{"id":1421,"date":"2017-11-24T16:18:57","date_gmt":"2017-11-24T16:18:57","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=1421"},"modified":"2017-11-24T16:21:22","modified_gmt":"2017-11-24T16:21:22","slug":"sct-annae-kapel-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=1421","title":{"rendered":"Sct. Ann\u00e6 Kapel (2)"},"content":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende artikel er klippet fra “BYHORNET” lokalhistorisk tidsskrift for Ryslinge Kommune, \u00e5rg.1979<\/strong><\/p>\n

Kapellet i L\u00f8rup<\/strong><\/p>\n

I godt tre hundrede \u00e5r har de eneste spor af det forsvundne Sct. Ann\u00e6 kapel i L\u00f8rup v\u00e6ret de byg\u00adningsrester, teglbrokker og lign., der er pl\u00f8jet op af Gunnar Larsens mark. Overalt p\u00e5 marken har man efter hver pl\u00f8jning blot kunne bukke sig ned og samle stumper op af det, der engang var L\u00f8rups helt centrale bygning. Kapellet var sammen med mange andre spredt ud over landet i h\u00f8j grad med til at pr\u00e6ge senmiddelalderens religi\u00f8se milj\u00f8. Som tilf\u00e6ldet i L\u00f8rup, er de fleste af disse ka\u00adpeller i dag forsvundne.<\/p>\n

Sct. Ann\u00e6 kapellet var et valfartskapel, muligvis rejst i forbindelse med dyrkelsen af en hellig kil\u00adde i n\u00e6rheden. I kapellet samledes folk fra n\u00e6r og fjern for at t\u00e6nde et lys, deltage i en messe og derved rense deres sj\u00e6le. Har der v\u00e6ret en kilde \u00adog det kan vi alts\u00e5 ingenlunde v\u00e6re sikre p\u00e5 – har folk ogs\u00e5 s\u00f8gt til den for at blive helbredt for sygdomme. Man havde en st\u00e6rk tro p\u00e5, at vandet i disse kilder havde en underg\u00f8rende virkning, i s\u00e6r\u00addeleshed, hvis det var velsignet af kirken.<\/p>\n

Kapellets v\u00e6rnehelgen var Den hellige Anne, Jomfru Marias moder. Hun kendes som v\u00e6rnehelgen allerede fra det 2. \u00e5rhundrede, og blev i ganske s\u00e6rlig grad p\u00e5kaldt af gravide kvinder. Hendes v\u00e6rnedag var den 9. december.<\/p>\n

Dyrkelsen af Sct. Ann\u00e6 kulminerede i slutningen af det 15. \u00e5rhundrede. P\u00e5 denne tid eksisterede der ikke blot flere Sct. Ann\u00e6 kapeller, men ogs\u00e5 nye sognekirker blev viet til hende og i mange k\u00f8bstadskirker blev der rejst s\u00e6rskilte altre til hendes \u00e6re. Selve tidsrammen, slutningen af 1400- tallet er med til at datere kapellet i L\u00f8rup, om hvis opf\u00f8relsestidspunkt vi i \u00f8vrigt intet ved.<\/p>\n

Kapellet havde en relativ kort funktionstid og gik herefter en krank sk\u00e6bne i m\u00f8de. Som kirkelig institution fungerede det velsagtens i 2-3 genera\u00adtioner frem til reformationen i 1536. Blandt reforma\u00adtionens nye ideer var ogs\u00e5 et forbud mod valfart og helgendyrkelse. Dette blev kapellets bane. I mods\u00e6tning til sognekirkerne havde valfartskapel\u00adlerne ingen tiendeindt\u00e6gt som \u00f8konomisk grundlag, og en indt\u00e6gt skulle der til. Denne indt\u00e6gt var tidligere indkommet gennem gaver, testamenter og lign. – alt sammen i intim forbindelse med kapel\u00adlets brugere, der var villige til at betale endog ‘en h\u00f8j pris for deres sj\u00e6ls frelse.<\/p>\n

Nedrevet blev kapellet imidlertid ikke med det sam\u00adme. En skriftlig kilde fra 1589, biskop Jacob Mad\u00adsens visitatsprotokoller, (l) omtaler kapellet i L\u00f8rup. Heri fremg\u00e5r det, at ejeren af Krumstrup, Claus Huitfeldt, brugte bygningen som kornlade. Antagelig har den p\u00e5 dette tidspunkt v\u00e6ret ret medtaget.<\/p>\n

Det n\u00e6ste vi h\u00f8rer til kapellet finder vi i en pr\u00e6steindberetning fra 1623 (2). Her skulle rester\u00adne af kapellet v\u00e6re blevet nedrevet 13 \u00e5r tidligere i 1610 af den nye ejer af Krumstrup, Jacob H\u00f8eg efter en tvist med gejstligheden. Bygningsmateria\u00adlerne blev genanvendt ved opf\u00f8relsen af nye bygnin\u00adger p\u00e5 Krumstrup, og i de \u00e6ldste partier af den endnu st\u00e5ende hovedbygning ses i dag store r\u00f8de munke\u00adsten samt de granithugne sokkelsten fra kapellet. Men ikke bare den del af bygningen, der stod over jorden blev nedbrudt. Selv de marksten, der ud\u00adgjorde fundamentet, blev delvist taget op. Til\u00adbage var der tilsyneladende ingenting, og dog? \u00adder var stadig spor efter kapellet under jordens overflade, og disse kunne unders\u00f8ges gennem en ark\u00e6ologisk udgravning.<\/p>\n

En s\u00e5dan ark\u00e6ologisk unders\u00f8gelse er blevet fore\u00adtaget i sommeren 1979. Den blev iv\u00e6rksat som et besk\u00e6ftigelsesprojekt for unge arbejdsledige og finansieret af Fyns Amt og Ryslinge Kommune. Den direkte anledning var, at de i forvejen svage spor i jorden helt kunne udslettes. Resterne ville med tiden simpelthen blive pl\u00f8jet v\u00e6k. Jeg skal kort skitsere forl\u00f8bet af udgravningen samt de forel\u00f8bige resultater:<\/p>\n

For at f\u00e5 den pr\u00e6cise beliggenhed af selve kapel\u00adlet og f\u00e5 et indtryk af andre forekomster, evt. begravelser, huse og lign. blev der lagt en 65 m lang s\u00f8gegr\u00f8ft tv\u00e6rs gennem marken. Herved st\u00f8dte man som ventet p\u00e5 kapellets fundamentsgr\u00f8ft, der var ca. l\u00bd m bred. Hvad det herefter gjaldt om, var at f\u00e5 fastsl\u00e5et kapellets udstr\u00e6kning og grund\u00adplan. Der blev derfor lagt en r\u00e6kke felter ud, hvor man fulgte fundamentsgr\u00f8ften.<\/p>\n

Mellem felterne bevarede man \u00bd m brede balke, der havde betydning derved, at man kunne afl\u00e6se pro\u00adfilerne (det lodrette snit) Disse er altid vigtige i en ark\u00e6ologisk udgravning, hvor forskellige lag ofte er h\u00e5rfine og derfor yderst sv\u00e6re at f\u00f8lge i en fladeafgravning. Ca. 4\/5 af kapellets’areal blev p\u00e5 den m\u00e5de systematisk afd\u00e6kket og resultatet m\u00e5 siges at v\u00e6re interessant. Det mest overraskende var nok kapellets dimensioner. Fundamentsgr\u00f8ften m\u00e5lte udvendig ca. 15,50 x 10 m, hvilket giver et indvendigt areal p\u00e5 over 155 m2.<\/p>\n

Det er det samme som skibet i en almindelig landsbykirke.<\/p>\n

Men tilbage til kapellet. Lad os til slut pr\u00f8ve at tegne et billede af bygningen, som den tonede frem i landskabet i sine velmagtsdage. Det har v\u00e6ret en stor rektangul\u00e6r bygning, hvor der ikke udvendig var nogen synlig adskillelse mellem skib og kor. Nederst s\u00e5s de granithugne affasede sokkel\u00adsten, godt 60 cm h\u00f8je. Herover rejste sig muren i r\u00f8de teglsten, de s\u00e5kaldte munkesten. Muren m\u00e5 have v\u00e6ret gennembrudt af store vindues\u00e5bninger, men om der har v\u00e6ret indgang til kapellet p\u00e5 nord- eller sydsiden eller i vestenden kan ikke siges. \u00f8verst var taget i br\u00e6ndte tagsten, og aller \u00f8verst rejste sig et spir – en s\u00e5kaldt tagrytter – hvori klokken hang (3). Om der har v\u00e6ret tilknyttet en begravel\u00adsesplads til kapellet er uvist.<\/p>\n

Omtrent s\u00e5ledes m\u00e5 vi forestille os kapellet. Det har st\u00e5et h\u00f8jt h\u00e6vet i terr\u00e6net og har kunnet ses p\u00e5 lang afstand af de tilrejsende. Det m\u00e5 have af\u00adtvunget respekt som det stod der, v\u00e6rdigt og helt uanf\u00e6gtet af livets gang p\u00e5 markerne og g\u00e5rdene omkring sig.<\/p>\n

Carsten Ljungkvist<\/p>\n

Noter: l. “Den tredje Fyenske evangeliske Biskops Mester
\nJacob Madsen Visitatsbog” udg. af A.C.Crone, Odense 1853, p.178<\/p>\n

2. Pr\u00e6steindberetninger til Ole Worm: II K\u00f8benhavn 1974 p.125<\/p>\n

3. Ibidem<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende artikel er klippet fra “BYHORNET” lokalhistorisk tidsskrift for Ryslinge Kommune, \u00e5rg.1979 Kapellet i L\u00f8rup I godt tre hundrede \u00e5r har de eneste spor af det forsvundne Sct. Ann\u00e6 kapel i L\u00f8rup v\u00e6ret de byg\u00adningsrester, teglbrokker og lign., der er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":148,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1421","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1421","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1421"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1421\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1422,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1421\/revisions\/1422"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/148"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1421"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}