{"id":1102,"date":"2017-11-18T12:27:05","date_gmt":"2017-11-18T12:27:05","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=1102"},"modified":"2019-08-26T14:00:15","modified_gmt":"2019-08-26T14:00:15","slug":"herredsfogedgaarden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/?page_id=1102","title":{"rendered":"Herredsfogedgaarden"},"content":{"rendered":"

Herredsfogedgaarden, L\u00f8rupvej 20 5750 Ringe<\/strong>
\nMatr.Nr.8a m.fl. L\u00f8rup Ejerlav Ryslinge sogn<\/p>\n

Nuv\u00e6rende ejere: Helle og Hans J\u00f8rgen Kyhn<\/strong>
\nSeneste ejerskifte: April 2007<\/p>\n

\"\"<\/a>

Herredsfogedgaarden anno 2008<\/p><\/div>\n

Ryslinge by var sognets st\u00f8rste landsby og har dermed givet navn til sognet. L\u00f8rup var sognets anden landsby omtrent af samme st\u00f8rrelse som Ryslinge. Begge landsbyer m\u00e5 antages anlagt i slutningen af vikingetiden eller i den tidlige middelalder i 1100-tallet.<\/p>\n

Ovenfor de n\u00e6sten lodrette lerskr\u00e6nter ned mod kole\u00e5en l\u00e5 der to damme. Foran den vestlige dam byggedes den st\u00f8rste g\u00e5rd Krogensgaard i krogenden. Vest for den anden temmelig langstrakte dam opf\u00f8rtes den anden g\u00e5rd, som siden blev kaldt for Herredsfogedgaarden, fordi herredsfogeden i Gudme herred i umindelige tider boede der.<\/p>\n

\u00d8sten for dammen blev der plads til to g\u00e5rde. Den nordlige gav man sig for 150 \u00e5r siden til at kalde L\u00f8rupgaard, for ellers havde g\u00e5rdene i landsbyerne sj\u00e6ldent navne. Den fjerde af disse g\u00e5rde l\u00e5 ved dammen syd for L\u00f8rupgaard. Den blev siden udflyttet til Risager skifte i Egsmarken og blev kaldt Risenlund.<\/p>\n

Disse 4 g\u00e5rde blev meget store, de to f\u00f8rste endog hvad man siden kaldte en propriet\u00e6rg\u00e5rd med hver mere end 12 tdr. hartkorn. G\u00e5rdene h\u00f8rte under Nyborg Len (Nyborg Slot, som ejedes af Kronen). G\u00e5rdm\u00e6ndene var til en vis grad selvejere og svarede deres landgilde (skat) til Nyborg Len, men der var selvsagt ingen hoveripligt.<\/p>\n

Udover disse fire g\u00e5rde l\u00e5 der tre g\u00e5rde i byens \u00f8stlige side ved hegnet til Krumstrup, samt fire g\u00e5rde imellem Krogensgaard og Henredsfogedgaarden.<\/p>\n

Disse syv g\u00e5rde blev tilsammen p\u00e5 samme st\u00f8rrelse som de fire store g\u00e5rde. Deres beboere kaldtes brydere i mods\u00e6tning til kongens m\u00e6nd, der kaldtes b\u00f8nder. Brydernes syv g\u00e5rde h\u00f8rte alle under det n\u00e6rliggende Krumstrup.<\/p>\n

Med b\u00f8ndernes landgilde handlede kongen p\u00e5 forskellig m\u00e5de igennem tiderne. S\u00e5ledes l\u00e5 de fire b\u00f8nderg\u00e5rde roligt under kronen fri for hoveri indtil januar 1719, da Niels Hansen-Viborg k\u00f8bte dem ind til T\u00f8ystrup bondegods, og de kom ud for et ubegr\u00e6nset hoveri pa T\u00f8ystrup. De var ikke l\u00e6ngere jordegne selvejere, men ufri hovb\u00f8nder, faldet som offer for magthavernes trang til at skaffe herreg\u00e5rdene arbejdskraft.<\/p>\n

S\u00e5dan var det i 83 \u00e5r indtil de igen blev selvejere i 1802, hvor de frik\u00f8bte sig. Det af T\u00f8ystrup udstedte sk\u00f8de blev dateret 11.juni 1802.<\/p>\n

Nu citeres et afsnit fra H.M.Henriksens bog \u201dRyslinge Sogns Historie\u201d udg.1955<\/p>\n

Vest for det store gadek\u00e6r, som er forsvundet, s\u00e5 det kun lige kan anes, l\u00e5 t\u00e6t ved den vej, som f\u00f8rte fra smedien ud i marken matr.nr.8, som de gamle kaldte Herredsfogedgaarden, fordi den i umindelige tider var herredsfogedbolig. I min barndom kaldte vi den Sognefogedgaarden, fordi sognefoged Jens Peder Faber boede der, ellers var den nok blevet ved at hedde Herredsfogedgaard, men da Jens Peder Faber var flyttet op i huset, han havde bygget sig bag haven oppe ved Trevejen, kaldte g\u00e5rdens folk den Sausmosegaard efter en lille mose oppe ved H\u00f8jagergaard, Sausmosen, det vil sige Saksmosen. Den har vistnok f\u00e5et dette navn, fordi den ved udskiftningen blev klippet over i 2 dele, s\u00e5 skelhegnet mellem de to matrikelsnumre 8 og 9 har mindet de gamle om en saks og de to vandhuller var saksens \u00f8jer. Nogle har ment, navnet kom af sovs, men den hed Sausmosen, og de gamle klippede med en saus.<\/em><\/p>\n

Om denne g\u00e5rd .udstedte kong Christian d.III f\u00f8lgende brev den 8.11.1554: Jens Hvid i L\u00f8rup, som i lang tid har v\u00e6ret herredsfoged i Gudme herred og til l\u00f8n derfor har haft den g\u00e5rd kvit og frit, som han ibor, nu da han er gammel og ikke l\u00e6ngere kan v\u00e6re herredsfoged, alligevel med sin hustru Birgitte m\u00e5 beholde g\u00e5rden kvit og frit i deres livstid med de s\u00e6dvanlig bestemmelser ang\u00e5ende g\u00e5rd og skov. Rex m. p. sukser. 6.205.<\/em><\/p>\n

Han efterf\u00f8lges af herredsfoged Niels Hvid, der af kongen fik Damgaard i Brangstrup. Der var stadig, s\u00e5 l\u00e6nge herredstinget var i Gislev, herredsfogeder i L\u00f8rup med navnet Hvid eller Huidt, som den f\u00f8rste skrev, men de har m\u00e5ske beboet stedet som kongen havde \u00f8st for Vestergaard og som kongen solgte til Boltinggaard. Her boede i hvert fald en sl\u00e6gtning 1688 ved navn Hvid.<\/em><\/p>\n

Herredsfogedgaarden har de p\u00e5 det tidspunkt ikke drevet, men derfor kan de jo godt have boet der, idet der tit boede 2 familier i .eet stuehus.<\/em>
\n1664 hed manden Hans Nielsen. Han kan v\u00e6re Niels Hvids s\u00f8n. 1688 var manden Christen Johansen. 1743 var Laurs Laursen f\u00e6ster under T\u00f8jstrup med 11 td. 6 skp. 3 fjdk. 1 alb. hartkorn og landgildet er 2\u00bd td. rug 3 td. Byg og 4 td. havre,1 lispund sm\u00f8r,<\/em>
\n 2 lam, 3 g\u00e6s, 6 h\u00f8ns. Hovningspenge 9 rdl. og til Ryslinge kirke 10 skp. byg.<\/em><\/p>\n

G\u00e5rden udskiftedes i 1788 til Lars Andersen og k\u00f8btes til selveje 1802 af Mads Christensen.<\/em>
\n De yderste jorder solgtes til Peder Hvene, S\u00e6ringen til matr.nr. 9, Vestergaard. Det meste af g\u00e5rdens part af L\u00f8rup hede solgtes til Lars Pelle, der efterfulgtes af s\u00f8nnen Peer Larsen og igen af dennes s\u00f8n, Jens Pedersen, nu ejes denne g\u00e5rd af Svend M\u00f8llerh\u00f8j.<\/em><\/p>\n

SL\u00c6GTEN FABER<\/strong><\/em><\/p>\n

Niels Christian Faber fra Ringe var d\u00f8bt Niels Christiansen, som s\u00f8n af Christian Nielsen Faber, der var pr\u00e6steg\u00e5rds forpagter og kromand i Ringe.<\/em>
\n Niels Chr. Faber gifted sig i okt.1818 med Gjertrud Jensdatter fra Kellerup i Ringe sogn og k\u00f8bte samme \u00e5r Herredsfogedgaarden.<\/em>
\n Herredsfogedgaarden var blevet en lille g\u00e5rd, som nu blev solgt til Niels Christian Faber Ringe, kaldet Niels Kromand, fordi han var fra Ringe kro. Han var dog f\u00f8dt p\u00e5 Aarslevgaard og var f\u00e6tter til Peder Faber, der har digtet \u00bbDengang jeg drog afsted\u00ab og \u00bbH\u00f8jt fra tr\u00e6ets gr\u00f8nne top\u00ab, og hvis fader var smed i K\u00f8benhavn.<\/em><\/p>\n

Denne smed lavede en springende hest, der blev sat op p\u00e5 g\u00e5rden i L\u00f8rup som vindfl\u00f8j. Den er senere flyttet til Chr. Fabers fabriker i Ryslinge. En lignende hest drejede p\u00e5 broderen J\u00f8rgen Fabers g\u00e5rd i Lombjerge. Niels Kromand efterfulgtes af ‘sin s\u00f8n, Jens Peter Faber.<\/em>
\n Der var endnu et stykke af g\u00e5rdens hedelod tilbage. Jens P. Faber solgte den og k\u00f8bte i stedet af b\u00f8dker Hans Henriksen jorden mellem D\u00f8jtvejen og kilden, som l\u00e5 n\u00e6rmere ved g\u00e5rden. Her skulle s\u00f8nnen, Christen Faber, ligge og passe k\u00f8erne, n\u00e5r de om efter\u00e5ret blev sl\u00e5et l\u00f8se. Om sommeren stod k\u00f8erne i t\u00f8jr.<\/em><\/p>\n

J.P. Faber kunne ikke n\u00e6nne, at drengen skulle g\u00e5 p\u00e5 \u00e5ben mark i uvejr. Han lavede af st\u00e6nger og langhalm et stort skilderhus, hvor drengen kunne sidde i l\u00e6, for Jens Pejter, som vi kaldte ham, var h\u00e5ndsnild og havde et interessant huggehus med skruesnit og borsving af tr\u00e6, som faldt mig i \u00f8jnene og gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5 den store overgang i vor tid fra gammelt til nyt, n\u00e5r jeg sammenlignede med vort v\u00e6rksted, som min fader ogs\u00e5 kaldte huggehus. Denne udvikling fra gammelt til nyt kunne jeg ogs\u00e5 iagttage, n\u00e5r jeg gik ind igennem porten til gaden oppe i g\u00e5rden og s\u00e5 op imod rygningen, for her var ingen hanebj\u00e6lker. men sp\u00e6rene hvilede p\u00e5 en \u00e5s, som atter blev b\u00e5ren af h\u00f8je stolper (suler). Den lade var s\u00e5 gammel, at den havde set, at der boede herredsfogeder i g\u00e5rden, og at der skete mirakler ved gadek\u00e6ret.<\/em>
\n Det var sognets sidste sulehus, som J.P. Faber byggede om i 1890 og murer Rasmus Andersen fandt herredsfogedernes arnested under lergulvet.<\/em><\/p>\n

Jens Peter Faber var sognefoged. Han var enkemand for anden gang, idet hans to hustruer, Christen Jensens d\u00f8tre i Brangstrup, begge var d\u00f8de af barselfeber. Samm<\/em>e sk\u00e6bne fik to af hans egne d\u00f8tre. Han var derfor en alvorsmand, men han kunne ogs\u00e5 lide en god fest, og h\u00f8sten havde et s\u00e6rlig festligt pr\u00e6g.<\/em><\/p>\n

V\u00e5rs\u00e6den skulle h\u00f8stes p\u00e5 een dag. At noget var lidt gr\u00f8nt, og noget overmodent, tog J. P. Faber ikke hensyn til. Kornet var ikke mere nogen salgsvare. P\u00e5 en festdag gik en halv snes indbudte h\u00f8stkarle l\u00f8s p\u00e5 bygmark, havremark og blandkornsmark. Der blev spist og drukken dagen lang, hum\u00f8ret var h\u00f8jt og efterh\u00e5nden stod sk\u00e5rkamme med vippende aks og vinkede til h\u00f8stkarlene, men en stor dag fik de alle ud ‘af det.<\/em>
\n S\u00e5 skulle man tro, at der var noget i vejen med sognefogeden. Han var alle \u00e5rets \u00f8vrige dage en alvorlig, samvittighedsfuld og n\u00f8gtern sognefoged og foreningsleder, men h\u00f8sten skulle nu engang v\u00e6re \u00e5rets store fest.<\/em><\/p>\n

J.P. Faber var svoger til gaardf\u00e6ster Peder Hansen p\u00e5 Maareskov i en nu nedlagt gaard. Der var en s\u00f8n, som p\u00e5tog sig entrepren\u00f8rarbejde og J.P.Faber var en god mand og ville gerne hj\u00e6lpe sin nev\u00f8 og kautionerede for ham. Derved tabte han 7000 kr. Han m\u00e5tte derfor s\u00e6lge g\u00e5rden og den yngste s\u00f8n Christen Faber kom i malerl\u00e6re hos Jens Peters s\u00f8sters\u00f8n i Gultved. Christen Fabers manddomsgerning var oprettelsen og driften af Ryslinge Rullegardinsfabrik.<\/em><\/p>\n

J.P.Faber byggede sig et hus (L\u00f8ruphus) oppe bagest i haven ved trevejen.<\/em><\/p>\n

Herredsfogedgaarden blev k\u00f8bt af fhv. Kaptajn Johan L. J\u00f8rgensen fra Aabyskov. Han var en tid ogs\u00e5 sogner\u00e5dsformand. Han flyttede i 1903 til sin kones f\u00f8deg\u00e5rd i Ravndrup og overlod den gamle g\u00e5rd til s\u00f8nnen Niels Christian J\u00f8rgensen.<\/em>
\n N.Chr. J\u00f8rgensen har senere bygget den store forretningsejendom ved trevejen, hvor han driver handel med alle slags m\u00f8bler. En s\u00f8n Erling J\u00f8rgensen har nu g\u00e5rden.<\/em>
\n CItat slut<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>

Herredsfogedgaarden 1939, luftfoto af Sylvest Jensen Hiller\u00f8d<\/p><\/div>\n

Niels Christian Faber fra Ringe, som k\u00f8bte Herredsfogedg\u00e5rden var d\u00f8bt Niels Christiansen, som s\u00f8n af Christian Nielsen Faber, der var pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter og kromand i Ringe.
\nNiels Chr. Faber gifted sig i okt.1818 med Gjertrud Jensdatter fra Kellerup i Ringe sogn og k\u00f8bte samme \u00e5r Herredsfogedgaarden.
\nI de f\u00f8lgende \u00e5r fik de fire b\u00f8rn: Christian i 1819, Anne i 1820, Jens Peter i 1824 og Christiane i 1829.
\nChristian Nielsen Faber var i 1845 postfuldm\u00e6gtig i Nyborg, blev gift med Frederikke Wilhelmine Birch fra Nyborg i 1852 og endte som postmester i Thisted.
\nAnne Nielsdatter blev gift med v\u00e6ver Hans Chr. Andersen i L\u00f8rup i 1848. Han k\u00f8bte nogle \u00e5r senere en g\u00e5rd i Gultved.
\nJens Peter Nielsen Faber giftede sig i 1855 med Anna Margrethe Christensen fra Damgaard i Brangstrup.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Krumstrup M\u00f8lle anno 1890\/1900<\/p><\/div>\n

Christiane Nielsdatter blev ogs\u00e5 gift i 1855 med m\u00f8lleforpagter Niels Pedersen p\u00e5 Krumstrup M\u00f8lle.
\nNiels Pedersen var s\u00f8n af Peer Pedersen i Kapelgaarden, Kapelvej 5. Nogle \u00e5r senere k\u00f8bte han Egebjerg m\u00f8lle i Kirkeby sogn.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Niels Peder Gr\u00f8nvald Nielsen (1857 – 1931)<\/p><\/div>\n

Christiane blev moder til den senere s\u00e5 kendte h\u00f8jskolefor-stander Niels Peder Gr\u00f8nvald Nielsen p\u00e5 Vestbirk h\u00f8jskole ved Horsens.
\nL\u00e6s om Vestbirk h\u00f8jskole og Gr\u00f8nvald Nielsen p\u00e5: http:\/\/www.fynhistorie.dk\/node\/609<\/a><\/p>\n

Niels Faber og Gjertrud oplevede s\u00e5ledes p\u00e5 deres \u00e6ldre dage, at deres fire b\u00f8rn alle blev godt gifte.
\nNiels Faber d\u00f8de den 29.februar 1856 og Gjertrud d\u00f8de i marts 1858.<\/p>\n

Jens Peter Faber, som n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n havde overtaget Herredsfogedgaarden ved faderens d\u00f8d.<\/p>\n

Jens P. Faber blev indvalgt i Ryslinge sogner\u00e5d i dec.1858 og han blev valgt til formand fra nyt\u00e5r 1859. Han blev ikke genvalgt i dec.1861.
\nJ.P. Faber genopstillede igen ved sogner\u00e5dsvalget i dec.1876 og blev valgt. Han blev tillige valgt til formand for sogner\u00e5det nyt\u00e5r 1877. Han gik igen ud ved det efterf\u00f8lgende valg i dec.1879.<\/p>\n

J.P. Faber var ogs\u00e5 blevet udn\u00e6vnt til sognefoged omkring 1870-72. Han bestred dette embede indtil 1903. I begyndelsen af 1890\u2019erne blev han ben\u00e5det med dannebrogs-ordenen.
\nJens P. Faber og Anna Margrethe fik seks b\u00f8rn: Johanne Margrethe i 1855, Gertrud Frederikke i 1857, Sara i 1859, Nielsine i 1861, Niels Christian i 1867 og Anna Margrethe i 1870.
\nVed Anna Margrethes f\u00f8dsel i marts 1870 fik moderen barselsfeber og d\u00f8de seks dage efter f\u00f8dslen.
\nJens Peters svigerinde, hans afd\u00f8de kones yngre s\u00f8ster Maren Kirstine tr\u00e5dte nu til for at passe den nyf\u00f8dte og de mindre\u00e5rige b\u00f8rn.
\nI januar 1873 giftede Jens Peter sig med Maren Kirstine og i marts 1874 f\u00f8dte hun en s\u00f8n. F\u00e5 dage efter f\u00f8dslen d\u00f8de ogs\u00e5 hun af barselsfeber. S\u00f8nnen blev d\u00f8bt Chresten Jensen Faber.
\nDe \u00e6ldste s\u00f8skende m\u00e5tte nu passe den nyf\u00f8dte, men efterh\u00e5nden som de blev gift og flyttede hjemme fra, fik faderen en husbestyrerinde Karen Sofie Rasmussen fra S\u00f8dinge. J.P. Faber giftede sig for 3. gang i 1893 med Karen Sofie.
\nTo af Jens P. Fabers d\u00f8tre led samme sk\u00e6bne, som deres moder.
\nJohanne Margrethe blev gift med grdmd. Hans Rasmussen S\u00f8moseg\u00e5rd i Fjellerup i okt. 1878. I februar 1880 f\u00f8dte hun en s\u00f8n og en uge senere d\u00f8de hun af barselsfeber kun 24 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Sara Jensen Faber var blevet gift med hmd. Peder Pedersen i Boltingg\u00e5rdsskov i maj 1881. I juli 1882 fik de en s\u00f8n og i maj 1885 en datter, Sara d\u00f8de af barselsfeber i slutningen af maj 1885.
\nNielsine Jensen Faber d\u00f8de i maj 1883 22 \u00e5r gammel. Hun var ugift.<\/p>\n

To d\u00f8tre overlevede deres b\u00f8rns f\u00f8dsler. Johanne Frederikke Jensen blev gift med grdmd. Erik Kristensen i Boltingg\u00e5rds enem\u00e6rker. Ved folket\u00e6llingen i 1890 havde de fire b\u00f8rn.
\nAnna Margrethe Jensen Faber blev gift i juli 1896 med Jens Peder Madsen, som var kusk hos konsul Chr. Mogensen i Odense, (Mogensen og Dessau\u2019s V\u00e6verier)<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n Niels Christian Jensen Faber var udl\u00e6rt urmager. Han nedsatte sig som urmager i Ringe i 1889. Han giftede sig i 1890 med Sara Hansen fra Ryslinge, datter af g\u00e5rdmd. Hans J\u00f8rgensen i Damgaard.
\nNiels Chr. Faber havde urmager- og guldsmedeforretning i Algade 34
\nDe fik tre b\u00f8rn: Margrethe i 1891, Ejnar i 1893 og Harry i 1895.
\nEjnar d\u00f8de i feb.1896 af strubehoste. Margrethe blev gift i 1917 og Harry Faber blev uddannet tandl\u00e6ge og havde klinik i K\u00f8benhavn I mange \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/a>Jens P. Fabers yngste s\u00f8n Chresten Jensen Faber kom i malerl\u00e6re hos f\u00e6tteren i Gultved, da arbejdet ved landbruget ikke var hans st\u00e6rke side. Han arbejdede som svend i nogle \u00e5r, inden han startede malerforretning i Ryslinge i 1897.
\nForretningen gik imidlertid ikke helt som forventet. Som svend havde han en tid arbejdet med at male rullegardiner og nu begyndte han med dette i Ryslinge i 1900.
\nI 1899 havde han giftet sig med Johanne Frederikke Johansen fra Lunde sogn p\u00e5 Nordfyn. De fik to d\u00f8tre Inge og Ester.
\nJohanne Frederikke d\u00f8de i nov. 1930. Nogle \u00e5r senere giftede han sig igen med en ung l\u00e6rerinde Anna Frederikke Olsen.<\/p>\n

Chr. Faber rejste ud til forretningsdrivende og solgte rullegardinerne. Han opdagede nu, at han havde evner for handel og snart blev malerforretningen til rullegardinfabrik.
\nI 1905 etablerede han fabrik p\u00e5 Hestehavevej ved siden af villa Vesta. I de f\u00f8lgende \u00e5r udviklede fabrikken sig til et st\u00f8re industriforetagende.<\/p>\n

Christen Jensen Faber d\u00f8de i 1942, hvorefter Anna Faber satte sig i direkt\u00f8rstolen.<\/p>\n

Faderen Jens Peter Faber m\u00e5tte i 1894 afh\u00e6nde Herredsfogedgaarden, da han fik \u00f8konomiske problemer i forbindelse med en kaution. Han solgte g\u00e5rden til fhv. Kaptajn Johan L. J\u00f8rgensen fra Aabyskov og flyttede op i et nybygget hus ved trevejen. J.P. Faber d\u00f8de i april 1907.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Herredsfogedgaarden anno 1957, Luftfoto af Sylvest Jensen Kastru<\/p><\/div>\n

I 1903 flyttede Johan J\u00f8rgensen til sin kones f\u00f8deg\u00e5rd I Ravndrup og overlod den gamle g\u00e5rd til s\u00f8nnen Niels Kristian J\u00f8rgensen. Denne var nu mere handelsmand end han var til landbrug.<\/p>\n

\"\"<\/a>Han drev handel med alle slags m\u00f8bler, opk\u00f8bte d\u00f8dsboer rundt om i det midtfynske og videresolgte dem fra g\u00e5rden. Stuehusets loft var fyldt til bristepunktet.<\/p>\n

Niels Kr. J\u00f8rgensen havde i 1905 giftet sig med Ingeborg Elisabeth Skov datter af Mads Skov i det gamle hus neden for b\u00f8dkerens ejendom, nu L\u00f8rupvej 22. I de f\u00f8lgende \u00e5r fik de 3 s\u00f8nner og 2 d\u00f8tre.<\/p>\n

I 1931-32 byggede Niels Kr. J\u00f8rgensen den store forretningsejendom ved trevejen, nu L\u00f8rupvej 17 og fortsatte m\u00f8belhandelen herfra. I 1934 blev der tilbygget en privat beboelse ved sydgavlen og Ingeborg og Niels Kristian flyttede herop.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Den ene af s\u00f8nnerne Erling Skov J\u00f8rgensen havde forl\u00e6ngst overtaget driften af landbruget. I 1937 blev han gift med Anna Moritsen fra Stenstrup og i 1941 fik de s\u00f8nnen Poul.\"\"<\/a>
\nNiels Kr. J\u00f8rgensen d\u00f8de i 1953, hvorefter Ingeborg videref\u00f8rte forretningen i nogle \u00e5r, indtil hun flyttede til \u00d8rb\u00e6k og ejendommen blev solgt.<\/p>\n

Erling Skov J\u00f8rgensen drev Herredsfogedg\u00e5rden som traditionelt landbrug i mange \u00e5r. Anna d\u00f8de i 1983 og Erling boede alene p\u00e5 g\u00e5rden indtil han d\u00f8de i 1995. S\u00f8nnen Poul solgte g\u00e5rden til Tom Busk Klausen i 1995 uden jordtilligende.
\nLandbrugsjorden var nogle \u00e5r forinden blevet frastykket og solgt til Peter Ravn i Brangstrup.<\/p>\n

Tom Klausen gennemf\u00f8rte en gennemgribende restaurering af den gamle g\u00e5rd. Str\u00e5taget blev skiftet ud med et r\u00f8dt tegltag, der blev isat nye vinduer. Indvendig blev loftsbj\u00e6lker h\u00e6vet og gulve udskiftet. Alle elektriske installationer blev udskiftet og et nyt br\u00e6nde\/pillefyr installeret.<\/p>\n

Tidlig for\u00e5r 2005 solgte han ejendommen til Hanne og Mogens Larsen, som 2 \u00e5r senere videresolgte den til de nuv\u00e6rende ejere Helle og Hans J\u00f8rn Kyhn.<\/p>\n

Kildemateriale:<\/p>\n

1. \u201dRyslinge Sogns Historie\u201d af H.M. Henriksen 1955
\n2. “Ringe Sogns Historie” af H.M. Henriksen 1948
\n3. Hans Fr. Danielsens h\u00e5ndskrevne notater og Bo Winthers optegnelser, som opbeva-\u00a0 \u00a0 \u00a0 res p\u00e5 Ryslinge Lokalhistoriske Arkiv i Kv\u00e6rndrup.
\n4. T\u00f8ystrup og Krumstrups skifteprotokoller og f\u00e6steprotokoller.
\n5. Ryslinge Kirkes Ministerialb\u00f8ger 1717 \u2013 1940
\n6. Folket\u00e6llingerne 1787, 1801, 1834, 1845, 1860, 1880, 1890, 1906, 1916 og 1925
\n7. Historieportalen fynhistorie.dk
\n8. Ryslinge Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside: Fabers Historie<\/p>\n

Skrevet af: Johannes Westergaard i juni 2011<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Herredsfogedgaarden, L\u00f8rupvej 20 5750 Ringe Matr.Nr.8a m.fl. L\u00f8rup Ejerlav Ryslinge sogn Nuv\u00e6rende ejere: Helle og Hans J\u00f8rgen Kyhn Seneste ejerskifte: April 2007 Ryslinge by var sognets st\u00f8rste landsby og har dermed givet navn til sognet. L\u00f8rup var sognets anden landsby … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":141,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1102","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1102","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1102"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1102\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3238,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1102\/revisions\/3238"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--lrup-gra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1102"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}