<\/p>\n

Han havde ogs\u00e5 rigelig fritidsbesk\u00e6ftigelse med vinkelskriveri, idet han ordnede papirerne ved enhver ejendomshandel i sognet. Det var et job mange \u00e6ldre l\u00e6rere havde, hvorved de b\u00f8dede p\u00e5 de sm\u00e5 embedsindt\u00e6gter, f\u00f8r staten overtog udgifterne til l\u00e6rerl\u00f8n.<\/p>\n

Da l\u00e6rer Frederik Bo Winther i 1887 holdt skole med 45 b\u00f8rn i yngste klasse, blev det n\u00f8dvendigt med en udvidelse af Ryslinge Skole. Det blev derfor vedtaget i sogner\u00e5det at oprette 2 forskoler til de yngste b\u00f8rn. Den ene skulle ligge i L\u00f8rup og den anden i Ryslinge by.<\/p>\n

Der blev i 1889 lejet lokaler til l\u00e6rerindebolig og skolestue i det gamle stuehus til Peer Peersens g\u00e5rd Kapelg\u00e5rden i L\u00f8rup hos Marie Johansen. Der blev ogs\u00e5 lejet lokaler i Ryslinge by til en forskole. L\u00e6rerinden skulle s\u00e5 undervise hveranden dag henholdsvis i L\u00f8rup og i Ryslinge.<\/p>\n

Den f\u00f8rste l\u00e6rerinde var frk. Bruun, men hun blev i 1894 forflyttet til Hesselager, og s\u00e5 fik Fr. B. Winthers datter Andrea embedet ved begge forskoler i L\u00f8rup og Ryslinge. Fra nyt\u00e5r 1901 alene i Ryslinge, hvor der f\u00f8rst i 1919 byggedes ny forskole.<\/p>\n

I L\u00f8rup indviedes den nye forskole ved nyt\u00e5ret 1901 og der blev ansat en ny l\u00e6rerinde frk. Sofie Pedersen. Hun virkede i mere end 25 \u00e5r ved skolen og d\u00f8de i 1928. Hun efterfulgtes af frk. Kathrine M\u00f8lgaard. Den sidste l\u00e6rerinde ved forskolen, inden den blev nedlagt i 1960 var fru Beck.<\/p>\n

L\u00e6rer Winther var en Holger Danske med det store sk\u00e6g, der n\u00e5ede helt ned over maven og med en r\u00f8st s\u00e5 voldsomt buldrende, som et uvejr trak op, og i kirken s\u00e5 klangfuld en bas, n\u00e5r han sang for.<\/p>\n

Den store skolereform var tr\u00e5dt i kraft ved nyt\u00e5r 1901. Skolebygningerne fremtr\u00e5dte efter denne reform i en helt ny skikkelse med store vindues-flader og lyse skolestuer og den nye forskole i L\u00f8rup var netop bygget s\u00e5dan. Ryslinge skole p\u00e5 Gr\u00e5bjerg banke blev ogs\u00e5 ombygget og blev nu kaldt hovedskolen.<\/p>\n

Fr. B. Winther tog sin afsked efter 40 \u00e5rs tjeneste i Ryslinge og flyttede til sin villa i Ryslinge by. Winther d\u00f8de nogle \u00e5r senere af koldbrand i det ene ben.<\/p>\n

Hans s\u00f8n Peder J\u00f8rgen Winther, der var dimitteret fra Sk\u00e5rup seminarium i 1879 og som var l\u00e6rer i Simmerb\u00f8lle p\u00e5 Langeland blev opfordret til at overtage faderens embede. Han var l\u00e6rer her indtil sin alt for tidlige d\u00f8d i 1922.<\/p>\n

Han efterfulgtes af Frederik Pedersen, der virkede ved kommuneskolen i en menneskealder indtil omkring 1950. Herefter blev Ejvind Sander ansat som f\u00f8rstel\u00e6rer.<\/p>\n

Ryslinge friskole var som tidligere omtalt startet i 1856 af Chr. Appel under de vanskelige forhold med en fordrukken l\u00e6rer ved kommuneskolen. I 1864 deltog Appel i krigen og havde en J\u00f8rgen Pedersen, senere landstingsmand og redakt\u00f8r af Fyens Tidende, som vikar. Men efter hjemkomsten fra krigen fortsatte han skolen, som han i 1870 flyttede op i et hus i Hestehaveskoven. I huset indrettede han skole, som han passede sammen med de 5 tdr. land, der h\u00f8rte til huset.<\/p>\n

Han giftede sig med Trine fra D\u00f8mmestrup, som var ud af en sl\u00e6gt, der h\u00f8rte til valgmenighedens trofaste st\u00f8tter.<\/p>\n

P\u00e5 det nedbrudte br\u00e6ddehus\u2019s grund opf\u00f8rtes Danmarks f\u00f8rste \u00f8velseshus, som navnlig skulle anvendes til v\u00e5ben\u00f8velser.<\/p>\n

Appel var en ilter personlighed en varm f\u00e6drelandsven og en ivrig historie- og regnel\u00e6rer. Han var ogs\u00e5 kirkesanger i valgmenigheden, men kom som ivrig forsvarsven i det samme mods\u00e6tningsforhold til sin kreds, som Birkedal tidligere var kommet. I 1889 opgav han sin skole, solgte den til et husmandsbrug, hvorefter han overtog Holsted efterskole i Jylland.<\/p>\n

I 1883 havde pastor Birkedal f\u00e5et Karl Poulsen som kapellan. Den politiske sp\u00e6nding mellem Birkedal og hans menighed var efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 st\u00e6rk, at han efter f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b gav op og i 1886 efter 37 \u00e5rs pr\u00e6stegerning i Ryslinge flyttede over til V\u00e6ldeg\u00e5rd kvindeskole i Gentofte, hvor den tidligere forstander for Ryslinge h\u00f8jskole Rasmus Hansen var blevet forstander. Karl Poulsen overtog herefter embedet som pr\u00e6st ved valgmenigheden.<\/p>\n

Ved Chr. Appels afrejse var der ingen friskole i Ryslinge l\u00e6ngere. Ret hurtigt var der dog en kreds af for\u00e6ldre blandt valgmenighedens medlemmer, der tog initiativ til at f\u00e5 oprettet en ny friskole. I 1890 opf\u00f8rtes en efter den tids forhold rummelig grundmuret skolebygning af gule sten og med str\u00e5tag bag en lille granskov syd for Troelstrup bro. Som l\u00e6rer blev ansat h\u00f8jskolel\u00e6rer Kristian Skovrup. Han var allerede \u00e5ret f\u00f8r blevet udpeget som kirkesanger ved valgmenigheden. Han var s\u00f8nderjyde fra Stepping sogn ved Christiansfeld og var uddannet p\u00e5 Askov udvidede h\u00f8jskole.<\/p>\n

Han havde 17 \u00e5r gammel forladt S\u00f8nderjylland og blev i 1876 elev p\u00e5 Ryslinge h\u00f8jskole, var en tid tjenestekarl i Ryslinge og i H\u00e5strup, inden han blev elev p\u00e5 Askov h\u00f8jskole.<\/p>\n

Skovrup var s\u00e5ledes ikke ukendt med egnen, da han kom hertil i 1889. Det f\u00f8rste \u00e5r var han ugift og boede p\u00e5 \u201cH\u00f8jvang.\u201c Da skolen var f\u00e6rdigbygget, flyttede han ind i den tilh\u00f8rende l\u00e6rerbolig.<\/p>\n

Kristian Skovrup var ikke alene en god l\u00e6rer for b\u00f8rnene, der energisk blev tr\u00e6net i f\u00e6rdighedsfagene l\u00e6sning, skrivning og regning, og han forstod at tale f\u00e6ngslende til b\u00f8rnene, s\u00e5dan som der skal tales i en friskole. Men i vintertiden samlede han ogs\u00e5 hver onsdag aften sognets ungdom, b\u00e5de karle og piger til foredrag og opl\u00e6sning. Disse onsdagsaftener var vinter efter vinter ugens store begivenhed, n\u00e5r Skovrup med sin ypperlige fort\u00e6llerevne rullede billederne op for tilh\u00f8rerne fra dagligt liv i norden, fra den franske revolution og fra Napoleonskrigene.<\/p>\n

Under og efter striden om pastor Thorkild Skat R\u00f8rdams fortolkning af trosbekendelsen fortsatte Skovrup med at v\u00e6re kirkesanger i den gamle menighed til sin d\u00f8d i 1951. Han tog sin afsked fra friskolen i 1930 og flyttede op i sit hus p\u00e5 Gr\u00e5bjerg banke.<\/p>\n

Nu skulle der ans\u00e6ttes en ny friskolel\u00e6rer og et flertal i skolebestyrelsen valgte den unge studerende Harald Bredsdorff. S\u00e5 skar delingslinien sig ogs\u00e5 ind friskolekredsen, idet Bredsdorff til nogle udsendinge fra kredsen ikke ville udtale sig om teologi.<\/p>\n

Pastor Thorvald Knudsen ved valgmenigheden opmuntrede sine tilh\u00e6ngere med b\u00f8rn i friskolen til at danne en ny friskole, og s\u00e5 blev der ogs\u00e5 friskole i L\u00f8rup f\u00f8rst i L\u00f8rupgaards storstue og fra efter\u00e5ret 1933 i aft\u00e6gtshuset, som Maren Nielsen havde bygget, nu L\u00f8rupvej 16.<\/p>\n

Som l\u00e6rer var Sigurd Brandt Hansen blevet ansat i 1930 ved skolens start.<\/p>\n

Brandt Hansen var enel\u00e6rer her i samtlige 17 \u00e5r indtil 1947. Da de for\u00e6ldre, der havde oprettet skolen, ikke l\u00e6ngere havde b\u00f8rn i skolen, gik det tilbage. De sidste \u00e5r kom derfor til at st\u00e5 i nedgangens tegn og i 1947 forlod Brandt Hansen skuffet L\u00f8rup friskole, der blev nedlagt. Huset blev derefter indrettet til andelsfryseri.<\/p>\n

Ryslinge friskole nedbr\u00e6ndte totalt ved et lynnedslag i sommeren 1949, hvorefter der blev opf\u00f8rt en fuldt moderne skole, som blev taget i brug et \u00e5rstid efter branden.<\/p>\n

Efter H. Bredsdorffs bortrejse i 1937 blev der ansat en l\u00e6rer ved navn Aksel Larsen. Han virkede ved skolen i 4 \u00e5r, inden han rejste. I 1941 blev l\u00e6rer Vagn Christensen ansat som skoleleder.<\/p>\n

Han var en dygtig ung l\u00e6rer, som f\u00f8rte skolen ind i en ny blomstringstid. Vagn Christensen forlod friskolen i 1965 efter 24 \u00e5rs l\u00e6rergerning for at blive ansat ved Christianhavns D\u00f8treskole p\u00e5 Amager.<\/p>\n

Som ny leder af Ryslinge friskole blev nu ansat l\u00e6rerparret Karen og Mads Bisgaard, der begge var uddannet ved Den frie L\u00e6rerskole i Ollerup. Mads Bisgaard virkede som leder af friskolen i 24 \u00e5r indtil 1989, hvor de begge s\u00f8gte deres afsked.<\/p>\n

Kildeangivelse:
\nRyslinge Sogns Historie, udgivet af H. M. Henriksen i 1955
\nUndervisningsministeriets materiale p\u00e5 nettet:
\nHistorieundervisning: Yngre Enev\u00e6lde 1750 \u2013 1850<\/p>\n

PS. H. M. Henriksen var f\u00f8rstel\u00e6rer ved Brangstrup skole fra 1908 til 1943. Hans Magnus Henriksen var f\u00f8dt den 10 februar 1875 i L\u00f8rup, som \u00e6ldste s\u00f8n af b\u00f8dker Hans Henriksen.<\/p>\n

Han blev f\u00f8rst udl\u00e6rt som b\u00f8dker, hvorefter han l\u00e6ste p\u00e5 Blaagaards seminarium og blev l\u00e6rer. Han havde v\u00e6ret elev p\u00e5 Ryslinge og Askov H\u00f8jskoler, hvorfra han sammen med tre kammerater tog til Bornholms H\u00f8jskole for at forberede sig til Seminariet. Derefter foregik l\u00e6reruddannelsen hos Forstander Tang p\u00e5 Blaagaards Seminarium i K\u00f8benhavn. Det var Forstander Tang, som i Provisorietiden var Svendborgkredsens folketingsmand.<\/p>\n

Efter veloverst\u00e5et eksamen i 1902 fik H.M.Henriksen stilling som hj\u00e6lpel\u00e6rer ved Skjold skole i R\u00e5rup sogn ved Juelsminde. Derefter var han andenl\u00e6rer i nogle \u00e5r ved Hjermind skole ved Bjerringbro.<\/p>\n

Han fandt sin hustru i Hjermind, Elise Marie Christensen f\u00f8dt 21 oktober 1872, som datter af sognefoged og g\u00e5rdmd. Adolph Christensen og hustru Ane Marie Frederiksen. De blev viet den 23 oktober 1905 i Hjermind Kirke.<\/p>\n

I 1908 blev H.M.Henriksen ansat som f\u00f8rstel\u00e6rer ved den nyopf\u00f8rte Brangstrup skole i Ringe sogn. Her ud\u00f8vede han sin manddomsgerning indtil han i efter\u00e5ret 1943 gik p\u00e5 pension og flyttede til Ringe.<\/p>\n

H.M.Henriksen har et omfattende forfatterskab bag sig. Han har blandt andet skrevet flere ark\u00e6ologiske og lokalhistoriske artikler i Fyens Venstreblad. Efter sin pensionering udgav han “Ringe Sogns Historie” i 1948 og “Ryslinge Sogns Historie” udkom i 19 L\u00e6rer Henriksen og hans hustru h\u00f8rte alle dage til det Radikale Venstres trofaste tilh\u00e6ngere. Henriksen var s\u00e5ledes i en lang \u00e5rr\u00e6kke formand for Ringe sogns Radikale Venstrev\u00e6lgerforening og et par gange har han v\u00e6ret det Radikale Venstres folketingskandidat i Faaborgkredsen.<\/p>\n

H.M.Henriksen og hustru havde ingen b\u00f8rn, men de havde adopteret tre: Lilly der var \u00f8konoma og gift med en taxachauff\u00f8r i K\u00f8benhavn, Adolph der efter mange \u00e5r blev l\u00e6rer, men d\u00f8de ung og endelig Ingrid, der blev gift med redakt\u00f8r William Nielsen p\u00e5 \u00c6r\u00f8 Folkeblad.<\/p>\n

Hustruen Elise Henriksen d\u00f8de den 03 juli 1945 p\u00e5 Ringe Sygehus. H.M.Henriksen d\u00f8de den 27 marts 1958 ligeledes p\u00e5 Ringe Sygehus efter lang tids sygdom.<\/p>\n

L\u00f8rup i oktober 2014
\nJohannes Westergaard<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Folkeskolen i Ryslinge sogn op gennem tiden. I 1814 fik Danmark en banebrydende lov om skolen. Det blev bestemt, at alle b\u00f8rn i hele landet skulle have syv \u00e5rs gratis undervisning. Danmark var dermed et af de f\u00f8rste lande i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-143","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/143","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=143"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/143\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":762,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/143\/revisions\/762"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=143"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}